Horses and People

Rutevejledning Website Kontakt virksomheden

Horses and People Horses and People er etableret med det formål at hjælpe heste og mennesker til at opnå et samarbejde, der bygger på tillid og forståelse.

Jeg hjælper mennesker, som ønsker at udvikle sig samme med sin hest på hestens præmisser.

Part til den skønneste islænder på 8 år min. 2 gange om ugen. Opstaldet i Åsø ved Glumsø (4171) på midtsjælland.Askur er...
19/05/2024

Part til den skønneste islænder på 8 år min. 2 gange om ugen. Opstaldet i Åsø ved Glumsø (4171) på midtsjælland.

Askur er en sund, intelligent, sjov, nysgerrig og social hest, som har en mening om det meste og en stor personlighed. Askur’s perfekte match, er en rytter, der lytter og guider, og som vil elske ham og finde måder at motivere ham på. Baneridning er ikke hans ”ting”, han er mere til sjov på en agility bane eller en frisk tur i terrænet, og han vil gerne have variation i træningen. Jeg tror, han vil trives godt, hvis hans kommende rytter gerne vil ud og starte lidt hygge stævner fx indenfor TREC, agility, distanceridning. Der er trailer til rådighed og ejer vil gerne bakke op og køre til stævner efter aftale.

Askur har kun haft 1 ejer, som kan stå inde for, at han altid er behandlet med kærlighed og respekt for den helt særlige hest, han er. Han er kommet lidt sent i gang med tilridningen, så han skal videruddannes. Han er bl.a. endnu ikke gangsat i tølten.

Ejer søger en part, der er rutineret i omgangen med heste, og som vil indgå i et hestefællesskab med 2 kvinder og en flok på 3 islændere. Vi laver en del jordarbejde på vores ridebane og agilitybane, går ture i skoven og hygger max.

Send pb hvis du har tid og lyst til næsten at få din egen islænder 🐴

Prisen taler vi om.

Hej derudeHvis du har en halv times tid i overskud en dag, så se denne video som måske kan oversættes til, "der er højst...
02/10/2022

Hej derude

Hvis du har en halv times tid i overskud en dag, så se denne video som måske kan oversættes til, "der er højst sandsynligvis en grund til, at din hest viser uhensigtsmæssig adfærd".

Vores heste gør alt hvad de kan for at samarbejde ud fra de forudsætninger, de har/vi giver dem. Vi skylder at lytte til dem. Så lyt og kig på din hest og lyt din egen mavefornemmelse.

Mine heste gør altid hvad de kan, og langt de fleste dage møder jeg to afslappede heste. Er de uoplagte, så er der en grund til det, og i langt de fleste tilfælde nusser vi bare på de dage. De kan have sovet dårligt, have ondt et sted eller noget andet.

Videoen sætter fokus på de tegn hesten giver i et forsøg på at kommunikere til og med os samt hvor komplekst det kan være at finde årsager. Men også et budskab til hesteejere om at holde ved, hvis man tænker at noget er galt.

God søndag derude 🐴🙂

The 24 Behaviors of the Ridden Horse in Pain is a film that dares to challenge the way we look at "badly behaving" horses, and promotes the notion that lamen...

25/04/2022

Lykken er to hestepærer 😄

Jeg tror kun det er hestefolk med heste i løsdrift, der kan forstå glæden ved de to årlige leveringer.

God mandag aften derude 😀🐴

22/03/2022

Yes yes og atter yes

Første forårsdag er bare noget helt særligt. Glæden er den samme hvert eneste forår og hestelivet bliver bare så meget lettere, når det ikke regner og er mørkt hele tiden.

Nu ser vi frem mod lyse aftener med skønne rideture med vores fantastiske heste🐴

God aften derude 😀🌞

31/01/2022

Hvorfor er det svært at skaffe elevheste? 🤔

Rigtigt ofte når jeg afholder kurser på rideskoler eller har kunder sådanne steder, høre jeg hvordan rideskolerne har virkeligt svært ved at finde elevheste. Jeg må jo sige at det ikke er et problem vi kender.
Tværtimod… Hver gang jeg har søgt efter elevheste bliver jeg væltet af henvendelser og hver måned tikker der beskeder ind med folk der spørger om jeg søger elevheste, da de har en hest de skal af med.

Men… Hvorfor? 🙈
Måske man skal gentænke rideskole konceptet?

Herude går alle Elevhestene bidløst for eleverne ikke sidder og hiver hestene i munden når de skal lære at ride. Alle eleverne har jordarbejde, agility, spring, dressur, tur, løsarbejde, trail og meget mere.

Eleverne lære at læse hestene. Herude er heste ikke “frække”, “dumme”, “skal sættes på plads” eller “prøver af”.
Alle går i løsdrift, alle tjekkes og passes.

Måske er det ikke fordi der mangler heste - men måske folk bare ikke bryder sig om at sælge heste til ridning x 2 timer, x 6 dage om ugen? ❤️

Måske rideskole konceptet skulle genovervejes lidt - så både heste og ryttere trives 🥰

Mange steder begynder at have en fantastisk og bedre forståelse, og rideskole konceptet for langsomt et bedre ry alle de steder hvor der gøres en fantastisk indsats! TAK for jer ❤️

Her skønne Tess, som er en af vores elevheste. Igang med agility sommeren 2021.

Det var lækkert 🙂Askur og Björn er et par tilfredse heste i dag efter et besøg af min dygtige kollega Camilla fra Horsem...
15/12/2021

Det var lækkert 🙂

Askur og Björn er et par tilfredse heste i dag efter et besøg af min dygtige kollega Camilla fra Horsemama.dk.

Camilla tilbyder bl.a. holistisk behandling til heste. Det er ikke bare en omgang massage, men i høj grad afspænding af muskler og facier (bindevæv). Camilla aflæser hestens signaler undervejs, så hesten er med hele vejen og selv viser Camilla de rigtige steder hen, det var ret vildt at overvære 🐴

Der er dermed tale om en fokuseret behandling tilpasset den enkelte hest.

Vi ved at heste kan gemme på smerte i alt for lang tid. Jeg har intet mærket på Björn, men han havde spændinger, som var meget tydelige under Camillas behandling. Så også heste, som ikke er i kontinuerlig træning, kan få spændinger, som de skal have hjælp til at få løsnet.

Jeg fik lov at tage lidt billeder, så I kan se, hvordan de reagerede i løbet af behandlingerne 😊

Jeg kan varmt anbefale Camilla, tjek hvem Camilla er, og hvad hun tilbyder på horsemama.dk.

Tak for i dag Camilla😘

02/12/2021

Der er ikke så meget at sige andet end, at jeg er ret vild med de to 😍

Vi har åbnet julekalender i dag og selvom det måske mest var mig, der var spændt, så er de ALTID det bedste selskab😁

I må have en dejlig december ❣🐴🌲

Hvad kan der ske, når ikke vi overtænker?Askur har aldrig været helt glad for vandslangen, men i sommer gik vi i gang, o...
28/11/2021

Hvad kan der ske, når ikke vi overtænker?

Askur har aldrig været helt glad for vandslangen, men i sommer gik vi i gang, og kom også i mål med forbenene. Så sker der det, som I sikkert også har prøvet, at man bliver optaget af noget andet, og så kommer man ikke i mål.

I dag var der brug for en ordentlig vask af bagben, hale mv pga en omgang tynd mave. Jeg gik så i gang med engangsvaskekludene. Der gik dog ikke længe før jeg indså, at det ville tage hele aftenen.

Uden at bruge så meget tid på at overveje det, sagde jeg blot til Askur "det her går ikke, vi må bruge haveslangen". Han fik lov at æde lidt græs imens, og så tændte jeg og vaskede løs.

Han var helt cool, og tog ikke videre notits af haveslangen. Jeg er helt med på, at vi havde brugt tid i sommer, så grundlaget var lagt. Nogen gange skal vi stoppe overtænkningen og vise vores heste, at vi har tillid til, at vi kan løse en given opgave sammen, så vi ikke selv bliver barrieren for den fælles udvikling 🙂🐴

God søndag aften og når enden er god er alting godt 😁

25/11/2021

Giv hesten tid til at undersøge

Husk at jeres heste bliver stimuleret positivt ved at få lov at være nysgerrige og undersøge ting. Björn og Askur har en fest med mulen helt nede i skovbunden og særligt i efteråret, hvor der er bunker af blade.

Mange ryttere bruger tid på at tale med andre ryttere både når de står med hesten, men også under ridning. Det er også hyggeligt men en smule uvedkommende for hesten. Så rider du fx i skoven med andre, hvor I snakker, så kan du prøve at slippe tøjlen lidt og se, om din hest har lyst til at undersøge underlaget. Og tager den hovedet ned så vær tålmodig og lad den gøre "undersøgelsen" færdig. Øvelsen er selvfølgelig også brugbar, når det bare er dig og din hest, der rider eller går tur😄

God fornøjelse og god dag 🐴😊

Tandlæge JA TAK 😀Det kan ikke siges ofte nok hvor vigtigt det er med regelmæssige tandeftersyn til vores heste.Mine havd...
17/11/2021

Tandlæge JA TAK 😀

Det kan ikke siges ofte nok hvor vigtigt det er med regelmæssige tandeftersyn til vores heste.

Mine havde besøg i går af Anders Hein Christiansen fra Hestetandklinikken. Anders er specialiseret i tænder, er super dygtig, og har tilset mine heste i mange år 🙂

Selvom det var under 1 år siden, vi sidst havde tandeftersyn, så havde Askur nogle tandspidser, som havde lavet en lille irritation I kinden. En lille irritation bliver til et problem, hvis ikke det behandles.

Tandpine gør virkelig ondt, og hvis vi så forestiller os, at vi ikke kan fortælle det til nogen, og samtidig skal præstere måske med et ekstra pres i munden i form af bid eller en trense, der presser på kinderne, så forstår man godt, at hesten kan ende med at udvise en uhensigtsmæssig adfærd.

Jeg tænker de fleste prioritere de årlige eftersyn, men det gør ikke noget med en lille reminder.

På billedet Askur i tandlægestolen, og så lige Bjørn også 😍🐴

God aften 🐴🙂

Adresse

Sorø

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Horses and People offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Horses and People:

Genveje

Del

Kategori