02/10/2026
🐶 Hunde og strand 🐶
Fra 1.oktober til d. 31.marts må man have sin hund løs på de danske strande.
Hunde må løbe frit på de fleste strande, men de skal være under fuld kontrol og kunne kaldes til af ejeren.
Der er et par vigtige ting som man skal være opmærksom på for at undgå bøder og sikre en god oplevelse.
At hunden må være løs betyder ikke, at den må gøre, hvad den vil. Lovgivningen kræver, at du har "fuldt herredømme" over den. Hunden skal være i tæt kontakt med dig. Du skal kunne kalde den til dig med det samme, også selvom den ser en anden hund, en fugl eller en motionist. Kan du ikke det, skal den forblive i snor.
Nogle kommuner eller private strandsejere har særregler, hvor hunde skal være i snor året rundt, eller hvor der er totalt hundeforbud (f.eks. på visse fredede naturarealer eller specifikke badestrande). Så hold altid øje med de officielle skilte ved strandens indgange.
Selvom ynglesæsonen er slut, må din hund aldrig jagte fugle eller opskræmme det lokale dyreliv på stranden. Ikke alle bryder sig om hunde. Sørg for, at din hund ikke løber hen til fremmede mennesker, børn eller andre hunde uden forudgående aftale.
Det skal altid være en god tur både for jer og jeres dyr, men også for andre hundeejer. 🐶
🐶Rigtig god tur på stranden.🐶
HUSK at I kan følge os på Instagram 📸
Vi ønsker alle en rigtig god weekend 🌸
Vh Dyrlægegården Mariendal