Rynkeby Hesteklinik

Ring Rutevejledning Website Kontakt virksomheden

Rynkeby Hesteklinik Hesteklinik beliggende på Østfyn Rynkeby Hesteklinik tager imod heste både ved udkørende besøg og på vores klinik.

Vi råder over moderne klinik faciliteter til ambulante og indlagte patienter der inkluderer
• Røntgenrum
• Stort stationært røntgenapparat
• Transportabelt røntgenapparat
• Digital røntgenfremkaldelse
•Elektrisk- og manuelt tandraspeudstyr
•Endoskopi og gastroskopi
•Ultralydsscanner
•Laboratoriefaciliteter til blodprøver, gødningsprøver, og andre nødvendige undersøgelser.
• Udendørs ridebane
•Ridehus med fiberbund. Klinikken er beliggende på Hulemosevej 13, 5350 Rynkeby. Derudover fungerer vi som udkørende praksis samt som henvisningsklinik for kollegaer til mindre kirurgiske indgreb, halthedsudredninger og reproduktionsarbejde.

🌱 Vil du mindske smittepresset med parasitter?Så er der én meget lavpraktisk ting, der virkelig kan gøre en forskel:👉 Fj...
23/09/2026

🌱 Vil du mindske smittepresset med parasitter?

Så er der én meget lavpraktisk ting, der virkelig kan gøre en forskel:

👉 Fjern gødning fra folden to gange om ugen.

Det kan give en stor reduktion i mængden af parasitlarver på folden.

Det kan man enten gøre manuelt med greb og trillebør eller med maskiner.

Og hvad med at harve?

Det reducerer ikke nødvendigvis mængden af larver. Alternativt kræves egentlig markbehandling, at marken pløjes.

Foldskifte kan også være relevant, især hvor der går føl og ungdyr. Afgræsning med får kan desuden være med til at reducere smittepresset.

Så parasitkontrol handler ikke kun om gødningsprøver og ormekur.

Du kan også selv forebygge 🌱🐴

🐴🪱 Føl skal ikke behandles som voksne hesteNår det gælder parasitter, er alder vigtig.Hos føl er spolorm en af de vigtig...
21/09/2026

🐴🪱 Føl skal ikke behandles som voksne heste

Når det gælder parasitter, er alder vigtig.

Hos føl er spolorm en af de vigtigste parasitter. En kraftig infektion kan blandt andet give forstoppelse af tyndtarmen.

Vi anbefaler:

🐴 Behandling mod spolorm omkring 2 måneders alderen

🐴 Ny behandling omkring 5 måneders alderen

💩 Gødningsprøve omkring 6 måneders alderen, hvorefter den videre strategi kan tilpasses.

Spolormeæg kan overleve i miljøet og smitte næste års føl. Derfor kan foldskifte mellem årgangene være en vigtig del af forebyggelsen.

Fra cirka 10 til 12 måneders alderen bliver hestene langt mere modstandsdygtige over for spolorm.

🪱 BÆNDELORM: Forår eller efterår?Hvornår giver det egentlig bedst mening at undersøge sin hest for bændelorm? 🤔Svaret af...
18/09/2026

🪱 BÆNDELORM: Forår eller efterår?

Hvornår giver det egentlig bedst mening at undersøge sin hest for bændelorm? 🤔

Svaret afhænger lidt af, hvad vi gerne vil opnå.

🌱 Forår: Her er der lidt større chance for at finde bændelormeæg i gødningen. Derfor er foråret interessant, hvis målet er at opdage infektion og reducere smittepresset på foldene.

🍂 Efterår: Set fra den enkelte hests perspektiv kan efteråret være et rigtig relevant tidspunkt. Her kan vi opdage og behandle infektion inden vinteren, hvor bændelormsrelateret kolik kan forekomme.

En vigtig ting at vide:

👉 En almindelig McMaster undersøgelse af en gødningsprøve er ikke særlig god til at finde bændelorm. Sensitiviteten er under 10 %. En negativ almindelig gødningsprøve betyder derfor ikke nødvendigvis, at hesten er fri for bændelorm.

Bændelorm kræver en mere målrettet undersøgelse 🔬🐴

🪱 BLODORM: Hvornår er det bedste tidspunkt at teste?Blodorm findes stadig hos danske heste, og selvom infektion ikke nød...
17/09/2026

🪱 BLODORM: Hvornår er det bedste tidspunkt at teste?

Blodorm findes stadig hos danske heste, og selvom infektion ikke nødvendigvis giver sygdom, kan blodorm i alvorlige tilfælde give svære skader på tarmen.

👉 Det bedste tidspunkt at undersøge for blodorm er om foråret.

Her er sandsynligheden for at finde parasitten i gødningen større. Undersøgelsen laves ved en larvedyrkning, som er en anden undersøgelse end den almindelige ægtælling.

Og en vigtig detalje 👇

🐴 Blodorm betragtes som en besætnings/flokdiagnose.

Finder vi blodorm hos én hest, er resultatet derfor relevant for hele flokken på samme fold og den videre parasitstrategi.

Så når foråret kommer, er det et rigtig godt tidspunkt at tænke blodorm ind i hestens parasitkontrol 🌱🪱

📞 Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl om, hvilken undersøgelse der passer til din hest eller besætning.

💩 Én pære, tak! 🐴😂Det er blevet tid til efterårets gødningsprøver 🪱🔬Vi gør det nemt:☎️ Book prøven hos Anne på 71 99 33 ...
09/09/2026

💩 Én pære, tak! 🐴😂

Det er blevet tid til efterårets gødningsprøver 🪱🔬

Vi gør det nemt:

☎️ Book prøven hos Anne på 71 99 33 01

💩 Tag en frisk prøve fra din hest. Én pære er rigeligt! Vi behøver ikke hele trillebøren 🤪

📦 Aflever prøven i hyndeboksen ved klinikken

📍 Vibeholmsvej 2B, 5800 Nyborg

⏰ Aflever aftenen før eller senest kl. 9 på dagen

Så undersøger vi, om din hest har behov for behandling mod orm 🐴💙

Rynkeby Hesteklinik
Din hestedyrlæge på Fyn

3 ting din hestedyrlæge virkelig gerne vil have, du gør inden besøgetVi elsker at komme ud til jer og jeres heste 🐴 Og d...
07/09/2026

3 ting din hestedyrlæge virkelig gerne vil have, du gør inden besøget

Vi elsker at komme ud til jer og jeres heste 🐴 Og der er faktisk et par små ting, der gør vores arbejde meget nemmere, når vi ankommer:

🐴 Hav hesten, hestepasset og CHR nummeret klar
Så kan vi komme godt fra start og bruge tiden på det vigtigste: Hesten 🩺

🦵 Rene og tørre ben er guld værd
Skal vi undersøge benene, fx ved en halthedsundersøgelse eller kiropraktisk undersøgelse, så sørg gerne for, at benene er rene og tørre, når vi kommer. Det gør det meget lettere for os at se og mærke selv små hævelser og forandringer.

🪣 Find spandene frem
Ved fx tandbehandling eller kolikbesøg får vi næsten altid brug for vand. Hav derfor gerne en eller flere rene spande klar. De sorte 10 eller 20 liters spande med hank er vi særligt glade for 👌

Små ting, der gør besøget lidt nemmere og giver os mere tid til jeres hest ❤️🐴

En hilsen fra Sara:🇸🇪🐴 Nogle spændende og lærerige dage i Sverige!Jeg har været på juniorkursus med masser af spændende ...
03/09/2026

En hilsen fra Sara:

🇸🇪🐴 Nogle spændende og lærerige dage i Sverige!

Jeg har været på juniorkursus med masser af spændende faglighed på programmet – bl.a. kolik, føl, haltheder og øjne.

Det er altid fedt at få fyldt værktøjskassen med ny viden, blive udfordret fagligt og sparre med andre der brænder lige så meget for hestene som jeg gør 🤓🐎

Jeg tager en masse ny viden og inspiration med hjem til mit arbejde hos Rynkeby Hesteklinik - og glæder mig til at bruge det i praksis! 🩺

🦷 Case fra hverdagen: Forleden var Christina ude hos denne fine hest, som dens ejer lige havde købt 🐴Allerede ved handel...
01/09/2026

🦷 Case fra hverdagen:

Forleden var Christina ude hos denne fine hest, som dens ejer lige havde købt 🐴

Allerede ved handelsundersøgelsen var der bemærket blandt andet kroge på tænderne, så den nye ejer bestilte med det samme tid til en tandbehandling.

Hesten havde fungeret fint i ridningen og havde også startet stævner. Men da vi fik mulighed for at undersøge munden grundigt, fandt vi alligevel noget, der må have været ganske generende 😳

Hesten blev bedøvet, fik mundspærre på, munden blev skyllet grundigt, og med godt lys kunne vi undersøge hele mundhulen.

I højre side fandt vi et ret dybt sår i kinden ud for den ene hingstetand.

Hingstetænder giver normalt ikke anledning til denne type sår. Men på denne hest var der slået en lille flig af tanden, så den havde fået en meget skarp kant. Hver gang kinden bevægede sig hen over tanden, har den skarpe kant gnavet mod slimhinden og til sidst skabt det betydelige sår, som ses på billedet.

Og hesten?

Den havde på ingen måde sagt fra i ridningen.

Derudover fandt vi kroge, store tandspidser og yderligere sår i kinderne ud for kindtænderne.

Christina rundede forsigtigt den skarpe hingstetand af med elraspen, korrigerede krogene og raspede de generende tandspidser.

Nu hvor årsagen til sårene er fjernet, forventer vi, at slimhinden heler fint i løbet af cirka 10 til 14 dage ❤️

En glad hest og en glad ny hesteejer, som nu kan starte deres partnerskab med de bedste forudsætninger og en sund mund 🦷🐴

Og måske også en meget god påmindelse om, hvor gode heste kan være til at skjule ubehag. At en hest spiser, rides og fungerer fint, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at alt er, som det skal være i munden.

🍂 Vi er tilbage på fuld styrkeSommeren er så småt på retur, og det samme er ferieafviklingen 🌞🍂Nu har alle på klinikken ...
31/08/2026

🍂 Vi er tilbage på fuld styrke

Sommeren er så småt på retur, og det samme er ferieafviklingen 🌞🍂

Nu har alle på klinikken holdt deres sommerferie, og vi er igen fuldtallige 🙌

Tusind tak for jeres forståelse hen over sommeren, hvor der indimellem har været lidt længere svartid på telefon, mail og sms. Vi har gjort vores bedste for at hjælpe så mange af jer og jeres heste som muligt, samtidig med at der skulle være plads til, at vi alle kunne få lidt velfortjent sommerferie ☀️

Nu er batterierne ladet op, og vi glæder os til et efterår med masser af patienter, faglig udvikling og nye ting på klinikken 🍁🐴

Vi starter allerede i denne uge, hvor Sara drager til Sverige på juniorkursus 🇸🇪📚 Måske vi kan lokke hende til at dele lidt af det, hun bliver klogere på undervejs 😉

Samtidig er der stadig fuld gang i renoveringen af vores hesteklinik 🔨 Vi arbejder på højtryk for at blive færdige i år, så vi kan begynde at tage imod jer og jeres heste på klinikken.

Og bare rolig: Vi fortsætter selvfølgelig med at køre ud til jer, præcis som I kender os ☺️

Vi glæder os til et spændende efterår sammen med jer og jeres heste.

Rigtig god sensommer fra alle os på klinikken 🌞🌻🍂🐴

Rigtig god sommer ☀️🐴
09/07/2026

Rigtig god sommer ☀️🐴

Adresse

Vibeholmsvej 2b
Nyborg
5800

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Rynkeby Hesteklinik offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Rynkeby Hesteklinik:

Genveje

Del

Kategori