Hundemanden.dk

Hundemanden.dk Hunde skal have et godt liv i familien. For at samlivet bliver godt, skal hundens adfærd skal passe til vores dagligdag. Hunde fylder en del i mit liv.

Det er vores ansvar at skabe rammerne for et godt hundeliv. At skabe rammerne eller behandle problemer, det kan jeg hjælpe med. Hunde skal have et godt hundeliv sammen med deres familie. Især jagthunde og jagthundetræning, men også hundeadfærd og adfærdsproblemer. Jeg har beskæftiget mig med hunde i mange år, både som hundetræner og tidligere som “hundelytter” - en metode udviklet af Jan Fennell.

Jeg har gennemgået kurser og uddannelse indenfor begge dele, og brugt mange timer på træningsbanen med alt fra hvalpe til specialiserede jagthunde. Så hvis du har brug for hjælp til din hund, kan jeg måske hjælpe jer. Der er mulighed for telefonkonsultation, men langt det bedste er et hjemmebesøg, hvor vi ser på hunden, taler om problemet og finder frem til en løsning du kan arbejde med. Spørgsmål af mere generel art er også velkommen her.

Foråret gør bare en tur i skoven til en udpræget fornøjelse.
01/05/2026

Foråret gør bare en tur i skoven til en udpræget fornøjelse.

Når man bare venter på at ham der tager sig sammen til at få taget et foto, så den fugl kan blive afleveret.
15/02/2026

Når man bare venter på at ham der tager sig sammen til at få taget et foto, så den fugl kan blive afleveret.

Der var en, der tog et rigtigt godt billede af en af mine hunde på jagt i det sneklædte Danmark. Rigtig god jul derude. ...
17/12/2022

Der var en, der tog et rigtigt godt billede af en af mine hunde på jagt i det sneklædte Danmark. Rigtig god jul derude. Pas godt på jeres hunde når de starter med nytårsskytset.

Har din hund seperationsangst, så kan det være at jeg kan hjælpe.Det er ikke nemt at være hund, og pludselig alene. Det ...
03/08/2021

Har din hund seperationsangst, så kan det være at jeg kan hjælpe.

Det er ikke nemt at være hund, og pludselig alene. Det er nu ret almindeligt, og det var det også før Corona, folk der fik hund skulle også afsted på arbejde dengang. Men selvfølgelig har hunde og ejere fået mere tid til at skabe dårlige mønstre under Corona hjemmearbejdet. Det kræver indsats at rette det op, men man kan godt, mange skal bare have hjælp for at kunne lykkes.

Hundene har svært ved at være alene hjemme, fordi de under corona har været vant til selskab i hjemmet.

31/05/2021

Få hjælp til hundeproblemer.
skriv til [email protected] eller
ring på 4012 7936 - hverdage mellem 16 og 19
eller skriv her.

Godbidder til din hund.Du bruger godbidder for at stimulere hunden og understøtte det du gerne vil understøtte.Men det e...
19/05/2021

Godbidder til din hund.
Du bruger godbidder for at stimulere hunden og understøtte det du gerne vil understøtte.

Men det er faktisk ikke alle hunde, der er lige interesseret i godbidder, og i virkeligheden er ros som regel lige så effektivt.

Udfordringen er lidt, at der skal være en ret kort afstand imellem den ønskede handling og belønningen. Det er ofte lidt nemmere, at have en godbid klar, og det kan ofte gøres mere ensartet, end ros. Og så er der jo klikkere, men det er et separat og relevant emne.

🐶 Benyt godbidder som belønning når hunden har gjort sig fortjent til det. Det vil sige når den har gjort noget som du har bedt den om - da du bad den om det.
😉 Lad ikke hunden træne dig til at udlevere godbidder på kommando
🍨Godbidder er ikke f***r, men belønning.

Jeg kan virkelig godt forstå hende, og en hund er dejligt selskab. Men jeg håber at hun, og mange andre som hende, sørge...
05/05/2021

Jeg kan virkelig godt forstå hende, og en hund er dejligt selskab. Men jeg håber at hun, og mange andre som hende, sørger for, at overgangen fra "mor hjemme hver dag" til "hele dagen alene" bliver øvet og indarbejdet. Ellers er jeg bange for, at der bliver brug for meget hjælp til adfærdsproblemer. Men jeg er klar til at hjælpe hundene.

Mange har efterhånden fået indrettet gode hjemmekontorer, men savnet til kolleger er enormt.

Kommandoer - hundesprog?Hvorfor forstår hunden ikke altid mine kommandoer?Lad os lige starte med at slå fast, hunden for...
12/03/2021

Kommandoer - hundesprog?
Hvorfor forstår hunden ikke altid mine kommandoer?
Lad os lige starte med at slå fast, hunden forstår ikke dansk - eller engelsk, tysk, svensk. Hunden reagerer på en kombination af oplysninger; nogle vi er opmærksom på og andre vi ikke selv bemærker.
Så forstår den slet ikke det du siger? jo, til en vis grad. Hunden lærer at nogle lyde kombineret med bestemte ansigtsudtryk, kropssprog og fagter betyder noget bestemt. Og her i ligger udfordringen, du skal som fører være opmærksom på at det ikke kun er ordet. Hvis du ændrer måden du siger det på eller de ting du gør, kan det være at hunden enten ikke forstår kommandoen eller bliver forvirret.
Vi kender det; for eksempel: hunden kommer når du bruger kommandoen på plads. Så er der pludselig noget mere interessant, og du må kalde igen 1,2,3 gange. Og nu er hunde godt nok blevet opmærksom på dig, men den kommer ikke - den prøver måske at ignorere dig. Hvorfor? hunden har sikkert indlært kommandoen positivt, når den kom på plads fik den ros og måske en godbid. Nu er giver du pludselig et truende signal (lyd, kropssprog) sammen med kommandoen der måske udvides med et par fyldord (dem der kender mig vil vide at møghund og flapøre er hyppigt anvendt). Så hunden bliver forvirret, og ved ikke helt hvad den skal - og så er det nok bedre lige at tænke over det, eller måske komme dig i møde med underdanige signaler. Det kan faktisk sagtens være, at du en hund der har mindre lyst til fremover at lystre kommandoen. Så nogen gange er det bedre ikke at gentage kommandoen, men prøve noget andet. F.eks. at gå væk eller give sig til at lege med en bold for at lokke hunden til.
Hvorfor er det så svært? Som mennesker er vi vant til at lægge stor vægt på betydningen af ord, og så glemmer vi helt at det er en hund.

Du kommer helt sikkert til at efterlade din hund alene hjemme, måske hver dag. Det kan give anledning til mange udfordri...
24/02/2021

Du kommer helt sikkert til at efterlade din hund alene hjemme, måske hver dag. Det kan give anledning til mange udfordringer og problemer, og til dårlig samvittighed. Det er din ret som leder, at gå og efterlade hunden hjemme i hulen, det kan den også sagtens forstå. Hvis det derimod ikke er dig men hunden, der er lederen, så vil hunden have lidt sværere ved at forstå det. Faktisk vil den sikkert blive noget stresset over, ikke at kunne holde styr på dem, den har taget ansvaret for. Den helt gode nyhed er, at langt de fleste “alene hjemme” problemer han behandles, helt simpelt, ved at du tilbyder hunden, at påtage dig førerrollen.

Som altid, så viser du dig som en værdig leder ved fodring, på gåturen og når hunden advarer om fare. Og så selvfølgelig når du forlader eller genforenes med hunden. Men du kan ikke plukke i det, det er i alle situationer.

Når du forlader hunden
- Gør ikke afsked til noget særligt, hav ikke dårlig samvittighed – hunden mærker det og bliver utryg
- Varier din adfærd når du forlader hunden
- om det er 2 minutter eller 8 timer, for hunden har du forladt den

Når du genforenes med hunden
- undgår at gøre det til noget særligt, lad hunden falde til ro
- Når du genforenes med hunden, skal du undgå kontakt, både at se på hunden, at tale til den og at have fysisk kontakt med den
- Når hunden er faldet helt til ro, så vent kort tid og kald den til dig - hav et par gode minutter sammen.
- Hvis hunden ikke kommer til dig når du kalder, så ignorer den et stykke tid, og prøv igen.
- Sørg for, at alle mennesker i husstanden følger disse retningslinjer

Det ser nemt ud, ikke sandt? men bare vent til du skal gøre det i virkeligheden, hver gang, også med en lille nuttet hvalp ;-)

Men husk, efterlad den alene så lidt som muligt, den vil aller helst være sammen med dig.

Hunden er et vagtsomt dyr med skarpe sanser. Vi skal lære hunden at være på vagt i en moderne hverdag, men uden at være ...
18/02/2021

Hunden er et vagtsomt dyr med skarpe sanser. Vi skal lære hunden at være på vagt i en moderne hverdag, men uden at være til gene.
Der er mange farer derude; biler, postbude..eller pakkebude er det jo nok nu, gæster der ringer på, andre hunde, katte, pindsvin, plastikposer der blæser omkring. Altså, ting der måske ikke er farlige, men som hunden i hvert fald opfatter som en sikkerhedstrussel.

Gøen
Her taler vi ikke om gøen, der skyldes at hunden kalder på flokken - altså når den er alene. Her er det gøen, der kommer til udtryk når du er der, og der sker noget (for hunden) uventet. Det kan være irriterende, men nogen gange er det måske i virkeligheden ønskeligt, at blive advaret.

- Når din hund gør af noget, så sig stille og roligt tak for advarslen og prøv at kalde den til dig.
- Hvis hunden ikke reagerer eller løber tilbage og gør, så gå hen og se hvad den gør af. Gå roligt tilbage og kald den til dig – sig tak.
- Hvis hunden ikke reagerer på dit tak eller ikke vil komme til dig, så fjern den indtil den er rolig. Ignorer den når du sætter den fri fra isolationen igen.

Undervejs
Det er her du, som lederen går forrest, og tager stilling til, hvodan man håndterer faren. I naturen er der grundlæggende 3 reaktioner; stik af, skjul dig eller slås, og prioriteret i den rækkefølge.

- Stik af; På tur vil din hund være vagtsom overfor mange ting. Da skal du som fører tage beslutningen om reaktionen, og for hunden vil det naturlige valg være at du beskytter flokken ved at undgå faren. Gå roligt udenom.
- Skjul dig; Hvis i ikke kan eller vil undgå faren, så vil det naturlige næste valg være at ignorerer faren. Gå forbi som om den ikke er der eller stop op og vent roligt indtil den er væk.
- Slås; lad være med det, hvis du på nogen måde kan undgå det.

Gør det i stilhed, lad være med at skælde ud - hunden kan tro, at du hjælper den med at gø. Lad være med at trøste den - hunden kan tro, at du er bange for truslen, og så er det jo bare vigtigere, at det jages væk. Du må derimod gerne rose den, når det er forbi.

Mad og sikkerheden for at vi får den er helt grundlæggende for både hunde og mennesker. Vi bemærker normalt ikke, hvor v...
10/02/2021

Mad og sikkerheden for at vi får den er helt grundlæggende for både hunde og mennesker. Vi bemærker normalt ikke, hvor vigtigt det er - vi er jo vant til, at der altid er adgang til (lidt for rigelig) mad. Men når der ikke er, så bliver mad til magt. Du skal vise dig som den kloge leder, der sørger for at holde dig stærk, og samtidig sørger godt for din flok. Derfor skal du bruge fodring til at vise dig rollen voksen, og du skal jo alligevel fodre, så det er bare med at gøre det rigtigt.

Fodring:
1. Forbered maden I hundens skål
2. Spis et stykke kiks, frugt eller tilsvarende foran hunden. Forestil dig, at det kommer fra dens mad.

Hvis hunden bliver påtrængende, så spis et stykke mere - eller gå væk uden at give hunden maden, og prøv igen efter nogle minutter

3. Stil skålen ned til hunden , og forlad hunden, lad den spise i fred
4. Fjern skålen når hunden går væk fra maden, uanset om skålen er tom eller ej

Du kan gøre det når det passer dig, fodringen af hunden og dine spisetider behøver ikke at falde sammen.

Du behøver ikke gøre det så omstændelig hver gang, gør det i en periode, hvis der er behov for at berolige hunden og ellers bare ind imellem. Men du må selvfølgelig gerne gøre det hver gang, hvis du synes det er nemmere.

Adresse

Randers

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 16:00 - 19:00
Tirsdag 16:00 - 19:00
Onsdag 16:00 - 19:00
Torsdag 16:00 - 19:00
Fredag 16:00 - 17:00

Telefon

+4540127936

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Hundemanden.dk sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Hundemanden.dk:

Genveje

Del