22/09/2026
🤖🐾 AI – KUNSTIG INTELLIGENS ELLER SKIDT?
Falske billeder, mærkelige svar og robotter med lidt for stor selvtillid. Vi forstår godt skepsissen. 😅
Men hvad nu, hvis vi bruger teknologien til at blive klogere på vores dyr – også når vi ikke selv står ved anlægget?
Hos Pangea Park udvikler vi lige nu MORES: et program, der skal hjælpe os med at registrere og forstå dyrenes aktivitet og adfærd i begge vores parker. 💚
Den første prøveversion er allerede bygget og i gang med at blive testet. Den kan analysere kamerabilleder lokalt, genkende visse dyregrupper og registrere bevægelser. Det er de første skridt – og ambitionerne er store!
Vi arbejder hen imod, at MORES kan:
🐾 Følge dyrenes aktivitetsniveau over tid og gøre ændringer i deres mønstre lettere at opdage.
💕 Fremhæve situationer, der kan være parringer, så dyrepasserne kan se nærmere på dem.
📍 Give bedre overblik over, hvor dyrene befinder sig, og om dørene i anlæggene er åbne eller lukkede.
🔊 Registrere og gruppere dyrenes kald, som dyrepasserne selv kan navngive og være med til at gøre os klogere på.
Målet er at give vores dyrepassere flere øjne, flere ører og mere viden at arbejde med. For hvad sker der egentlig i de timer, hvor ingen står og kigger? 👀
Og det bedste? Når MORES er klar til at blive delt, skal andre, der arbejder med dyr, kunne få programmet GRATIS hos os. Vi ønsker, at flere får glæde af det, vi udvikler. 🙌
Nu vil vi gerne høre fra jer, der arbejder med dyr: Hvad ville I allerhelst vide om det, der foregår, når I ikke står ved anlægget?
Skriv jeres idéer i kommentarfeltet – måske kan de være med til at forme MORES. 👇