29/10/2026
😱 Bange for nytår? Så start NU ✌🏽
Hvis din bedste ven er utryg ved brag og fyrværkeri, er LIGE NU faktisk et godt tidspunkt at begynde forberedelserne til nytår.
Lydtræning tager nemlig tid. Og en længere, gradvis tilvænning giver det bedste resultat.
Her får du vores bedste råd →
① Start lydtræningen nu
Find fyrværkerilyde på nettet og afspil dem meget lavt, mens din hund leger, spiser godbidder eller hygger med et tyggeben.
② Gå langsomt frem
Skru først op, når din hund er helt afslappet ved det nuværende niveau. Bliver den urolig, er I gået for hurtigt frem – så skru ned igen.
③ Skab et trygt sted
Lad din hund have adgang til et roligt sted i hjemmet, hvor den kan trække sig, når den har brug for det.
④ Planlæg selve nytårsaften i god tid
For nogle hunde kan en roligere lokation med mindre fyrværkeri være en rigtig god løsning.
⑤ Selve nytårsaften
Gå en god tur i dagslys med masser af tid til at snuse og blive stimuleret. Når mørket falder på, så hold din hund i snor.
⑥ Skærm for brag og lys
Træk gardinerne for, tænd TV eller musik og lav noget hyggeligt sammen
⑦ Lad ikke din hund være alene
Lad din bedste ven søge ro og tryghed hos dig gennem hele aftenen
Er din hund rigtig bange?
Så kontakt os allerede nu.
Sammen kan vi lægge en plan og tale om, hvorvidt andre hjælpemidler eller medicinsk behandling kan være relevant.
⚠️ OG HUSK:
Som privatperson må du kun fyre fyrværkeri af den 31. december og 1. januar. Lad os overholde det – ikke mindst for alle vores firbenede venners skyld ❤️
Del gerne opslaget 🙏🏼
Kærlig hilsen
os alle på Nordre Dyrehospital