AniCura Aarhus Dyrehospital

Ring Rutevejledning Website Kontakt virksomheden

AniCura Aarhus Dyrehospital Henvisningshospital med et højt kompetenceniveau. Døgnåben skadestue for akutte lidelser.
(245)

Specialdyrlæger i øjne, onkologi og i kirurgi, samt flere andre højt kvalificerede dyrlæger indenfor mave/tarm og hjertelidelser. Vi udfører øjenlysning og goniskopi, og tilbyder kollektive øjenlysninger 4 gange om året.
Åbent for akutte lidelser døgnet rundt, blot ring i forvejen på 8628 2788.

Hvad betyder det, at vi er et henvisningshospital? Hos AniCura Aarhus Dyrehospital har vi ikke vores egne patienter – vi...
15/10/2026

Hvad betyder det, at vi er et henvisningshospital?

Hos AniCura Aarhus Dyrehospital har vi ikke vores egne patienter – vi tager imod kæledyr, som bliver henvist af andre dyrlæger. Vores dyrlæger og veterinærsygeplejersker har stor erfaring, og mange har lange efteruddannelser inden for deres specialer.

På den måde kan vores specialkompetencer bruges der, hvor det kan være svært for den henvisende dyrlæge – det kan sammenlignes med, når din praktiserende læge henviser til en speciallæge, f.eks. øjenlæge, kræftlæge, kirurg eller til scanninger.

Efter udredning, operation eller behandling afsluttes forløbet hos os, og journalen sendes til din egen dyrlæge, så opfølgning og videre behandling trygt kan foregå der.
Vi er stolte og glade for den tillid, som de henvisende dyrlæger viser os, og vi gør altid vores bedste for at leve op til den – for kæledyrene og deres ejere :-)

ER DU VORES NYE UNGARBEJDER? Aarhus Dyrehospital søger hjælpepige/-dreng (14-17 år) Vi leder efter en stabil og ansvarsf...
11/09/2026

ER DU VORES NYE UNGARBEJDER?

Aarhus Dyrehospital søger hjælpepige/-dreng (14-17 år)
Vi leder efter en stabil og ansvarsfuld ungarbejder til hjælp på dyrehospitalet – måske er det dig?

🧹 Arbejdsopgaver:
• Rengøring i hospitals- og staldafsnit
• Andet forefaldende arbejde
🕒 Arbejdstid:
• Hver tirsdag (2 timer i tidsrummet 16.00-19.00)
• Hver 4. fredag (2 timer)
• Hver 4. søndag (4 timer)
• I alt: 2-8 timer/uge

📅 Opstart: Hurtigst muligt
💬 Samtaler afholdes løbende

📞 Kontakt:
Veterinærsygeplejerske Mie Zacho
📧 [email protected]
📱 86 28 27 88

28/08/2026

👁️ KOLLEKTIV ØJENLYSNING

Vi har få pladser tilbage til vores kollektive øjenlysning:

📅 Tirsdag den 1. september 2026
🕑 Kl. 14.00–17.00

Ved at samle flere øjenlysninger på én gang kan vi tilbyde en lavere pris:

🐶 Normalpris: 1.110 kr. pr. hund
👁️ Kollektivpris: 801,50 kr. pr. hund

Da flere hunde bliver øjenlyst samlet, kan det tage lidt længere tid end ved en almindelig øjenlysning. Det er samtidig med til at gøre den kollektive øjenlysning billigere.

📞 Tidsbestilling er nødvendig
Ring på 86 28 27 88 for at bestille tid.

Du kan læse mere om rekvisition til øjenlysning mv. på https://www.anicura.dk/klinikker/aarhus-dyrehospital/patient-hos-os/ -til-hunde-der-skal-%C3%B8jenlyses

30/07/2026
Når egeprocessionsspinderen rammer hundens øjneDer er i øjeblikket stor opmærksomhed i medierne omkring egeprocessionssp...
23/07/2026

Når egeprocessionsspinderen rammer hundens øjne

Der er i øjeblikket stor opmærksomhed i medierne omkring egeprocessionsspinderen. Det er dog ikke kun mennesker, der kan blive påvirket – hundeejere bør også være ekstra opmærksomme. 🐶👁️

Egeprocessionsspinderen er en natsværmer, som findes flere steder i Europa og er påvist flere steder i Danmark, blandt andet i Odense-området. Larverne lever i egetræer og er aktive fra maj til august.

Larverne er dækket af små giftige hår (setae), som indeholder nældegiftstoffet thaumetopoein. Hårene kan spredes med vinden og give reaktioner, også uden direkte kontakt med larverne.

Hos hunde kan kontakt med hårene blandt andet medføre:
• Sår og irritation på tungen
• Kløe, rødme og hævelse af huden
• Alvorlige øjenlidelser, herunder hornhindesår

🐾 Vær særligt opmærksom, hvis din hund har været i områder med egetræer og efterfølgende får:

🔸 Kraftig sammenknibning af øjnene
🔸 Tåreflåd
🔸 Røde og smertefulde øjne

Disse symptomer kan skyldes mange forskellige øjenlidelser, men bør altid undersøges af en dyrlæge hurtigst muligt.

Kollegaer fra Animal Eye Practice i Berlin har beskrevet et udbrud af karakteristiske hornhindesår hos hunde efter kontakt med egeprocessionsspindere.

Ved hurtig behandling med passende øjendråber og smertestillende medicin heler hornhindesårene som regel i løbet af cirka en uge, og prognosen er god med minimal arvævsdannelse.

Et eksempel fra Berlin:
Fire ud af otte hunde hos en cocker spaniel-opdrætter udviklede hornhindesår. De syge hunde var meget aktive i en have med mange egetræer, hvor der senere blev fundet 37 larvereder, heraf 21 på ét enkelt træ. Efter professionel fjernelse af rederne opstod der ikke flere tilfælde af øjenbetændelse eller smertefulde øjenkramper hos hundene.

Hvis du færdes med din hund i områder med egetræer, er det en god idé at være ekstra opmærksom i sommermånederne. Tidlig undersøgelse og behandling kan være afgørende for at bevare et sundt øje.

Med tak til Petr Soukup, Sarah Lettmann og Ingrid Allgoewer, Animal Eye Practice, Berlin, for tilladelse til at dele deres erfaringer og billedmateriale.

14/07/2026

En god ståposition handler om mere end bare at stå stille🐾

At kunne finde og fastholde en hensigtsmæssig ståposition kræver både kropsbevidsthed, kontrol og styrke.

Når hunden arbejder med forpoterne på en eleveret pude og bagpoterne på en måtte med struktur, udfordres evnen til at placere kroppen korrekt, fordele vægten jævnt og aktivere den dybe stabiliserende muskulatur.

Øvelsen styrker balance, proprioception og kropskontrol – hvilket kan gavne alle hunde, uanset om målet er en sund hverdag, optimal præstation hos sportshunde eller genoptræning efter en skade.

Små øvelser med fokus på kvalitet kan gøre en stor forskel🐾

Afdeling for Rehabilitering
AniCura Aarhus Dyrehospital

07/07/2026

Mød Lille Per – 13 uger gammel og allerede fuldstændig fantastisk💙

En god start på livet handler om at give hvalpen de bedste forudsætninger for at udvikle sig korrekt🐾

Tidlig opmærksomhed på eventuelle ubalancer i hvalpens krop kan bidrage til en sund vækst og et velfungerende bevægeapparat.

En sund vækst kræver også fokus på hvile, søvn, vægtkontrol, kvalitetsfoder tilpasset race, alder og den enkelte hvalps behov samt motion, der understøtter udviklingen af knogler, led og muskler.

Motorikken styrkes gennem leg, balanceøvelser, forskellige underlag og rolige udfordringer, der udvikler koordination, kropskontrol og selvtillid.

En tryg og positiv socialisering er ligeledes en vigtig del af hvalpens udvikling og trivsel.

Måske har I allerede mødt Lille Per på hospitalet? Han er ejet – og højt elsket – af vores veterinærsygeplejerske Therese 💙

Vores henvisningshospital og akuthospital har åbent hele sommeren ☀️🐾Sommerperioden betyder også ferie for vores medarbe...
19/06/2026

Vores henvisningshospital og akuthospital har åbent hele sommeren ☀️🐾

Sommerperioden betyder også ferie for vores medarbejdere, og derfor kan der i perioder være lidt længere ventetid end normalt. Vi gør vores bedste for at hjælpe alle patienter så hurtigt og godt som muligt og håber på jeres forståelse.❤

Vi ønsker jer alle en dejlig sommer.

Adresse

Hasselager Centervej 12
Viby J
8260

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når AniCura Aarhus Dyrehospital offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til AniCura Aarhus Dyrehospital:

Genveje

Del

Kategori