15/07/2026
I dag gik turen til Bøjden for at hente Jannik og Julie hjem fra Sønderjylland. Og "lille" Paddy var med, 2 timer kørsel uden en eneste lyd. Og da vi kom frem gik vi en tur på stranden mens vi ventede på færgen. Første gang Paddy var ved en strand var han ikke særlig vild med det, så nu skulle vi hilse på vandet igen. Jeg testede hans lyst ved st kaste en sten lidt ud i vandet, og uden at tænke over det løb han efter den, men kunne ikke se den, så ja der var ikke andet at gøre end at dykke ned efter den. Så blev dummyen fundet frem, og kastes ud i svømmedyb vand, og han afleverede så fint til hånden uden at ryste sig, som var det en helt naturlig ting ikke at gøre, og som den type han nu er, jamen så sætter man sig automatisk ned og ser på naturen når der alligevel ikke sker noget. En af gangene da han kom til dummyen, gik den under ham og han kom lidt langt ud, men vendte rundt og søgte, da han så den kom der fart på, så meget plask at den røg ind under ham igen, men denne gang var han helt sikker, og vælger at dykke med hele kroppen under vandet for derefter at ha dummyen med op, der var jeg lidt imponeret af ham. Fik desværre ikke filmet dette forløb. Han er en sej lille gut.
En lille film under kommentar.