25/08/2026
Og så liiige et sidste opslag fra weekenden 😅 men lige "lidt" forhistorie først 🩵
Jeg var lidt i tvivl om jeg havde lyst til at skrive dette, men nu gør jeg det altså.. og egentlig er det lidt skørt at skulle føle sig forkert, når man bare er stolt af sin hest?🤷♀️
Til lørdagens agillity stilte jeg også op, med min søde hest Zenia ❤️
Zenia har ikke haft det nemt før. I starten da jeg købte hende, lukkede hun enten helt ned, løb eller kunne finde på at stejle, ved blot simple opgaver.. så det sidder også i hende, og vil nok altid gøre.. så jeg har brugt mange mange timer på at skabe et sundt forhold mellem os, hvor hun heldigvis har lært at hun kan være helt tryg ved mig og jeg føler vi har et helt særligt bånd ❤️
I starten af året, havde Zenia et ret voldsomt uheld, hvor jeg var sikker på at hun skulle aflives lige da det skete..
Når man har sådan en hest, så kan man nogengange godt komme til at føle, at man "pyldre" for meget, og det gør jeg måske også nogle gange, men op til den dag med uheldet, havde jeg tænkt meget på det, fordi der er så mange der så tit siger, at hun da bare er blevet skide god til det hele osv, hvilket jo er dejligt ❤️ men hvor jeg også var kommet til at føle, at det nok bare var mig så.. så jeg tænkte at nu skulle jeg ikke pyldre sådan omkring det dækken, som jeg jo stadig følte hun ikke var helt tilpas med (hvilket jeg ville ønske jeg fortsat havde lyttet til), så jeg åbnede halsen ude på folden, for at ville tage den af, som jeg har gjordt så mange gange før, men ikke i blæsevejr.. der skete så det, at hun fik rykket sig lidt til siden, så rykkede dækkenhalsen sig længere ned, så blev hun forskrækket, så rykkede halsen mere på sig og SÅ blev hun rigtig bange! Hun panikkede totalt! Satte i fuld smadder ned ad bakken og ud mod vejen, jeg så hende derefter ikke i over 20 min. Og anede ikke hvor hun var!!! Da hun havde rendt igennem hegnet, og rykket jeg ved ikke hvor mange meter hegn op + knækket Robinie pæle(som ikke sådan bare lige knækker!).. så jeg gik selvfølgelig også for alvor i panik! Jeg ringede til en af pigerne som, som jeg bad om at ringe til alle! Og fluks fik hun sat en masse igang! ❤️❤️ og jeg ringede til den eneste pige jeg vidste var i stalden, så hun kunne tage barnevognen ❤️❤️ imens løb jeg ned og skyndte mig at lukke hegnet så godt jeg kunne, og fik stød utroligt mange gange, indtil en kunne slukke det (hurra for adrenalin), så der ikke kom flere heste med, de var "heldigvis" i total chok over Zenias reaktion, så de løb i modsatte retning 😅❤️
Så kom en af de andre piger og overtog hegnet og så kom Zenia løbende i fuld galop, midt på vejen tilbage! Jeg kalder på hende og da hun ser mig, kommer hun med det mest hjerteskærende vrinsk, hun var SÅ bange 😭 lige efter falder hun på vejen og alle 4 ben, stritter ud til alle sider, så meget at jeg er sikker på at hun har brækket en masse knogler og skal aflives 😭 men hun løber så op på springbanen, hvor hun stopper op, men er selvfølgelig stadig så bange 😭 hendes dækken ligger i stykker på den tur hun tog, som jeg fandt senere.. naboen havde ringet at der rendte en hvid hest helt ude ved motorvejen!!! Heldigvis stoppede hun lige ved skrænten op til motorvejen og vendte rundt! Men der er dælme også et stykke vej derud!
da jeg kommer op til hende er hun selvfølgelig stadig bange og jeg bruger lang tid på at prøve at få en grime på hende (noget vi ellers har trænet meget, da hun var bange for at skulle have den på i starten). Det lykkedes så, og en af pigerne trak hende med op, da jeg var total ude af mig selv og følte ikke jeg var hende nogen hjælp.. havde også ringet til dyrlægen som kom kort efter..
Der var stadig meget adrenalin i kroppen, så det var svært at se om hun havde rykket noget over, men forfærdeligt mange skrammer havde hun 😭
Dyrlægen kom også igen dagen efter og Heldigvis ikke noget brækket eller rykket over!
Jeg er uendelig taknemmelig for hvordan mine søde søde opstaldere, bare satte alt i værk for at hjælpe Zenia og mig!! 😭❤️❤️❤️❤️
Jeg var efterfølgende meget bange for om jeg nu havde ødelagt alt imellem os, men det var så sådan at hun over knyttede sig til mig, og i lang tid efter, stod hun troligt og ventede på mig hele tiden, fulgte hegnet rundt hvis jeg gik, vrinskede på sådan en "hjælp" måde hver gang hun så mig, så det var selvfølgelig dejligt at hun jo tydeligvis stadig var meget glad for mig, men det var bestemt ikke sundt for hende, det normaliserede sig Heldigvis ❤️
Jeg følte vi startede forfra med træningen, udover at hun selvfølgelig var tryg ved mig, i forhold til i starten, hvor jeg kunne bruge timer på at forsøge at få en kontakt til hende.
Men vi er heldigvis kommet lang vej igen siden da ❤️
Og klip nu til lørdagens agillity 🤣
Vippen - en ting jeg troede hun aldrig ville kunne og hvis jeg prøvede, så ville hun sikkert flippe fuldstændig når den vippede!
En af de andre piger, som også har en meget lignende hest, havde dog gået på vippen lige før mig for første gang og det gik så godt 😍 så tænkte jeg at så prøver vi også, og det føltes rigtigt! Jeg tog torvet af, så hun kunne gå hvis det blev for meget.. så prøvede vi stille og roligt og så gjorde hun det bare! Og hun stod seriøst bare og vippede flere gange!!!?! 😭😍😍 og der brød jeg fuldstændig tudende sammen af stolthed! Jeg kunne slet slet ikke holde sluserne tilbage 😭😭 dét har jeg alligevel ikke prøvet på den måde før... hun var så sindsygt sej!! Og jeg tror slet ikke hun forstod min reaktion, hun var jo bare total cool 🤣🥹❤️❤️❤️❤️
Et øjeblik følte jeg at det var pinligt jeg bare græd sådan! Men så kom der jo bare en masse søde ord fra pigerne og der blev jeg bare endnu mere glad, for selvfølgelig er det okay at blive SÅ stolt at man stortuder over sin hest 🩵
Lang historie kort - jeg føler jeg har den sejeste hest i hele verden ❤️❤️❤️❤️❤️