26/08/2026
Det røde lyn på eventyr: En fantastisk dag på Agersø! ☀️🚗💨
Hej alle I skønne mennesker og dyr derude! 😍Sven og jeg har været på tur i dag på Agersø, og vi ville starte med at sige tusind tak for jeres gæstfrihed, søde dyr og ikke mindst, at I havde bestilt skønt vejr til os. 🌞🌞🌞
Vi har været frem og tilbage på smukke Agersø, og i alt blev det til 6 kundebesøg. Rundt regnet har vi hilst på ca. 30 køer, 5 hunde, 4 katte, 6 høns, en hane og en lille shetlænder.
Ja, der har været gang i det røde lyn, som har fragtet os rundt hele dagen! 🥵
Første stop: Katte-jagt og nye kunstværker hos Nathalie 🐈🎨.......
Turene startede hos Nathalie, hvor hendes søde piger havde fået fri, nu da dyrlægen var kommet til byen. Her skulle vi vaccinere og lave sundhedstjek af 4 katte.
Dog prøvede den ene kat at undslippe Svens kyndige hænder ved at smugle sig selv ud i skuret, da en vis person (altså jeg, Anja... 🫣) ikke havde lukket døren ordentligt. Men nogle gode godbidder senere, og da kattemor kendte gemmestedet, måtte han alligevel overgive sig. 😁
Sven og jeg blev også et kunstværk rigere! Lige da vi skulle til at sige farvel, havde pigerne lavet en fin tegning til os, som selvfølgelig skal op på køleskabet i klinikken. ❤️
Næste besøg: Ørerens og lækkerier hos Annette og Karla 🐻🐾.......
Næste besøg mødte vi Annette og hendes store bamse Karla, en sød newfoundlænder.
Hun har kæmpet med infektion i sine lange ører i nogle år og har været igennem en operation. Så vores job var at rense lidt op i ørerne. Der var ikke meget at komme efter, da Annette selv er en meget rutineret ørerensnings-dame efter så mange år. 🥴😁
Karla fik også sin årlige vaccination og et sundhedseftersyn. Sven og jeg fik endda en lille gave med fra hende – lidt af mundvandet, da de godbidder til bestikkelse bare var så gode! 😁😁😁
Tandraspning og en lille "snaps" hos ponyen Aya og hunden Bailey 🐴🐶......
Næste stop var hos Rune med en nyerhvervelse til familien; en lille shetlænder ved navn Aya. Rune og familien har kun haft hende i få uger, og nu var det tid til at få tjekket bisserne og i samme omgang få hendes vaccination.
Hun måtte have en lille "snaps" (bedøvelse), så Sven bedre kunne kigge, mærke og lave tandraspning. Det var kun en overfladisk omgang, da tandspidserne ikke var voldsomme.
Aya klarede det til UG – hun er sådan en fin pony!❤️
Efterfølgende blev hun fulgt, med god støtte fra Rune, ind i sin nylavede, lækre boks for at sove branderten ud. 😵💫
Vi fik også lov at møde Runes hund, Bailey, der var så glad for besøg. Hun fik også sin årlige vaccination og fik tjekket tænder, ører samt lyttet til hjerte og lunger. Alt var i absolut topstand! 💪💪💪
Smukkeste 360-graders udsigt og flyverskjul hos Zaza 🌅🏡....
Fjerde stop i dag gik til den smukkeste udsigt, jeg længe har set – 360 grader rundt med fantastisk kig over øen. Her bor Zazas forældre, som er i gang med renovering af en meget idyllisk ejendom. Puha, de har knoklet!🥵🥵🥵
Vi fik også en rundtur i huset. Sven har faktisk for en del år siden været dyrlæge på stedet, dengang gården rummede malkekvæg hos den tidligere ejer.
Zaza skulle i dag have sit sundhedstjek og sine vaccinationer. Det er ellers ikke så længe siden, hun sidst besøgte os i klinikken, hvor hun blev opereret akut for en livmoderbetændelse.🥰
Alt var gået så fint, og såret var blevet så flot. Efter hun fik sit lille tjek, s**ttede hun dog hurtigt i flyverskjul og gad ikke snakke mere med os.
Men vi nåede lige at få et lille farvelbillede – selvfølgelig med masser af zoom på! 😁😁
Efter en veloverstået frokost i det fri, hvor vi fik lov at låne den bedste plet på Agersø af et sødt par, som også har køer på øen, til at nyde den medbragte mad.
Et par besøg senere, nåede vi færgen kl. 15.30. 🛳🛳🛳
Dagen var ikke helt slt endnu; vi skulle lige et s**t forbi Jørgen. Jørgen har en ko, som hænger meget med hovedet, og hun er godt nok skidt. Der er måske mistanke om, at hun har spist noget affald fra forbipasserende, noget på marken eller lignende.😪😪
Sven gav hende kalk, B-vitaminer og lidt smertestillende. Han valgte også at sende en magnet ned igennem halsen på hende. Hvis der skulle ligge rester af metal, vil den opsamle det op i hendes mave, så hun ikke bliver yderligere syg.
Håber, at I alle vil sende hende en kærlig tanke, så hun kommer godt igennem det og ud på den anden side, så hun kan passe sin lille kalv.
🙏🙏🙏🙏❤️
Sidste destination var hos Pernille og Jørgen og deres meget godmodige islænder.
Vi siger tak for tålmodighed, da tiden trak lidt ud.
Og god bedring med jeres smukke hest😍
Alt i alt tak til Sven for fantastisk selskab og tak for alle jer vi støtte på i løbet af dagen.
Nu tror jeg det er tid til at stempel du.
God aften derude ❤️❤️❤️❤️❤️🇩🇰