Egelund Madskov

05/08/2026

Dag 5 – Bag buskadset lå en ni år gammel madskov

Adressen førte mig til et helt almindeligt rækkehuskvarter i Leiden.

Ingen skov. Ingen gård. Ikke engang et tydeligt skilt.

Men klemt inde mellem jernbanen og en hollandsk cykelmotorvej fandt jeg et hul i et tæt buskads.

Det var indgangen.

Jeg fulgte efter nogle andre ad smalle stier ind mellem træerne. Inde i skoven stod en kreds af mennesker allerede og præsenterede sig for hinanden.

Det var arbejdsdag i den ni år gamle Voedselbos Okkerheide.

Jeg blev budt varmt velkommen, og kort efter var vi fordelt på dagens opgaver: Nogle skulle høste, andre bekæmpe brændenælder.

Jeg kom på holdet med knivene.

Ikke en almindelig machete, men en særlig løvkniv med krum bladspids.

Vi beskærede støttetræerne, huggede grenene i mindre stykker og lagde materialet omkring produktionstræerne. Efter lidt øvelse fandt jeg rytmen.

Hug. Vend. Hug igen.

Tre timer senere var grenene blevet til jorddække – og jeg var blevet en del af arbejdsfællesskabet.

Jeg lagde mærke til, at de fleste deltagere så ud til at være mellem 25 og 50 år. Og mændene var i overtal.

Tiltrækker løvknive, buskryddere og motorsave mon et andet publikum end grøntsager og pluk-selv-blomster?

Eller var det bare lige denne lørdag?

I pausen kom vi til at tale om sikkerhed. Jeg fik fortalt, at de frivillige var forsikret gennem en ordning omkring De Groene Motor, som understøtter grønne frivilligprojekter.

Pludselig så jeg stedet med andre øjne.

Bag den vilde skov lå en ganske stram struktur: arbejdsledelse, opgavefordeling, redskaber, sikkerhed, forsikring og offentlig opbakning.

Klokken 13 sluttede arbejdsdagen. Præcis.

De andre forsvandt ud gennem buskadset igen, mens jeg blev lidt længere og gik alene mellem træerne.

På ni år var de blevet så store, at stedet ikke længere blot lignede en plantning.

Det føltes som en skov.

Men det var ikke kun træerne, der havde slået rod.

Det havde fællesskabet også.

24/07/2026

Dag 4 – Hvordan inviterer man mennesker ind i et dyrkningssystem? 🌻

Vi tog til Wijdehorst for at se syntropisk madskov.

Men det første, der ramte mig, var ikke et bestemt dyrkningssystem. Det var, hvor let stedet var at træde ind i.

En tavle viste ugens høst. Grøntsagerne lå fremme. Skilte forklarede, hvad der voksede hvor. Klippede stier førte os mellem blomster, grøntsager og unge træer, og under solsejlene sad mennesker midt i det hele.

Her fandtes både blomsterproduktion, grøntsager til en CSA, kompostering, et fire år gammelt syntropisk system og en kun ét år gammel biodiversitetsmadskov.

Det kunne nemt være blevet uoverskueligt.

Men mangfoldigheden var gjort synlig og forståelig. Man kunne gå ind i den, se hvad der blev produceret – og få lyst til at blive.

Det fik mig til at tænke over æstetikkens rolle i regenerativt landbrug.

Vi taler ofte om orden som noget, der hører den intensive produktion til, mens naturens mangfoldighed helst skal have lov til at se vild og tilfældig ud.

Men måske er det en falsk modsætning.

På Wijdehorst var de klippede stier, blomsterne, skiltene og opholdsstederne ikke bare pynt. De skabte en forbindelse mellem dyrkningen og de mennesker, stedet skulle brødføde og leve af.

Om aftenen gik vi langs havet i Den Haag og spiste i solnedgangen. Men billederne fra Wijdehorst blev ved med at vende tilbage.

Måske fordi stedet ikke kun viste, hvordan man kan dyrke mange forskellige ting sammen.

Det viste også, hvordan man kan gøre kompleksiteten så indbydende, at mennesker får lyst til at træde ind i den.

23/07/2026

Koperwiek camping og planteskole.

23/07/2026

23/07/2026

Dag 3 – Hvad er et godt træ?

Jeg vågnede tidligt på Koperwieks hyggelige naturcampingplads og gik ud for at snuse.

Vi var ankommet aftenen før, og jeg var nysgerrig efter at se, hvor vi egentlig var landet.

Koperwiek er en helt ny, investorstøttet planteskole. En af direktørerne fortalte, at den var skabt for at imødekomme agroforestrys nye og anderledes behov – med en ambition om at producere træer af den bedste kvalitet.

Det lød jo lige som det, jeg var kommet for at finde.

Men hvad er egentlig et æbletræ af god kvalitet, når det ikke skal stå i en have, men plantes ud på en åben mark?

Er det planteskolens største og flotteste træ med kraftig vækst og en ensartet krone?

Eller er det et mere afbalanceret træ med et robust rodsystem, som hurtigt kan etablere sig uden intensiv vanding, gødskning og pleje?

Det spørgsmål kunne jeg ikke besvare den morgen. Men det kom til at følge mig resten af turen.

Senere tog vi cyklerne ud i Boskoop. Over små broer og mellem lange, smalle jordstykker, grøfter og kanaler – med planteskoler næsten overalt.

Her lå den nye Koperwiek midt i et landskab formet af flere hundrede års træproduktion. Ikke kun af træer og marker, men af planteskolefolk, leverandører, maskiner og praktisk viden.

I Danmark er antallet af planteskoler faldet kraftigt. Samtidig taler vi om at plante langt mere skov og etablere nye agroforestry-systemer.

Men har vi stadig det faglige miljø, der kan producere de træer, som faktisk kan klare opgaven?

Vi kom egentlig bare for at overnatte.

Den første morgen fandt jeg et spørgsmål, som skulle vise sig at blive et af studieturens vigtigste:

Hvad er et godt træ, når det skal stå på egne ben?

21/07/2026

Dag 2 · Regn, hasselnødder og et lille tegn på håb 🌰🌧️

Dagens plan var egentlig bare et smooth ride fra Bremen til Koperwiek ved Den Haag.

Men så dukkede Eetbaarerf op på kortet — en hollandsk hasselnøddeproduktion med agroforestry og syntropiske elementer — og så måtte vi selvfølgelig lave en afstikker.

Vi havde ikke meldt vores ankomst. Vi tog chancen.

Lige da vi skulle ud af bilen, begyndte det at regne.

Vi blev først mødt af Cindy, som troede, vi var kommet for at campere. Det var vi ikke, men hun tog venligt imod os, spurgte ind til vores studierejse og ringede til landmanden.

Kort efter kom både han og hans søn.

Og pludselig stod vi dér i regnvejret og talte om hasselnødder, agroforestry, kløver, harer, mosegrise, maskiner, økonomi og fremtid.

Det gjorde især indtryk, at sønnen flere gange vendte tilbage til spørgsmålet:

“Men hvad er forretningsmodellen?”

Ikke som kynisme. Mere som realisme.

For hvis madskov, agroforestry og flerårige afgrøder skal brede sig, skal det ikke kun give mening for naturen. Det skal også kunne hænge sammen for de mennesker, der skal leve af det.

Far og søn eksperimenterer med hasselnødder i en form for alleydyrkning med forskellige sorter og systemer. Kløver mellem træerne kan få harerne til at spise kløver i stedet for bark — men høj kløver kan også give ly til mosegrise.

Én løsning åbner for en ny udfordring.

Da jeg spurgte ind til sorter, løb landmanden bogstaveligt talt afsted og kom tilbage med en lille pose hasselnødder og en nøddeknækker. Favoritten var tydeligt Katalonski: stor nød, tyk skal og god smag.

Da jeg senere spurgte til deres fingerweeder, løb han igen — denne gang efter traktoren.

Den slags gæstfrihed glemmer man ikke.

Og netop som vi var færdige, holdt regnen op, og det lysnede over marken.

Det var næsten for oplagt som billede.

Vi kom uanmeldt forbi i regnvejr. Vi kørte derfra med hasselnødder i maven, jord under skoene — og en lille lysning i horisonten.

Næste stop: Koperwiek 🌳

21/07/2026

Dag 1: Vi er på vej 🌱

Første døgn på studietur er startet med et hyggeligt stop i Bremen hos min søster og svoger — vores helt egne “business angels” på vejen mod Nederlandene og mod 10 ha Madskov i Århus.

Nu går turen videre

Vi skal besøge planteskoler og folk, der har arbejdet med madskov i mange år. Blandt andet Koperwiek ved Den Haag og Floris Bomen ved ’s-Hertogenbosch som arbejder med flerårige afgrøder og levende dyrkningssystemer.

Nederlandene er spændende, fordi de virker til at være længere fremme med madskov. Ifølge min samarbejdspartner Saga har det været i gang dernede i omkring et årti, og interessen for syntropisk madskov vokser hurtigt.

Vi glæder os til at blive klogere på:
– Hvordan man etablerer robuste madskove
– Hvilke planter der faktisk virker
– Hvordan man dyrker frugt, bær og nødder på en måde, der både er produktiv og bæredygtig

Kender du nogen steder eller mennesker i Nederlandene, vi bør besøge?

Og er der noget, du er nysgerrig på, vi skal tage med hjem fra turen?

Vi deler løbende herfra 🌳

23/03/2026

22 Elever fra 9. Kl på Rudolf Steiner Skole har været i Landbrugspraktik. Hvis du vil støtte vores arbejde om at give unge mennesker muligheden med jord og planter eller være med til at skabe skabe 500 m2 syntropisk Madskov så kan fu give en økonomisk bidrag gennem MobilePay: https://qr.mobilepay.dk/box/9a94bd85-604a-4ae6-b7e9-1cacd277865d/pay-in

02/02/2026

Kære ven af Egelund Madskov eller Happy Food Forest

Lad os gro sammen 🌱

Du modtager denne mail, fordi du på et tidspunkt har vist interesse for lokalt dyrkede grøntsager, fællesskab – eller nye måder at være tættere på maden og jorden. Hvis du har fået mailen ved en fejl, så bær over med mig.

Jeg vil gerne invitere dig til et uformelt infomøde om Egelund Fællesmark – et nyt fællesskabsbaseret dyrkningsinitiativ på Egelund.

📅 Lørdag den 7.02.2026
🕚 Kl. 11.00
📍 Egelund, Hørret Skovvej 16, 8320 Mårslet (Bus 100 Moesgaard Alle)

På Egelund har vi ca. 1000 m² dyrkningsklar jord, som i år åbnes som fælleshave. Her kan familier og enkeltpersoner dyrke grøntsager til eget forbrug – sammen, i et tempo og engagement der passer til livet.

Samtidig vil vi, sammen med dem der har lyst, etablere ca. 500 m² syntropisk madskov med flerårige afgrøder, som over tid bliver leveringsdygtig i frugt, bær og nødder. Et sted, der vokser år for år og bliver en fælles ressource for fremtiden.

Der er mange måder at være med på:

deltage i fællesproduktionen

leje et bed til familien

være med til at etablere og passe madskoven

eller kombinere det, der giver mening for dig

For nogle handler det om lækker, lokal mad.
For andre om ro i kroppen, jord under neglene og tid i naturen.
For andre igen om fællesskab og det at være med til at skabe noget, der rækker længere end én selv.

Du behøver ikke elske at luge for at være med. Fællesskaber har brug for mange slags hænder, hoveder og hjerter – og vi er nysgerrige på, hvad netop du kunne have lyst til at bidrage med.

🙏 Giv gerne lyd
Det ville være dejligt at høre fra dig – uanset om du kan deltage eller ej.
Svar gerne direkte på denne mail med et par ord, fx:

“jeg kommer”

“interesseret, men kan ikke denne dag”

eller hvad der kunne have din interesse

📧 [email protected]
📞 23351904

Kender du nogen, der kunne have glæde af at være med, så del endelig invitationen – eller endnu bedre: tag en ven med til infomødet. Fællesskaber vokser ofte bedst, når man kommer sammen.

De bedste hilsner
Boris Wortmann
Happy Food Forest / Egelund Madskov