15/10/2026
Mine kursister syntes, det var svært at nå blindskiftene til agility i tirsdags. Og det var selvfølgelig, fordi deres hunde var alt for hurtige! 😂
Men var det nu også det? 🤔
Jeg prøvede selv banen med Pepsi, og selvom han bestemt ikke mangler fart, så følte jeg faktisk ikke, at jeg havde travlt med at nå mine blindskift.
For det handler rigtig meget om timing og om at stole på sin hund!
Jeg ser rigtig mange, der kommer til at vente på hunden. Først skal man lige se, om den kommer ud af tunnellen, og bagefter skal man lige sikre sig, at den nu også tager springet. Og så er det altså pludselig hammerende svært at nå sit blindskift! 😅
På video nr. 2 bliver det noget sværere. Her kræver det nemlig, at hunden selvstændigt kan sendes i tunnellen, så man kan nå ned og lave blindskiftet. Og det var altså ikke alle hundene, der var helt klar til endnu, og det er selvfølgelig helt okay. Det er jo netop derfor, vi træner! 💪
Og så vil jeg faktisk også lige tage mine kursister lidt i forsvar. For hold nu kæft, hvor var det noget lortevejr i tirsdags! 🌧️😂 Havde jeg vidst, hvor meget det ville regne, så var undervisningen altså blevet aflyst.
Men kæft, hvor var de bare seje alle sammen! Både hunde og førere, der kæmpede videre i silende regn! ❤️🐾
Jeg håber, I alle sammen er blevet tørre igen! 😂