11/09/2026
Har din hest mavesår ?
I september, oktober og november sætter hestepraksis Lillebælt og omegn fokus på mavesår.
Vi tilbyder derfor maveundersøgelse/gastroskopi til 2000 kr. normal pris 3200 kr.
Det foregår således at du kommer med din hest til enten :
Fredericia sportsrideklub
Fuglsangvej 30, 7000 Fredericia
Onsdag d. 23 sep. fra
Fredag d. 23 okt fra kl 14.00
Fredag d. 6 nov. Fra kl 14.00
Torsdag d. 19 nov fra kl 16.00
Eller
Assendrupgård ridecenter
Juelsmindevej 260, 7120 Vejle
Torsdag d. 24 sep. fra kl 16.00
Fredag d. 9 okt. fra kl 14.00
Torsdag d. 22 okt. fra kl 16.00
Fredag d. 20 nov fra kl 14.00
Her vil den blive undersøgt, og alt efter hvad undersøgelsen viser, vil der blive lagt en plan ifht. Behandling og det videre forløb.
Da hesten skal være fastet forud for undersøgelsen tilbydes der opstaldning både i Fredericia og i Vejle, hvis det er svært at faste hjemme.
Opstaldning bookes ved tilmelding.
Tilmelding og spørgsmål, kontakt Annette på tlf 26213428
Mavesår hos heste er en meget almindelig tilstand, som opstår, fordi hestens mavesæk kontinuerligt producerer mavesyre. Hvis hesten har tom mave, eller hvis den udsættes for stress, kan syren ætse slimhinden og skabe smertefulde sår.
Typiske symptomer
Symptomerne kan være meget diffuse, og mange heste viser kun milde tegn på ubehag:
Nedsat appetit eller kræsenhed.
Ændret adfærd, f.eks. modvilje mod at få spændt gjord, eller irritation under ridning.
Nedsat præstation og manglende energi.
Dårligt huld (svært ved at tage på) og mat pels.
Gentagne milde kolikanfald, ofte lige efter den har spist kraftfoder.
Hvordan stilles diagnosen?
Den eneste måde at få vished om et mavesår på er gennem en gastroskopi.
Dyrlægen fører en lang, bøjelig kikkertslange (et gastroskop) ned gennem hestens næsebor og spiserør til mavesækken.
Hesten skal være fastet forinden, så mavesækken er tom, og dyrlægen kan se slimhinden tydeligt.
Ud fra kikkertundersøgelsen inddeles mavesårene i grader (typisk fra 0 til 4), hvilket bestemmer behandlingen.
Behandling og håndtering
Hvis dyrlægen konstaterer mavesår, består indsatsen af både medicin og ændringer i management:
Medicinsk behandling: Heste behandles typisk med det syrehæmmende stof Omeprazol (f.eks. som pasta i munden). Medicinen nedsætter mavesyreproduktionen, så slimhinden får ro til at hele op.
Fodring: Hesten skal have adgang til gode mængder grovfoder (hø eller wrap). Tyggetiden producerer spyt, som virker som en naturlig buffer mod mavesyren. Mængden af stivelsesrigt kraftfoder bør minimeres kraftigt.
Stressreduktion: Stress er en stor risikofaktor. Sørg for faste rutiner, minimer transport og stævner under ophelingen, og giv hesten masser af foldtid.