Konserveringscenter Vejle

Ring Rutevejledning Website Kontakt virksomheden

Konserveringscenter Vejle Konserveringscenter Vejle arbejder med konservering af kulturarv. The Conservation Centre in Vejle

Konserveringscenter Vejle arbejder med konservering og opbevaring af kulturarv. The Conservation Centre in Vejle works with conservation of cultural heritage.

Her i efteråret er vi netop påbegyndt en meget spændende og omfattende konserveringsopgave for Ribe Domkirke. Store dele...
23/10/2026

Her i efteråret er vi netop påbegyndt en meget spændende og omfattende konserveringsopgave for Ribe Domkirke.
Store dele af kirkens inventar, samt udsmykninger i kirken skal konserveres. Det er en enorm opgave, der kræver at mange fagligheder kommer i spil og vil strække sig over flere år. Nogle af genstandene er nu taget ned og bragt her til værkstedet, imens andre opgaver er nødt til at blive udført i kirken - in situ.

Vi laver løbende opslag omkring vores arbejde, men hvis du er særligt interesseret i Ribe Domkirke kan du føge med på deres nye hjemmeside, der målrettet renoveringen, her er der både tekster og film omkring arbejdet i kirken:

https://www.ribedomkirkerestaurering.dk/
Eller du kan følge Ribe Domkirke Restaurering

Lige før efterårsferien åbnede Vejle Kunstmuseum en flot og imponerende udstilling af den japanske kunstner Katsushika H...
19/10/2026

Lige før efterårsferien åbnede Vejle Kunstmuseum en flot og imponerende udstilling af den japanske kunstner Katsushika Hokusai.

Hokusai (1760-1849) er Japans bedst kendte kunstner og en af kunsthistoriens helt store skikkelser, der har arbejdet med ukiyo-e-træsnit. Han er især kendt for serien '36 udsigter til bjerget Fuji', heriblandt det verdensberømte værk 'Bag den store bølge ved Kanagawa', der findes i mange variationer. I udstillingen ses også det unikke trebinds bogværk '100 udsigter til bjerget Fuji', samt flere andre udgivelser, hvor man kan komme helt tæt på de originale bøger.

Sarah Maj har knoklet med at lave monteringer til de mange grafiske værker og sammen med et lille team af kollegaer, har vi fået værkerne til at blive præsenteret bedst muligt og er stolte over den færdige udstilling.

Flere af de flotte fund fra Museet Sønderskov 😊
02/10/2026

Flere af de flotte fund fra Museet Sønderskov 😊

I den kulturhistoriske afdeling har Gerd og Siri haft et godt samarbejde omkring konserveringen af en mindetavle for mas...
02/10/2026

I den kulturhistoriske afdeling har Gerd og Siri haft et godt samarbejde omkring konserveringen af en mindetavle for maskinmester J. C. Milling fra Danmarks Jernbanemuseum.
Mindetavlen har en sølvkrans med egeløv og en stor sølvsløjfe omkring et fotografi, der er monteret på sort velour over en vateret baggrund.
Den tunge sølvkrans havde revet hul i tekstilet, sølvet var anløbet og et enkelt egeblad var gået løs fra kransen.
Efter at have udbedret skaderne i tekstilet og pudset sølvet er sølvkransen blevet genmonteret i sin flotte ramme med buet glas. For at afhjælpe det uhensigtsmæssige træk i tekstilet, er der blevet udarbejdet en montering, der kan bære sølvkransens vægt bagved tekstilet.

Selv tak til Museet Sønderskov for at give os så mange spændende opgaver 🤩
01/10/2026

Selv tak til Museet Sønderskov for at give os så mange spændende opgaver 🤩

I de sidste 6 uger har vi været så heldige at have Sofia Sabroe von Spreckelsen ansat på deltid til at hjælpe Christian ...
23/09/2026

I de sidste 6 uger har vi været så heldige at have Sofia Sabroe von Spreckelsen ansat på deltid til at hjælpe Christian i træværkstedet. Sofia har været en stor hjælp på mange kirkeopgaver, hvor det er lettere med to sæt hænder. Vi har været utroligt glade for at have dig i huset, men nu ønsker vi dig god vind hjemme i København, hvor Medicinsk Museion er så heldige at få dig ansat.
I dag har Sofia haft sidste arbejdsdag og vi håber både mor og søn får glæde af jeres nye og historiske værktøj 😊🪚🛠️🪛

I hele denne uge har en flok kollegaer været i Oslo for at deltage i ICOM-CC, der er den største internationale konferen...
18/09/2026

I hele denne uge har en flok kollegaer været i Oslo for at deltage i ICOM-CC, der er den største internationale konference indenfor konservering. Konferencen afholdes hvert tredje år og rykker rundt til forskellige steder i verden. I år er der rekordmange deltagere, i alt 1070 personer fra 72 forskellige lande. Her fra værkstedet deltog Louise, Bodil, Krassy, Emmett og Signe.

Konferencen startede med åbning, generalforsamling og reception på rådhuset i Oslo, hvor også Nobels fredspris bliver uddelt. Efterfølgende har dagene budt på mange spændende oplæg, hvor hver enkelt har fulgt det faglige spor de fandt mest interessant.

Torsdag holdt Bodil oplæg på konferencen omkring vores tilgang til drift af museumsmagasiner og opførelsen af lavenergimagasiner med reduceret CO2 udledning.

I sidste uge afholdt Museum Vest, Konserveringscenter Vejle og Ribe Bykernes Beboerforening et offentligt husejermøde på...
14/09/2026

I sidste uge afholdt Museum Vest, Konserveringscenter Vejle og Ribe Bykernes Beboerforening et offentligt husejermøde på Museet Ribes Vikinger. Her præsenterede vi de første spændende resultater fra forskningsprojektet Ribes Farver/TORCH.

Morten Søvsø, fagchef for arkæologi ved Museum Vest, fortalte om, hvad undersøgelserne betyder for forståelsen af Ribes historiske bygninger. Michael Højlund Rasmussen og Teodora Boyadzhieva fra Konserveringscenter Vejle fortalte om farveundersøgelser og farvesnitsanalyser og satte resultaterne ind i et historisk perspektiv med udgangspunkt i Karin Vestergaard Kristiansens kendte bog Den farverige kirke: Dansk farvehistorie fra 1500-tallet til nutiden.

Efter oplæggene var der mulighed for at stille spørgsmål og se tværsnit af farvelag gennem mikroskop.

Tusind tak til alle husejere og øvrige deltagere for den store interesse og de gode spørgsmål. En særlig tak til husejerne, som har givet adgang til deres bygninger og dermed gjort undersøgelserne mulige.

Mødet blev arrangeret i samarbejde mellem Museum Vest, Konserveringscenter Vejle og Ribe Bykernes Beboerforening. Forskningsprojektet er en del af det internationale Interreg-projekt TORCH med blandt andre SDU Sønderborg , Kiel Universitet, det private firma Newtec og Gottorp Slot.

Fortiden var bestemt ikke grå!



🇩🇪
Letzte Woche veranstalteten Museum Vest, das Konserveringscenter Vejle und die Bewohnervereinigung der Ribe-Innenstadt eine öffentliche Informationsveranstaltung für Hausbesitzer im Museum Ribe Wikinger (Museum of Ribe Vikings). Dort stellten wir die ersten spannenden Ergebnisse des Forschungsprojekts *Ribes Farver* (Die Farben von Ribe) / TORCH vor.

Morten Søvsø, Leiter der Archäologie bei Museum Vest, erläuterte die Bedeutung der Untersuchungen für unser Verständnis der historischen Gebäude in Ribe. Michael Højlund Rasmussen und Teodora Boyadzhieva vom Konserveringscenter Vejle sprachen über Farbuntersuchungen sowie Querschnittsanalysen und ordneten die Ergebnisse in den historischen Kontext ein – basierend auf Karin Vestergaard Kristiansens bekanntem Buch *Den farverige kirke: Dansk farvehistorie fra 1500-tallet til nutiden* (Die farbenfrohe Kirche: Dänische Farbgeschichte vom 16. Jahrhundert bis zur Gegenwart).

Im Anschluss an die Vorträge hatten die Teilnehmenden die Gelegenheit, Fragen zu stellen und Farbschicht-Querschnitte unter dem Mikroskop zu betrachten.

Ein herzliches Dankeschön an alle Hausbesitzer und sonstigen Teilnehmenden für ihr großes Interesse und die hervorragenden Fragen. Besonderer Dank gilt den Hausbesitzern, die Zugang zu ihren Gebäuden gewährten und diese Untersuchungen damit erst ermöglichten.

Die Veranstaltung wurde in Zusammenarbeit von Museum Vest, dem Konserveringscenter Vejle und der Bewohnervereinigung der Ribe-Innenstadt organisiert. Das Forschungsprojekt ist Teil des internationalen Interreg-Projekts TORCH, an dem Partner wie die SDU Sønderborg, die Universität Kiel, das Unternehmen Newtec und Schloss Gottorf beteiligt sind.

Die Vergangenheit war definitiv nicht grau!

I dag har vi fejret både Bodil Klarskov Sylvester og Marie Bitsch Christiansen, der begge har været ansat hos Konserveri...
10/09/2026

I dag har vi fejret både Bodil Klarskov Sylvester og Marie Bitsch Christiansen, der begge har været ansat hos Konserveringscenter Vejle i 10 år.

Marie arbejder med malerikonservering og har gennem årene arbejdet på mange spændende malerier fra vores mange faste museer og for en række private kunder.

Bodil er uddannet kulturhistorisk konservator og arbejder især med udstillingsmonteringer og klimamonitorering, samt rådgiver indenfor byggeri af lavenergimagasiner. Efter vores strukturændringer er hun også blevet teamleder.

Stort tilllykke til jer begge to, vi er utrolig glade for at have jer i huset og sætter pris på jeres færdigheder og engagement i alle jeres arbejdsopgaver.

Adresse

Maribovej 10
Vejle
7100

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Konserveringscenter Vejle offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Konserveringscenter Vejle:

Genveje

Del

Kategori