30/09/2026
Hvornår er det tid til kejsersnit ? ❤️🩹
Et kejsersnit (sectio) foretages enten som et planlagt indgreb eller som et akut indgreb, hvis der opstår fødselsvanskeligheder. Vi griber ind, når:
Fødslen går i stå:
Tæven har haft kraftige presseveer i mere end 30 minutter uden resultat, eller der går for lang tid (over 2 timer) mellem hvalpene.
Grønt fostervand:
Hvis tæven udskiller grønligt flåd, før den første hvalp er født, er det et tegn på, at moderkagen har løsnet sig, og hvalpene mangler ilt.
Store hvalpe eller forkert lejring:
Hvalpene er for store til at passere bækkenet, eller en hvalp sidder uheldigt fast.
Svage veer :
Tævens livmoder trækker sig ikke nok sammen til at sætte fødslen i gang, og medicinsk behandling ikke virker.
Forløbet hos os, skridt for skridt :
I kommer ind til et kejsersnit, arbejder vi hurtigt, præcist og med masser af kærlighed.
Forberedelse og tryghed:
Tæven bliver undersøgt, og vi gør hende klar i rolige omgivelser, så hendes stressniveau holdes så lavt som muligt.
Skånsom bedøvelse:
Vi bruger en skånsom bedøvelse og smertelindring, der sikrer, at tæven sover trygt, mens hvalpene påvirkes mindst muligt.
Operationen:
Dyrlægen foretager indgrebet hurtigt og sikkert. Hvalpene løftes forsigtigt ud af livmoderen.
Liv i hvalpene :
Varme hænder står klar til at tage imod hvalpene. De tørres, luftvejene suges frie, og de holdes varme gnubbes dem i gang. Altid med varmepude under, og varmelampe over 🤍
Så snart tæven vågner op (hvilket sker hurtigt), bliver hun genforenet med sine hvalpe. Vi hjælper hvalpene til patterne, så de kan få den vigtige råmælk med det samme. Vi sender jer først hjem, når vi er helt sikre på, at mor er frisk, og de små har det godt. I får selvfølgelig en grundig vejledning med hjem, om pleje af operationssåret og pasning af hvalpene den første tid.
Har du spørgsmål til din hunds drægtighed eller fødsel? Ring altid hellere en gang for meget end en gang for lidt. Vi er her for at hjælpe 🐾
Du kan også booke online : https://www.vettigo.dk/dep/booking.php?_klinik=sv999
Telefon 30222921