25/05/2026
Der udspillede sig et mindre drama i Pinsen, da der kom et alarmopkald til 1812 om en natugle-unge, som var blevet efterladt i redekassen. De to søskende var fløjet fra reden 4 og 6 dage forinden, og nu var forældrene stoppet med at komme og fodre det bette skravl, som vist ikke har haft de mest spidse albuer i reden. Den var i hvert fald noget mindre end sine to søskende. Naturen er barsk, og kan man ikke følge med, så bliver man efterladt. Det sker også hos andre racer.
Den havde nu ikke fået mad i flere dage, turde ikke flyve fra reden endnu og havde næsten ikke flere kræfter. Det stod klart, at tiden var afgørende, hvis den skulle redes.
Dyrenes Vagtcentral fik hurtigt tilkaldt en dygtig træklatrer, som har hjulpet os tidligere. Han fik firet sig op, skilt kassen ad og nænsomt løftet ungen ud.
På jorden fik den hurtigt intensiv behandling i form af væske, blev lagt i et håndklæde og kørt til plejestationen, hvor den blev maden med små stykker mus lidt ad gangen. Den var meget afkræftet og den første nat var vi ikke sikre på, om den ville overleve. Men heldigvis klarede den skærene, og der gik ikke længe, før den begyndte selv at spise og blev mere og mere grådig og livskraftig. Den var en lille fighter.
Om natten kaldte den på sine forældre, og da ægteparret som havde kontaktet vagtcentralen havde lokaliseret forældredyr og søskende, aftalte vi at forsøge og genudsætte ungen og håbe, at forældrene ville komme, når den kaldte.
En cykelkurv foret med håndklæder blev hængt op i et træ tæt på, hvor de andre unger befandt sig, og derefter blev der observeret, om der skete noget. Og det gjorde der. Efter mørkets frembrud hoppede ungen op på kanten af kurven og flaksede over i et andet træ. Herfra fandt den selv frem til sine søskende, og mindsanten om ikke den lille fighter har skrålet natten lang i skoven, ifølge ægteparret, for at gøre opmærksom på sig selv.
Se det var teamwork og en succes-historie :-)