10/10/2026
Hvalpene er her! Født fredag 25/9 6 dage for tidligt og mens jeg var i Ungarn med jobbet, så Simon stod alene med det hele uden udstyr. Han blev sendt omkring dyrlægen, som kunne konstatere at de var fine i størrelse så nogen havde talt forkert. Men nej, de er født for tidligt, jeg har talt og talt 100 gange siden. Simon har aldrig taget imod et kuld hvalpe, kun grise, så jeg ringede min bedste Skatter og fik hende til at køre til Mønsted og hjælpe, sent fredag aften. Den anden veninde hun var ude og spise med tog selv initiativ til at ringe rundt og skaffe fødekasse og udstyr, så Blitzen kunne få et afgrænset område der var hulen. Sonja og Per leverede kort tid efter fødekasse og diverse udstyr til døren, og derefter kom der ro på Blitzen.
7 stk var der i hende, men den sidste var desværre ikke i live og trods lang tids forsøg på genoplivning, så klarede hun den ikke. RIP. 3 piger og 3 drenge i alle farver og halelængder.
Vi havde lidt start vanskeligheder kan man vist godt kalde det. De 6 små var ikke super aktive, som om de havde en uge mere hvor alting blev leveret automatisk til dem, så jeg måtte hjælpe en masse. Da de endelig begyndte selv at kæmpe til for at få en pat, så begyndte deres maver at drille og det stod på i næsten 1 uge. Endelig da dyrlægen og jeg besluttede at de skulle hjælpes med antibiotika, begyndte det at klare op, så det nåede vi ikke at give dem.
Nu er de 2 uger gamle og friske og aktive. De hænger lidt bagefter med vægten, men det håber jeg de kan indhente. De er begyndt at stavre lidt rundt, så inden længe er de oppe og gå og med alle sanser udviklet også.
Alle hvalpe er allerede afsat