20/10/2026
❤️ **En lille sidebemærkning til min diabetes og mit vægttab.**
Jeg vil gerne fortælle lidt om min historie, for mit forhold til mad har aldrig været helt normalt. Og det har faktisk været sådan det meste af mit liv.
Jeg kommer fra en meget voldelig barndom med alkoholiserede forældre og seksuelt misbrug. Som teenager udviklede jeg bulimi, og når jeg ser tilbage på det i dag, tror jeg, at det handlede om kontrol. For i en barndom, hvor jeg ikke havde kontrol over ret meget, var der én ting, jeg selv kunne bestemme. Nemlig hvad og hvor meget jeg spiste.
Selvom jeg kom ud af bulimien, fik jeg aldrig et normalt forhold til mad.
I en stor del af mit voksenliv, inden jeg fik børn, kunne jeg sagtens gå flere dage uden at spise. Det var ikke noget, jeg tænkte nærmere over. Sådan var det bare. Dengang var min normalvægt 46 kg.
Da jeg fik børn, ændrede det sig heldigvis. Jeg begyndte at spise mere regelmæssigt, fordi børnene selvfølgelig skulle have mad, og så spiste jeg sammen med dem. Min vægt kom op på 56 kg.
Men da børnene flyttede hjemmefra, begyndte mine gamle spisevaner langsomt at vende tilbage.
Og så kom overgangsalderen! 🙄
Pludselig begyndte jeg at tage voldsomt på. Jeg har aldrig været den store tilhænger af junkfood, og jeg drak heller ikke sodavand. Alligevel steg vægten bare mere og mere, indtil jeg til sidst vejede 86 kg.
Det var virkelig frustrerende, for jeg syntes jo ikke, at jeg spiste ret meget.
Mens jeg har boet her på Papegøje Hotellet, har jeg faktisk kun spist én gang om dagen. Ofte havde jeg slet ikke lyst til mad, og jeg kunne sagtens arbejde en hel dag uden at spise noget.ofte har jeg madlede.
Og det mærkelige er, at det føltes helt normalt. Kroppen og hovedet havde vænnet sig til det.
Men så fik jeg konstateret diabetes 2 tidligere i år, og pludselig var jeg nødt til at tage mit forhold til mad alvorligt.
For nu handlede det ikke længere om vægt eller udseende. Nu handlede det om mit helbred. ❤️
Jeg begyndte derfor at ændre mine spisevaner, og i dag sørger jeg for at spise tre gange om dagen.
Det er faktisk ikke så let, som det måske lyder. Jeg skal stadig indimellem tvinge mig selv til at spise, fordi jeg ganske enkelt ikke føler sult.
Jeg spiser ikke store portioner, men jeg sørger for at få mine tre måltider.
Og så skete der noget, som jeg slet ikke havde forventet.
**Jeg begyndte at tabe mig!** ❤️
Jeg har nu tabt 6,5 kg, og mit blodsukker er kommet ned på 7. Jeg har også fjernet sukker fra min kost og får medicin for min diabetes.
Jeg kan selvfølgelig ikke vide præcis, hvor stor en del af vægttabet der skyldes de regelmæssige måltider, men for mig har det været en kæmpe forandring at få en mere normal rytme omkring mad.
Jeg fortæller ikke min historie for at få medlidenhed, men fordi jeg tror, at mange mennesker har et kompliceret forhold til mad, uden at omgivelserne nødvendigvis ved hvorfor.
For mig har mad aldrig bare været mad. Det har også handlet om en barndom, hvor jeg lærte at overleve ved at kontrollere det eneste, jeg selv kunne bestemme.
Og selvom jeg for længst er blevet voksen, har de gamle vaner fulgt mig gennem livet.
**Nu, hvor jeg er blevet ældre, er jeg faktisk først ved at lære at spise regelmæssigt.** ❤️
Det er lidt tankevækkende, at det skulle kræve en diabetesdiagnose, før jeg begyndte at tage ordentligt hånd om den del af mit liv. ❤️
