easydogs.dk

easydogs.dk Autentisk hundetræning for konkurrencehunde-førere. Viden, holdninger og nysgerrighed om belønningsbaseret træning.

04/08/2026

Tweed og jeg forsøger os med lidt LP træning 🤗 🔥
Det der med at sitte i plads, skal vi vist arbejde en hel del mere på 😅

31/07/2026

SIDSTE DAG: SPAR 525 KR

Kan din hund øvelserne – men mister fokus, når I kommer til træning eller konkurrence?

Måske tjekker den ud, bliver langsom eller lader sig forstyrre. Eller måske bliver den meget intens og får noget uønsket adfærd, som at gø eller hoppe op.

På Fokus, flow og fleksibilitet arbejder vi med at bygge en konkurrencehund, der bedre kan bevare fokus, regulere sin energi og arbejde sammen med dig, i den tid din konkurrence varer og når omgivelserne bliver svære.

🟣 Seks træningsgange ved Roskilde
🔵 Max fire deltagere
🟢 Individuel træning og fællesøvelser
🟡 Første træningsgang den 3. september

I dag, fredag den 31. juli, er sidste chance for at tilmelde sig til 2.100 kr.
Fra i morgen stiger prisen til 2.625 kr.

Læs mere og tilmeld dig her:
https://www.easydogs.dk/fokus-flow-og-fleksibilitet.html

30/07/2026

Jeg har lavet en tegnefilm 🎥😁
(HUSK lyd)

Den handler om at gøre forstyrrelser til noget der giver mere fokus, frem for at tage hundens opmærksomhed fra arbejdet.

De steder, hvor du konkurrerer og træner vil der ofte være noget der "trækker" i hundens opmærksomhed - forstyrrelser.
Man kan se forstyrrelserne som signaler til hunden - noget der råber til den at den skal gøre noget bestemt og den der råber højest vinder.

Hvis der løber et egern over banen, vil det for mange hunde være et signal til at jage, en duft er signal til at snuse og en tabt godbid er signal til at spise.

Når vi vil have mere fokus i vores retning, handler det om at gøre forstyrrelserne mindre relevante for hunden og arbejdet mere relevant og mere belønnende.

Det kan du gøre ved at lave træningssetups, hvor du belønner en kort orientering mod en forstyrrelse - ikke at hunden fortaber sig i forstyrrelsen og forlader arbejdet, men at den vender et øre eller blafrer med et næsebor mod forstyrrelsen.
Det er i min verden okay, at hunden registrerer forstyrrelser og vælger at fortsætte arbejdet - den behøver ikke ignorere dem. Med tiden og god træning bliver normalt forekommende forstyrrelser irrelevante og ikke noget hunden reagerer på.

Du kan også gøre bestemte ting i miljøet til signaler til at gøre noget bestemt. Det kan give mening, i de tilfælde hvor det samme sker til HVER eneste konkurrence. Fx hvis dommeren kommer og giver hånd, når du tager snoren af, når du vinker for at starte musikken. Hvis de ting forekommer hver gang på ca. samme måde, kan de bruges som signaler til fx at hunden finder ind i plads position, at den tjekker ind eller andet.

Hvis du gerne vil have hjælp til dette, så er der et par pladser på kurset Fokus, flow og felksibilitet - forløbet hvor vi bygger konkurrencehunden op https://www.easydogs.dk/fokus-flow-og-fleksibilitet.html

MELD DIG TIL SENEST I MORGEN FREDAG 31/7-2026, FOR AT SPARE MOMSEN!

Jeg er momsregistreret fra 1/8-2026 og så stiger prisen med 525 kr.

26/07/2026

Forløbet “Fokus, flow og fleksibilitet” er for dig, som er målrettede udøvere af rally, lydighed eller HTM/freestyle, som vil blive klar til konkurrence.

Du får coaching og feedback på jeres øvelser, træningsfærdigheder og mekaniske færdigheder og på de mønstre og vaner, der påvirker jeres præstation på banen.

Vi arbejder igennem alle elementer i en konkurrence: miljøet, opvarmning og opvarmningsrutiner, øvelserne, kæder, belønning og din ageren på banen.
Målet er, at I begge kan gøre hvert jeres "arbejde" - også under det pres, som er i konkurrencesituationen.

For at deltage i forløbet, skal du vide hvad du vil konkurrere i og være godt i gang med øvelserne.
Måske har du allerede været til konkurrence og opdaget at det ikke helt blev som du havde forestillet dig, eller du vil gerne starte med at konkurrere med din hund.

Det kræver, at du er nysgerrig på din egen træning og er indstillet på at arbejde målrettet mellem træningsgangene. *

❗️OBS tilmeld dig før 1/8, hvis du vil spare penge❗️

Fra 1. august 2026 bliver jeg momsregistreret. Derfor får du kurset til 2.100 kr., hvis du tilmelder dig senest 31. juli. Herefter er prisen 2.625 kr.

Læs mere:

Kurset er for dig der oplever at noget ikke virker i konkurrence eller træning - det kan være at hunden tjekker ud, bliver langsom, eller at hunden bliver meget intens og måske begynder at hoppe...

Er dine konkurrence-øvelser under udvikling eller afvikling?Det, der gør, at en hund ikke består en konkurrence er sjæld...
19/07/2026

Er dine konkurrence-øvelser under udvikling eller afvikling?
Det, der gør, at en hund ikke består en konkurrence er sjældent, at hunden sidder lidt skævt, at den har lært sin position lidt for langt fremme eller at kigger tilbage på dig i arbejde med ryggen til.
Det er (efter min mening), mere sandsynligt, at et “dårligt” konkurrence-resultat skyldes at din hund
🔹har svært ved at arbejde i konkurrence-miljøet
🔹ikke har lært at arbejde uden belønning i den tid der er nødvendigt til konkurrencen eller,
🔹at der er for stor forskel mellem træning og konkurrence
Det kan være at du har indlært øvelserne super-godt og at det går rigtig godt i træning, men når du så kommer til konkurrence oplever du enten at din hund tjekker ud eller at den bliver mere intens og måske begynder den at sjuske eller at gø ind i mellem.
Hunden, der tjekker ud og forlader arbejdet, kan blive set som uengageret, ufokuseret eller ulydig.
Hunden, der “tjekker mere ind” og bliver mere intens, kan blive set som en hund der elsker arbejdet eller en hund der elsker at være i ringen.
Der kan sagtens være noget rigtigt i det, men hvis hunden arbejde ser meget forskelligt ud fra træning til konkurrence, så vil jeg alligevel være på vagt og overveje, HVORFOR det ser så anderledes ud?
Hvorfor skulle hunden fx være meget gladere i konkurrence end i træning? Kunne der være en anden forklaring end at hunden er glad og elsker øvelserne?
Hvorfor tjekker hunden ud? Er vejen til belønning ukendt for hunden? Er der noget der “kalder højere” på den? Fx gode dufte eller lignende.
Den ene hund viser mindre adfærd, den anden mere, men måske er årsagen den samme.
Mere adfærd er ikke nødvendigvis det samme som mere motivation. Hvis du opfører dig anderledes end du plejer, hvis en forventet belønning ikke kommer eller hvis noget i miljøet påvirker hunden, kan adfærden forsvinde helt eller den kan blive mere intens.
Begge dele er et udtryk for, at adfærden er ved at “falde fra hinanden” - med andre ord, at adfærden er under ekstinktion eller udslukning. Ekstinktion er den proces der sker, når en forstærker forsvinder fra en adfærd der tidligere er blevet forstærket. Til at starte med bliver adfærden som regel mere intens og derefter forsvinder den helt.
(Ligesom du gør hvis cola-automaten der ikke virker - først slår du til den, råber ad den og trykker på alle knapperne, men efter noget tid, "tjekker du ud" fra cola-automaten og holder op med at beskæftige dig med den).
Hvilken strategi hunden vælger og hvor hurtigt den går fra den ene til den anden strategi er forskelligt fra hund til hund og afhænger af dens personlighed og tidligere læring.
Ligesom det er forskelligt hvor længe forskellige personer står og råber af cola-automaten 😆
Så når din hund forlader arbejdet eller bliver lidt for intens er der en sandsynlighed for, at øvelserne er under ekstinktion - med andre ord under afvikling - især i det miljø, den situation det sker i.
Derfor hjælper det sjældent at blive ved med at gøre det samme - flere konkurrencer uden mulighed for belønning, med en hund der enten tjekker ud eller udviser uønsket "for meget" adfærd, vil ikke løse problemet - tværtimod vil det oftest få adfærden til at falde helt fra hinanden.
I stedet handler det om at lave træningen forudsigelig for hunden, så den ved hvordan den opnår belønning og bygge det op til et helt konkurrenceprogram, at arbejde med miljøet, så det ikke "støjer" så meget for hunden, at give hunden mulighed for at fortælle hvornår noget er for svært, at lære hunden at regulere sit arousal niveau og meget mere.
Hvis du oplever, at din hund gør meget mere eller mindre i konkurrence i forhold til i træning, så kig forbi linket herunder og læs om kurset "Fokus, flow og fleksibilitet", som kører over efteråret - start 3/9 i Roskilde.
https://www.easydogs.dk/fokus-flow-og-fleksibilitet.html

17/07/2026

Hvad tror du der ville ske, hvis du begyndte at se de udfordringer du har med din hund i træning, som er udtryk for manglende psykologisk fleksibilitet i stedet for som reaktivitet, let til frustration, bliver nemt forstyrret?
Ville det ændre noget i forhold til hvordan du ser på problemet? På hvordan du træner det?

❗️OBS Nyt hold "Intro til volumenknappen - arousalregulering" ved Roskilde❗️Jeg har fået mulighed for at lave et introho...
04/07/2026

❗️OBS Nyt hold "Intro til volumenknappen - arousalregulering" ved Roskilde❗️

Jeg har fået mulighed for at lave et introhold mere ved Roskilde (Paws n plays bane på Brordrupvej).

Kurset er både for hunde der bliver langsomme og tjekker ud i træning eller konkurrence og for hunde der bliver hurtige og reagerer med uønsket adfærd som gøen, hoppen op mm i situationen.
Dette kursus er konkrete metoder og teknikker til at regulere din hunds arousal. Vi arbejder med dine øvelser og de problemer du oplever.

Træningen er 100% belønningsbaseret og vi arbejdermed elementer fra control unleashed, loopy træning mm.
Vi træner 13/8 og 27/8 kl 18-20.

Pris 750 kr
🧡 Rabatkoden TWEED kan bruges til og med søndag den 5/7 og giver 26% rabat 🧡

Se mere og tilmeld dig her: https://www.easydogs.dk/intro-volumenknappen.html

🎼I dag er det Tweedys fødselsdag🎼Min helt særlige Tweed fylder 6 år i dag 😍🥹Tweed er årsagen til, at jeg kastede mig ove...
03/07/2026

🎼I dag er det Tweedys fødselsdag🎼

Min helt særlige Tweed fylder 6 år i dag 😍🥹

Tweed er årsagen til, at jeg kastede mig over arbejdet med forventning og arousal, både når hunden kammer helt over og når den tjekker ud, fordi omgivelserne bliver for svære.
Vores træning har lært mig meget om, at hjælpe hunde med at blive i træningen og at holde sig i den tænkende hjerne, selv når hunden har STORE følelser.

Derfor har jeg valgt at fejre hans fødselsdag ved at lave et kort introkursus til Volumenknappen. Kurset til hunden, der enten kammer over i arousal eller tjekker ud, når omgivelserne bliver svære.

I anledning af Tweeds fødselsdag får du 26 % rabat på kurset med rabatkoden TWEED.

Koden gælder til og med søndag – eller indtil der ikke er flere pladser.

Træningen foregår den 20/8 og 10/9 kl 17-19 i Wilms Hundehal ved Ringsted.

Se mere og tilmeld dig her - men vent ikke for længe, for der er kun plads til 4 hunde på holdet

Har du en hund, som kan øvelserne, men har svært ved at udføre dem i de situationer hvor de skal bruges? Det kan være at hunden "kører for højt" og du oplever at hunden gør, hopper op, bider...

I dag har jeg været en MEGET varm tur i Næstved for at undervise DcHs adfærdskonsulenter i kreds 6 i praktisk brug af Co...
28/06/2026

I dag har jeg været en MEGET varm tur i Næstved for at undervise DcHs adfærdskonsulenter i kreds 6 i praktisk brug af Control Unleashed i arbejdet med reaktive hunde.

Det blev en fed træningsdag med skønne hunde og engagerede mennesker. Vi arbejdede med forskellige typer af reaktivitet og så på, hvordan mønsterlegene fra Control Unleashed kan bruges i praksis.

Det geniale ved Control Unleashed er, at de samme enkle øvelser kan justeres, kombineres og tilpasses den enkelte hund og ejer. Små ændringer kan give et helt andet resultat, og der er altid flere lag at arbejde med. Man bliver aldrig helt færdig med en øvelse.

Tak til DcH for invitationen, til instruktørerne for deres åbenhed, nysgerrighed og engagement og til de modige hundeejere, der stillede deres hunde til rådighed for dagen.

Jeg føler mig som en meget heldig (og varm) kartoffel, at jeg får lov til at nørde hundetræning med ligesindede en hel dag. 🍀😍🥔

17/06/2026

Tweed fandt en meget spændende duft på gangen og vi arbejder med at snuse på signal.
Det lyder måske lidt underligt, men det at lære hunden, at snuse på signal, giver ikke mere, men derimod MINDRE snus.
Samtidig kan det reducere en eventuel konflikten mellem forstærkere fx spændende dufte og det, jeg gerne vil have hunden til.
Her bruger Tweed sin sit til at fortælle at han gerne vil have lov til at snuse - han laver den frivilligt, dvs uden signal.
Jeg giver signalet til at snuse “go sniff” og klikker kort tid efter. Optimalt vil have ham til at høre klikket og tjekke ind, men det kan han ikke her. I stedet sætter jeg godbidden for næsen af ham og trækker ham væk fra duften.
Efter nogle repetitioner af go sniff, begyndte han at tjekke ind på mit klik, men der var telefonen faldet ned på agility-banen, så det fik jeg ikke på video 😅

Adresse

Kirkevej 20
Mørkøv
4440

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når easydogs.dk sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til easydogs.dk:

Genveje

Del