17/10/2026
FEDME HOS HESTE – DET HANDLER OM MEGET MERE END EKSTRA KILO 🐴
“Den er da bare lidt godt i stand.”
Det har de fleste af os nok hørt om en hest, der er blevet lidt rund. Måske har den fået en kraftig hals, en bred bagpart eller et godt lag fedt hen over ribbenene. Og umiddelbart ser den jo sund og velnæret ud.
Men hvad sker der egentlig inde i kroppen på en hest, der bærer rundt på for mange kilo?
For overvægt handler ikke kun om, at hesten bliver tungere. Det kan også påvirke dens bevægelser, hormoner, stofskifte og risiko for sygdomme.
Og noget af det interessante er, at vi ikke nødvendigvis kan se forandringerne udefra.
NÅR KROPPEN SKAL BÆRE MERE
Forestil dig, at du skal gå en længere tur med en tung rygsæk. Du kan sagtens gå med den, men dine muskler skal arbejde hårdere, og dine led skal håndtere den ekstra vægt. Måske ændrer du endda lidt på den måde, du går.
Noget lignende kan ske hos hesten. Når den tager på, skal dens muskler, led og sener håndtere en tungere krop. Og det gælder både på folden, under træning og når den bærer en rytter.
I 2021 undersøgte Jansson og kolleger ni heste, som gennem ændringer i fodringen fik forskellige niveauer af kropsvægt og fedtmasse.
Forskerne fandt, at hestene ved den højere vægt blandt andet fik højere puls, trak vejret hurtigere og præsterede dårligere under arbejde.
Men de fandt også noget andet interessant.
Hestene begyndte at bevæge sig mere asymmetrisk. Det vil sige, at deres bevægelser blev mindre ens mellem højre og venstre side.
Det betyder ikke, at en overvægtig hest automatisk bliver halt eller får slidgigt. Men det fortæller os, at ekstra kilo faktisk kan ændre den måde, hesten bruger sin krop på. Og når bevægelsen ændrer sig, kan det også få betydning for, hvordan belastningen fordeles gennem kroppen.
FEDT ER IKKE BARE NOGET, DER SIDDER UNDER HUDEN
Vi tænker ofte på fedt som kroppens måde at gemme overskydende energi på. Men fedtvæv er faktisk langt mere aktivt, end mange forestiller sig.
Det fungerer blandt andet som en slags hormonfabrik, der hele tiden sender beskeder rundt i kroppen. Nogle af disse beskeder hjælper med at regulere appetit, energiforbrug og blodsukker.
Et af hormonerne hedder leptin.
Leptin er blandt andet med til at fortælle hjernen, hvor meget energi kroppen har på l***r.
Når hesten får mere fedt på kroppen, stiger mængden af leptin ofte.
Man kunne så tro, at hjernen automatisk ville reagere ved at skrue ned for appetitten. Men kroppen er ikke altid så enkel.
Hos nogle overvægtige heste kan kommunikationen i kroppen være ændret, så de høje leptinniveauer ikke nødvendigvis giver den forventede regulering af appetitten.
Et andet vigtigt signalstof hedder adiponectin.
Det hjælper blandt andet kroppen med at reagere hensigtsmæssigt på insulin – det hormon, der er med til at styre blodsukkeret.
Hos heste med stofskifteproblemer ser man ofte lavere niveauer af adiponectin. Det interessante er, at fedtvævets hormonproduktion dermed kan ændre sig, når hesten bliver overvægtig.
Så de ekstra kilo handler ikke kun om, hvad kroppen skal bære.
De kan også hænge sammen med ændringer i de beskeder, kroppens forskellige systemer sender til hinanden.
KAN FEDTVÆV HAVE BETYDNING FOR SMERTER?
Det er måske en af de mest interessante vinkler. For fedtvæv indeholder ikke kun fedtceller. Det indeholder også blodkar, nerver og celler fra immunforsvaret.
Og forskningen har vist, at fedtvæv hos heste med visse stofskifteproblemer kan producere flere af de signalstoffer, der er involveret i betændelseslignende processer i kroppen.
I et studie fra 2019 sammenlignede forskere fedtvæv fra raske heste med fedtvæv fra heste med EMS – en stofskiftetilstand, som blandt andet er forbundet med problemer med insulinreguleringen.
Hos hestene med EMS fandt forskerne større fedtceller og øget aktivitet af flere signalstoffer, som er involveret i inflammation.
Når vi taler om inflammation her, betyder det ikke nødvendigvis en infektion eller en synlig hævelse. Det handler om, at kroppens immunforsvar og celler kan være mere aktive og sende flere signaler, som påvirker vævenes funktion.
Hvorfor er det interessant?
Fordi nogle af disse signalstoffer også kan påvirke de nerveender, der registrerer potentielt skadelige påvirkninger og er med til at sætte smertereaktioner i gang. Vi ved fra smerteforskningen, at sådanne nerveender under bestemte forhold kan blive mere følsomme. Vi ved, at fedtvævet kan ændre sin aktivitet ved metabolisk sygdom, og at nogle af de signalstoffer, det producerer, også har betydning for kroppens smerteregulering.
Det giver os endnu en grund til at interessere os for fedtvævets funktion – ikke kun dets størrelse.
FEDTVÆV KAN OGSÅ PÅVIRKE KROPPENS HORMONER
Her bliver det endnu mere spændende.
For fedtvæv producerer ikke kun sine egne signalstoffer. Det kan også indeholde og være med til at omsætte hormoner, som produceres andre steder i kroppen.
Et eksempel er cortisol.
Cortisol bliver ofte kaldt et stresshormon, men det er faktisk et helt naturligt og nødvendigt hormon, som blandt andet hjælper kroppen med at regulere energi og reagere på belastninger.
I 2018 undersøgte Morgan og kolleger, hvordan cortisol bliver omsat hos heste med PPID (også kendt som Cushings).
Forskerne fandt, at hestens fedtvæv kan indeholde betydelige mængder cortisol og beslægtede hormoner. De undersøgte også, hvordan fedtvævet selv kan være med til at omdanne hormoner mellem aktive og mindre aktive former.
Det betyder, at fedtvæv ikke bare er et sted, hvor kroppen gemmer energi. Det er også et væv, der deltager i kroppens hormonelle regulering. Vi kan ikke ud fra studiet sige, at en overvægtig hest automatisk ophober skadelige mængder stresshormoner.
Men vi kan sige, at fedtvæv spiller en langt mere aktiv rolle i kroppens hormonsystem, end man måske umiddelbart skulle tro.
EMS OG FORFANGENHED – NÅR DE EKSTRA KILO BLIVER EN RISIKO
En af de mest alvorlige bekymringer ved overvægt hos heste er sammenhængen med EMS og forfangenhed.
EMS er en stofskiftetilstand, hvor kroppen har problemer med at regulere insulin på normal vis. Insulin er et hormon, som blandt andet hjælper kroppen med at håndtere sukker fra f***ret. Hos nogle heste bliver insulinresponsen alt for kraftig eller varer for længe.
Og det er særligt bekymrende, fordi vedvarende høje insulinniveauer kan udløse en bestemt type forfangenhed.
Forfangenhed er en alvorlig og smertefuld tilstand, hvor vævet, der holder hovbenet fast inde i hoven, bliver påvirket.
I et irsk studie fra 2023 undersøgte forskere 200 connemaraponyer.
De fandt, at ponyer med en høj fedmescore havde over seks gange så høje odds for at have forhøjet insulin sammenlignet med ponyer med en lavere score.
Det betyder ikke, at alle overvægtige heste bliver forfangne. Men det viser, at der kan være en vigtig sammenhæng mellem hestens fedtdepoter og dens evne til at regulere insulin.
Og her er der faktisk en vigtig detalje, som ofte bliver overset:
En hest behøver ikke være overvægtig for at have EMS eller være i risiko for forfangenhed. Der findes også slanke heste med problemer med insulinreguleringen.
Så selvom overvægt er en vigtig risikofaktor, fortæller hestens udseende ikke hele historien.
HVORDAN VED VI, OM HESTEN ER FOR TYK?
Vi har vænnet os til at se mange overvægtige heste - jer der har haft mig på besøg ved, at jeg OFTE kommenterer en overvægt og beder jer slanke jeres heste.
En kraftig hals er ikke nødvendigvis en velmuskuleret hals.
En bred bagpart er ikke nødvendigvis en stærk bagpart.
Og en rund ryg er ikke nødvendigvis en ryg med god muskulatur.
Derfor kan det være en fordel at lære at vurdere hestens fedtdepoter ved både at se og mærke på kroppen.
Her kan man blandt andet bruge en såkaldt Body Condition Score, hvor man vurderer fedtlaget forskellige steder på hesten.
Det handler eksempelvis om, hvor let man kan mærke ribbenene, og hvor meget fedt der ligger omkring hals, skuldre, ryg og halerod (Se billedet). En god rettesnor kan også være, at når vi kigger på hesten skal vi kunne ane de bagerste ribben (og ikke bare når lyset falder korrekt).
EN SUND HEST ER IKKE NØDVENDIGVIS EN RUND HEST
Forskningen viser, hvor mange forskellige funktioner fedtvævet faktisk har.
- De ekstra kilo kan påvirke, hvor hårdt kroppen skal arbejde.
- Fedtvævet sender hormonelle signaler, som er med til at regulere appetit og stofskifte.
- Det kan være involveret i inflammatoriske processer.
- Det deltager i omsætningen af visse hormoner.
- Og hos nogle heste hænger øget fedtmasse sammen med en større risiko for insulinproblemer og forfangenhed.
Det betyder selvfølgelig ikke, at vi skal gå rundt og være bekymrede for enhver hest, der har lidt ekstra på sidebenene. Men det betyder, at vi bør tage overvægt alvorligt, også selvom hesten endnu ikke viser tydelige tegn på problemer.
Og hvis hesten skal tabe sig, handler det ikke om bare at fjerne en stor del af dens f***r - men det er stadig et godt sted at sætte ind. I Danmark er vi blevet "for gode" til at lave græs og stråf***r - især de senere år har vi set sukkerindholdet i græsset/stråf***ret være meget højt, hvilket bør være et opmærksomhedspunkt for alle hesteejere. Derfor bør vi også kende indholdet gennem en grovf***ranalyse og veje nøje af, hvor meget grovf***r hesten får i løbet af et døgn.
Heste har fortsat brug for tilstrækkeligt grovf***r, tyggetid, bevægelse og mulighed for at udføre deres naturlige adfærd - men de senere år er mange heste blevet tilbudt stråf***r ad libitum, med resultatet, at der er en øget risiko for overvægt. Et vægttab bør derfor planlægges, så både hestens fysiske sundhed og trivsel bliver tilgodeset.
For målet er hverken en tynd hest eller en hest, der konstant er sulten.
Målet er en hest, der har de bedst mulige forudsætninger for at bevæge sig, fungere og trives.
Og måske skal vi derfor begynde at stille et lidt andet spørgsmål, næste gang vi ser en hest, der er “godt i stand”:
Er den faktisk i god form – eller har vi bare vænnet os til, at heste gerne må være lidt for runde?
---
Forskning bag opslaget:
Jansson et al. (2021) – Increased body fat content in horses alters metabolic and physiological exercise response, decreases performance, and increases locomotion asymmetry.
https://doi.org/10.14814/phy2.14824
Adipose tissue dysfunction in obese horses with equine metabolic syndrome (2019) – Om fedtvævets inflammatoriske aktivitet ved EMS.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30866087/
Morgan et al. (2018) – Dysregulation of Cortisol Metabolism in Equine Pituitary Pars Intermedia Dysfunction.
https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC6202856/
Durham et al. (2019) – ECEIM Consensus Statement on Equine Metabolic Syndrome.
https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC6430910/
Obesity and obesity-associated metabolic disease conditions in Connemara ponies in Ireland (2023) – Om overvægt, insulinregulering og forfangenhed.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37985219/
