Sunds Vildtplejestation

Rutevejledning

Sunds Vildtplejestation Sunds Vildtplejestation hjælper syge, tilskadekomne og forældreløse vilde dyr. Tak fordi du er med til at støtte os. Det betyder mere end du tror.

Følg dyrenes vej tilbage til naturen, få indblik i vores arbejde og lær mere om Danmarks vilde dyreliv.

Forleden var TV-MidtVest forbi Sunds Vildtplejestation. Det kom der denne fine artikel og video ud af 🙂
26/07/2026

Forleden var TV-MidtVest forbi Sunds Vildtplejestation. Det kom der denne fine artikel og video ud af 🙂

Sommerferien er højsæson på Dyrenes Beskyttelses vildtplejestation i Sunds.

24/07/2026

Der har været meget i medierne på det sidste omkring måger, som volder problemer. Det er et klassisk eksempel på, at når dyr mister deres naturlige skyhed overfor mennesker, så bliver de pludseligt et problem for os.
Men vidste du at sølvmågen faktisk er et meget klogt dyr og kan blive op til 30 år gammel? På den tid kan den nå at gøre sig mange erfaringer.
Denne sag er flere år gammel, men I får lige et gensyn i forbindelse med al den bevågenhed, der er skabt.
Sølvmågen her er faktisk én af de sager, som jeg er allermest stolt af. Den var kollideret med forruden på en lastbil og lignede én, som havde fået et ordentlig lag tæsk med et sæbeøje til følge.
Den blev ikke spået mange chancer, da den sandsynligvis ville have pådraget sig for mange indre skader og have mistet synet på det ene øje, lød det. Alligevel fik den en chance.
Den fik smertestillende og renset øjet nænsomt hver dag i en uge. Det var tydeligt, at den vidste, jeg prøvede at hjælpe den. Sjældent har jeg haft så roligt og medgørligt et dyr i pleje❤️
Da den kom ud i det lille bassin på 4. dagen, hvor øjet så bedre ud, var det tydeligt at se, hvor glad den blev. Det er jo en vandfugl. Det var umuligt ikke at trække på smilebåndet 😊
På blot en uge var øjet komplet helet igen og den blev genudsat i Ringkøbing Fjord. Nogle gange så lykkes tingene imod alle odds.

19/07/2026

Natugle VS. slørugle. 🦉🦉
Der har været mange ugleunger forbi vildtplejestationen i år, og det er virkelig sjovt, hvor stor forskel der er på deres sind og temperament. Det har ikke nødvendigvis noget med arten at gøre. Se videoen og døm selv 🙂
Baghistorierne for de to her er meget forskellige. Natugle (den rolige) sad i et træ, som blev fældet og faldt derved ned på jorden 🌳 Den var kun kortvarigt i pleje til check-up for skader og blev genudsat hurtigt igen aftenen efter i et træ tæt ved findestedet, så den kunne blive genforenet med sine forældre.
Knap så heldig er sløruglen (den vilde), som blev fundet ved siden af sin døde forælder. Dræbt af et rovdyr. Den har højst sandsynligt forsvaret den lille med sit liv. Man søgte forgæves efter reden og den anden forælder, da de hjælpes ad med at opfostre ungerne, men det lykkedes desværre ikke. Derfor må den undtagelsesvist blive på vildtplejestationen, selvom det ikke er optimalt, men den udviser stærke instinkter og stor skyhed for mennesker trods den unge alder, derfor får den en chance, og den fodres nu kun (efter videoen blev filmet) på en sådan måde, så den ikke forbinder mad med mennesker. Derved får den en chance for på sigt at få et fritlevende liv og finde en mage, hvis den klarer vinteren.

18/07/2026

For et par uger siden havde en ung fiskehejre fået sig forvildet ind i en lade. Landmanden fik den indfanget i et bur og ringede til 1812 - Dyrenes Vagtcentral, som fik sendt én af vores frivillige Kredsassistenter afsted. Han vurderede, at det var bedst at fiskehejren kom et s**t forbi en vildtplejestation til et check, da den virkede lidt afkræftet og passiv.

Heldigvis fejlede den ikke noget, så efter et døgns tid med ro og al det fisk, den kunne spise, blev den genudsat igen tæt ved findestedet af samme Kredsassistent, efter at den havde fået en fin ring på benet af en certificeret ringmærker. Vi samarbejder med Statens Naturhistoriske Museum, så alle de fugle, vi genudsætter skal ringmærkes. På den måde kan man bl.a. overvåge fuglenes trækruter, bestandsdynamik og individuelle adfærd.
Hvis man finder en ringmærket fugl, skal man sende oplysningerne på ringen til Ringmærkeradministrationen. På den måde bidrager man til forskningen omkring de danske fugle.

Finder man en skadet fiskehejre, er det vigtigt, at man passer godt på. Deres næb er et farligt våben og de kan finde på at gå efter øjnene, så vær forsigtig eller ring 1812.

29/06/2026

I forgårs blev én af vores frivillige kredsformænd ringet op sent om aftenen omkring en svane, som lå passiv i vejkanten, og man mente, at den havde blod i hovedet.
Kredsformanden kørte afsted og tilså svanen, som savlede og virkede desorienteret, så han valgte at køre den på vildtplejestationen.
Om den var blevet ramt af en bil eller var påvirket af hedebølgen og var dehydreret, det står i det uvisse.
Heldigvis var dens tilstand ikke så alvorlig og den havde ingen sår eller skader, så heldigvis kunne den køres tilbage dagen efter og genudsættes, hvor den blev fundet ❤️

28/06/2026

Husmåren har et dårligt ry, men vidste du, at de faktisk er rigtig gode til at holde bestanden af mus og rotter nede?
Uanset popularitet så hjælper vi dyrene.
Denne unge var ret lille, da den først kom i pleje Den var lige begyndt at gå på opdagelse udenfor reden, da den faldt ned i en skakt og sad uhjælpeligt fast. Moderen kunne heller ikke komme til den. Folkene på rideskolen gjorde alt, hvad de kunne for at redde den, da den havde skreget i timevis. Til sidst måtte de bryde væggen ned. Den lille stakkel havde skadet sit hoved og snude og måtte kortvarigt i pleje. Vi forsøgte efter et par dage at genudsætte den ved at stille den i rideskolen natten over, så moderen kunne hente den. Det skete desværre ikke, så den kom tilbage på vildtplejestationen, hvor den blev, indtil den var stor nok til at klare sig selv.
Det er vigtigt i sådanne tilfælde at sørge for, at dyrene ikke bliver præget på mennesker. I så fald kan de ikke genudsættes i naturen igen og leve et frit liv. Så man skal helst håndtere dem så lidt som muligt og fodre, når de fx sover, så de ikke forbinder mad med mennesker.
Da vi kunne mærke på hende, at hun begyndte at kede sig og trængte til friheden, var der heldigvis nogle søde mennesker, som tillod at vi lukkede hende ud i deres skov og hjalp med at støttefodre hende ❤️

20/06/2026

Vi har fået en støjklage, og det er vi selvfølgelig kede af. Vi ønsker ikke at genere nogen. Vi er her kun for at hjælpe dyrene. Krageungen her er forældreløs, og han har ikke lært selv at spise endnu. Men vi øver. Når han er sulten, så tigger han, og det larmer desværre. Så for at imødekomme vores naboer, for vi kan godt forstå, at man gerne vil være ude i haven og nyde det gode solskinsvejr, så flytter han til en anden vildtplejestation på landet med længere til naboerne. Dog skal han først have en ring på, så vi kan genkende ham, når han skal ud i det fri, men det kan han først få i morgen. Så kære naboer/genboer - bær over med ham resten af weekenden 🐦‍⬛

14/06/2026

Det er højsæson, og det kan mærkes på alle vildtplejestationer rundt om i landet 🦢🐿️🐦‍⬛
Sidste år modtog Dyrenes Beskyttelses vildtplejestationer 3.248 vilde dyr fordelt på 130 arter, og 1.743 dyr blev genudsat i naturen, svarende til en genudsætningsprocent på 54 %. Det er vi faktisk ret stolte af 🙂 Selvom vi selvfølgelig aller helst ville, at vi kunne redde alle.
Her er en lille video med nogle af de dyr, som er og har været i pleje på Sunds Vildtplejestation den sidste måneds tid.
Har du fundet et vildt dyr, der ser hjælpeløst ud? 🐾 Husk at du skal ringe til tlf. 1812 - Dyrenes Vagtcentral.
Selvom det kan være fristende at tage dyret med hjem og hjælpe, må privatpersoner som udgangspunkt ikke selv indfange og holde vilde dyr. Reglerne om beskyttelse af vildt betyder, at vildt ikke må indfanges fra naturen uden særlig tilladelse.
Tilskadekommet vildt skal i stedet håndteres gennem de rette kanaler, så dyret får den bedste mulighed for rehabilitering og senere at komme tilbage til naturen. 🦔🦉

Kilde: Artsfredningsbekendtgørelsen § 14 og § 20.

25/05/2026

Der udspillede sig et mindre drama i Pinsen, da der kom et alarmopkald til 1812 om en natugle-unge, som var blevet efterladt i redekassen. De to søskende var fløjet fra reden 4 og 6 dage forinden, og nu var forældrene stoppet med at komme og fodre det bette skravl, som vist ikke har haft de mest spidse albuer i reden. Den var i hvert fald noget mindre end sine to søskende. Naturen er barsk, og kan man ikke følge med, så bliver man efterladt. Det sker også hos andre racer.
Den havde nu ikke fået mad i flere dage, turde ikke flyve fra reden endnu og havde næsten ikke flere kræfter. Det stod klart, at tiden var afgørende, hvis den skulle redes.
Dyrenes Vagtcentral fik hurtigt tilkaldt en dygtig træklatrer, som har hjulpet os tidligere. Han fik firet sig op, skilt kassen ad og nænsomt løftet ungen ud.
På jorden fik den hurtigt intensiv behandling i form af væske, blev lagt i et håndklæde og kørt til plejestationen, hvor den blev maden med små stykker mus lidt ad gangen. Den var meget afkræftet og den første nat var vi ikke sikre på, om den ville overleve. Men heldigvis klarede den skærene, og der gik ikke længe, før den begyndte selv at spise og blev mere og mere grådig og livskraftig. Den var en lille fighter.
Om natten kaldte den på sine forældre, og da ægteparret som havde kontaktet vagtcentralen havde lokaliseret forældredyr og søskende, aftalte vi at forsøge og genudsætte ungen og håbe, at forældrene ville komme, når den kaldte.
En cykelkurv foret med håndklæder blev hængt op i et træ tæt på, hvor de andre unger befandt sig, og derefter blev der observeret, om der skete noget. Og det gjorde der. Efter mørkets frembrud hoppede ungen op på kanten af kurven og flaksede over i et andet træ. Herfra fandt den selv frem til sine søskende, og mindsanten om ikke den lille fighter har skrålet natten lang i skoven, ifølge ægteparret, for at gøre opmærksom på sig selv.
Se det var teamwork og en succes-historie :-)

Så er der kommet glædelige nyheder omkring natuglen, som blev genudsat tilbage i marts. Der er nemlig kommet familieforø...
11/05/2026

Så er der kommet glædelige nyheder omkring natuglen, som blev genudsat tilbage i marts. Der er nemlig kommet familieforøgelse, lyder det fra familien, som deltog i genforeningen 🦉❤️🦉 Magen havde siddet og kaldt på hende, imens hun var var i pleje, så det var godt, hun kom hjem igen. Det er så dejligt at se, at arbejdet nytter. Tak til henvender for opdateringen 🥰

Adresse

Sunds
7451

Website

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Sunds Vildtplejestation offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del

Kategori