Lejre Dyreklinik

Rutevejledning Website Kontakt virksomheden

Lejre Dyreklinik Kærlig & kompetent behandling af mindre dyr og heste! Spidskompetencer: Alt vedr den Islandske hest Telefontid dagligt mellem 8 og 9 på: 46481373. CVR: 15012005

Dyrlæge Anne Marie Veistrup i Lejre på Midtsjælland tilbyder kærlig og kompetent behandling af mindre husdyr og heste. Dyrlæge Anne Marie Veistrup driver en "gammeldags" dyreklinik med fokus på dit kæledyrs sundhed og helse. Når et dyr indleveres til undersøgelse hos dyrlægen i Lejre,eller til behandling eller operation hos os, bliver der gjort alt for dyrets sikkerhed og komfort, og det overvåges nøje al den tid, det er i vores varetægt. På Lejre Dyreklinik er det altid dyrlæge Anne Marie, du møder. Du skal derfor ikke forklare hele din hund eller kats livshistorie hver gang du kommer! Gennem årerne opnås et kendskab både til dig som ejer og til dit kæledyr. Vi ønsker at kunne tilbyde den bedst mulige behandling i hvert eneste tilfælde. Da det ikke er muligt i en mindre landklinik at råde over den nyeste teknologi, har vi et godt og hurtigt virkende henvisningssamarbejde med de mest veludstyrede klinikker i lokalområdet. På den måde er du og dit kæreste eje sikret det bedste fra 2 verdener: Det tætte og nære, som vi håber at yde - samt den mest moderne teknologi og viden på det veterinære område. Akut: 40265373


KIROPRAKTIK TIL DIT DYR:

Foråret 2011 afsluttede jeg min eksamen i IAVC regi i Tyskland. Uddannelsen henvender sig udelukkende til uddannede dyrlæge og humane kiropraktorer og man arbejder udfra et grundigt anatomisk og fysiologisk kendskab. Kiropraktik er en særdeles effektiv måde til at optimere velvære og præstation samt holde både hesten og hunden i topform livet igennem. Det er en manuel terapi som især fokuserer på biomekanisk funktion og sundhed af rygradens led og de nerver, som udspinger mellem disse. Således influerer en kiropraktisk behandling på hele nervesystemts funktion i hele dyrets krop. Ligeledes er det et vigtigt redskab til at sikre en hurtig og korrekt rekonvalescens i forbindelse med frakturer, traumer og operative indgreb. Kiropraktik kan ikke erstatte traditionel veterinær behandling og omsorg – men er et værdifuldt supplement. Eksempler på hvor kiropraktik kan anvendes med stor effekt til heste:

• Rygproblemer hos ridehesten
• Adfærdsproblemer, så som uvillighed ved at udføre bestemte øvelse.
• Tab af gangart / taktproblemer hos islandske heste.
• Head-shaking
• Gjordkramper
• Vil ikke gi efter på biddet – løber igennem biddet.
• Kan ikke bøjes eller gå ens på begge volter.
• Problemer med at springe an på den ene volte. Ekempler på hvor kiropraktik på hunden kan hjælpe:

• Diskusprolaps
• Følgelidelser til spondylose
• Gigt
• Epilepsi

HESTE TANDPLEJE:

Få styr på tænderne
Hestetandpleje er et stort og vigtigt område for Lejre Dyreklinik. Vi råder over det mest moderne udstyr på området – såvel manuelle raspe som elektriske, og deltager ofte i kurser og videreuddannelse om emnet. En årlig tandraspning
Ofte kan hesten få foretaget en manuel tandraspning i forbindelse med anden konsultation, som fx den årlige vaccination, men har hesten større problemer finder vi en speciel tid. Hesten vil da ofte blive let beroliget, så undersøgelsen og korrektionen kan foregå så korrekt og sikkert for hesten som muligt. Dyrlæge Anne Marie Veistrup har medvirket som officiel FEIF-dyrlæge ved flere store internationale islandshestestævner i ind – og udland. På baggrund af hendes store erfaring og grundighed omkring mundundersøgelser har hun bistået de nationale dyrlæger med at træffe vigtige beslutninger på stævnepladsen. Ligeledes har hun afholdt kurser og workshops for dommere og kommende instruktører på DI plan.

Vi har været så heldige at få Chastine Elm i praktik her på Lejre Dyreklinik❤️ Chastine er især interesseret i heste og ...
05/08/2026

Vi har været så heldige at få Chastine Elm i praktik her på Lejre Dyreklinik❤️
Chastine er især interesseret i heste og har selv 1.5 islandske heste!
(Den 0.5 er et føl☺️)
Chastine har sat sig meget grundigt (læst nørdet) ind i genetik 🧬 omkring hestefarver .. så jeg kommer ikke langt med urettet at kalde en rødblak hest for gul længere 😂
Vi er glade for at ha Chastine blandt os og ser frem til at godt, hyggeligt og spændnende forløb !

Retur på pinden efter en skøn ferieuge med de allerbedste ❤️❤️❤️🤷‍♀️
13/07/2026

Retur på pinden efter en skøn ferieuge med de allerbedste ❤️❤️❤️🤷‍♀️

Dette er til information for katte- og hundeejere, hvis I skulle møde egeprocessionsspinderen på jeres gåture.Hvis man g...
12/07/2026

Dette er til information for katte- og hundeejere, hvis I skulle møde egeprocessionsspinderen på jeres gåture.

Hvis man går tur med hunden i områder med mange egetræer, hvor larven opdages, bør man holde hunden i snor, undgå at lade den snuse i græsset eller krattet omkring træerne. Brug handsker, mens man skyller mund, poter og pels med rigeligt vand, når man kommer hjem. Husk også ansigtet.

Undgå at gnubbe i pelsen. Mikrohårene sidder yderst på pelsen og kan komme ind i munden, når hunden slikker sig.

Skyl hunden udenfor på et begrænset område, så du ikke får larvens mikrohår ind i huset. Dette skulle eliminere den værste risiko for at sprede hårene til øjne, mund, luftveje og omgivelserne i hjemmet.

Når du er færdig med at skylle, bør du hælde kogende vand på det sted, hvor du har skyllet hunden. Det eliminerer de toksiner, der findes i mikrohårene. Vask det tøj, du har haft på, ved 60 grader, og tag et varmt brusebad bagefter.

Hvis din hund får symptomer fra øjne, mund eller luftveje, bør du straks kontakte et dyrehospital (Københavns Dyrehospital tlf: 36 17 57 11 eller Universitets hospitalet for familiedyr på Frederiksberg tlf: 35 33 29 30). Hunde kan udvikle nekrose på tungen, som er tab af væv og det kan give nedsat evne til at spise. Derfor er det uhyre vigtigt, at du straks kontakter dyrehospitalet, hvis din hund får symptomer.

Hos katte vil man normalt først opdage, at de har været udsat for larven, når der opstår symptomer efter cirka 24 timer. Katte kan få de samme symptomer som hunde, men har normalt et mildere forløb. De skal dog stadig på dyrehospitalet, hvis de udvikler symptomer.

Hvis du selv får udslæt fra larven, skal du kontakte din læge, hvis du ikke kan holde kløen ud, eller hvis du har fået hårene i øjnene eller luftvejene. Kløen går over igen. Den beskrives lidt som kløe efter brændenælder, blot med betydeligt længere varighed. Din læge vil kunne udskrive binyrebarkhormon-creme, som du kan smøre på, så længe kløen fortsætter.

Meget vigtigt: De mindre dyreklinikker er ikke altid udrustet til at varetage mere omfattende behandlinger og indlæggelser. De har ikke altid de nødvendige værnemidler eller den nødvendige plads. Behandlingen kan desuden være meget omfattende, og din hund eller kat skal muligvis være indlagt i et stykke tid (Sygeforsikring anbefales for at undgå meget store dyrehospitals regninger, hvis din hund eller kat ikke allerede er forsikret).

Det er desuden en god idé at holde øje med egetræerne i de områder, hvor I går tur. Hvis I opdager et træ med larverne, vil det være en rigtig god idé at notere GPS-positionen og derefter indberette fundet til kommunen.

GPS-koordinaterne kan aflæses via en app på mobilen, for eksempel My GPS Coordinates, som er gratis, men har reklamer nederst. Der findes også andre lignende apps. Appen kan vise din aktuelle position direkte, mens du står ved træet. Skriv de tal ned, der starter med N og E.

Jo hurtigere myndighederne får grebet ind, desto mindre er risikoen for, at larven formerer sig og spreder sig i stort antal til andre egetræer og områder.

Egeprocessionsspinderen lever kun på egetræer, langs stammen og lige under større grene, hvor de stikker ud. De findes ikke i træernes kroner.
Hvis du ser noget tilsvarende på hegn eller buske, er det ikke egeprocessionsspinderen. Det er mere sandsynligt, at der er tale om spindemøl, som er helt ufarlige.
Spindemøl kan nogle gange dække et helt skel af buske, hvor larverne spiser alle bladene og dækker buskene med spind. Buskene kommer sig normalt bagefter og ser helt normale ud igen året efter. Spindemøllets larver er mindre end egeprocessionsspinderens.

Hvis du har et egetræ i haven, er det en god idé at opsætte redekasser til musvitter og blåmejser, som godt kan lide at spise larverne inden de får lov at udvikle sig.
Desuden er det en rigtig god idé at gøre haven venlig for bierne og svirrefluer, da de også kan finde på at spise de helt nyudklækkede larver og æg.
Der findes en anden larve, som kan forveksles med egeprocessionsspinderen: Ringspinderens larve. Den er mere farvestrålende med orange, hvide og blå striber og er helt ufarlig !

HEJSAN - det er tid til en lille mini-ferie sammen med et barnebarn ❤️Så vi migrerer over vandet og kommer først retur s...
03/07/2026

HEJSAN - det er tid til en lille mini-ferie sammen med et barnebarn ❤️
Så vi migrerer over vandet og kommer først retur sidst i næste uge🌾
Der henvises til mine søde nabo-kolleger

All Gods creatures - Great  & Small❤️
23/06/2026

All Gods creatures - Great & Small
❤️

Kære kunder-Vær OBS på at der er trafik regulering hos os på Bispegårdsvej Parker på den store p-plads og ikke inde på g...
22/06/2026

Kære kunder-
Vær OBS på at der er trafik regulering hos os på Bispegårdsvej
Parker på den store p-plads og ikke inde på gårdspladsen- eller kør ind i skyggen i skoven 🌾😵‍💫🌾

Store & Små 🌾🌾🌾
15/06/2026

Store & Små 🌾🌾🌾

Havde besøg af Jordens sødeste Sykes med ejer Lars Sykes griner fra ører til ører❤️❤️❤️
04/06/2026

Havde besøg af Jordens sødeste Sykes med ejer Lars
Sykes griner fra ører til ører❤️❤️❤️

Skriv evt sms i stedet
19/05/2026

Skriv evt sms i stedet

Også Oister er nede og man forventer først en normaliseret drift sidst på eftermiddagen.

19/05/2026

Adresse

Bispegårdsvej 10
Lejre
4320

Åbningstider

Mandag 08:00 - 17:00
Tirsdag 08:00 - 17:00
Onsdag 08:00 - 17:00
Torsdag 08:00 - 17:00
Fredag 08:00 - 17:00

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Lejre Dyreklinik offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Lejre Dyreklinik:

Genveje

Del

Kategori