22/07/2026
Der kom mange fine reaktioner og kommentarer til vores opslag 20/7 -tusind tak for det🙌👏🙌👏
Når man skriver faglige opslag kan jeg personligt godt lide at kombinere evidens med erfaring, og jeg vil tilføje lidt kommentarer til opslaget og angive hvad, der er hvad samt baggrunden for mit skriv.🥰🐴🩵
'' Non-structural carbohydrates are a component of the diet and the main drivers of insulin secretion. The NSC content of the diet is calculated by adding water-soluble carbohydrates and starch.''
- Recommendations for the Diagnosis and Management of Equine Metabolic Syndrome (EMS) and Insulin Dysregulation/Equine Endocrinology Group 2024 -
Heste spiser græs som primær fødekilde, uanset om det er frisk eller konserveret. Derved bliver indholdet af NSC i græsset af helt afgørende betydning for, om hesten indtager for meget NSC eller ej. Uanset om det er frisk eller konserveret🎋🌱
Kigger man på det komplekse sammenspil i planternes fotosyntese er sukkerindholdet bl.a. afhængigt af:
🌱 Høj eller lav sol
🌱 Høj eller lav temperatur
🌱 Mangel på eller rigelig forsyning af næringsstoffer
🌱Tørke/fugt
🌱 Ungt græs/gammelt græs
🌱 Nedbidning/ikke nedbidning
🌱Forskellighed i græsarter og sorter
🌱Årstidsvariation af ovennævnte årsager
-Johansen et al., 2022. Changes in sugar concentration over the day and the season in green forages - AU. m.fl.
Ovennævnte repræsentere stort set hele spektret i det danske klima, og derfor vil sukkerindholdet i det danske græs være meget svingende og ustabilt, både fra time til time, dag til dag, måned til måned, år til år og fra mark til mark.
Derudover begynder vi for alvor at kunne mærke klimaforandringer, så ikke kun markerne til afgræsning, men også til slæt, får nye vækstbetingelser med ukendte følger. Heste har brug for stabil fodring med et stabilt (lavt) NSC-indhold og det er svært at tilbyde med græsmarker i vores klima.
Græs som grovfoder er derfor en mere stabil og kontrollerbar måde at fodre heste på, dels kan vi bedre styre tidspunktet for slæt (og dermed sukkerindhold), men også inkorporere grovfodringen i stabile fodringsdesigns, helst kombineret med aktivitet og bevægelse, f.eks. stisystemer, der er indrettet til at hesten kan udtrykke sin naturlige adfærd (herunder fødesøgning og indtag).
Vil man have plantedække på foldene kan man med fordel bruge planter, som hesten vil browse på, nippe lidt af eller slet ikke spise, eller en kombination.
Der findes et utal af muligheder, afhængigt af jordbundsforhold, belægningsgrad osv..
Designer man miljøer til heste med EMS eller insulindysfunktion, vil de oftest være mere sultne i en periode, og derfor skal man være særlig obs på disse heste og hvilke planter, de har adgang til.
Planter, der er giftige i meget små mængder bør generelt selvfølgelig helt undgås. Det fleste lavgiftige planter, spiser hesten kun meget sjældent, og især ikke, hvis der er grovfoder ad libitum til stede.
Der findes fine lister over giftige planter (og deres giftighed) på bl.a. Colorado State University's hjemmeside eller ASPCA (American Society for the Prevention of Cruelty to Animals).
Faktisk indeholder de fleste planter og grøntsager, som vi spiser til daglig, en lille smule gift, der i små mængder styrker vores krop og i større mængder kan skade os. - N. Brendborg: Gopler ældes baglæns.
Den fine kamilleblomst er et godt eksempel og kan faktisk være giftig for hesten i større mængder.
Og så har jeg i mine 29 år som dyrlæge i øvrigt kun aflivet 1 hest pga. forgiftning (ranunkel), men har aflivet mange heste (alt alt for mange) pga. følgevirkninger efter spisning af græs. Dette har jeg ikke evidens på, det er kun erfaringsbaseret.
Men livsstilssygdomme KAN forebygges og min erfaring har lært mig, at det er langt lettere at holde hesten sund med forebyggelse, frem for helbredelse, især når vi snakker overvægt, insulindysregulering, EMS og laminitis.
🤓🤓💚
/Dorthe
