13/08/2021
Kære kursister ...tidligere, nuværende og lovede kommende.
Jeg er desværre nødt til at aflyse kommende holdplaner det næste stykke tid.
I lang tid har jeg skrantet en del, og trods jeg ihærdigt har prøvet at ignorere det, har det ikke virket. Energien har været og er fortsat helt nede under 0.
Jeg ELSKER jo at undervise jer og føler mig altid nærmest høj af at være sammen med jer og jeres underskønne hunde. Så mentalt har det ikke været svært at tage sig sammen, men fysisk var og er det som at hive et alderdomshjem op på Mount Everest. Hvorefter det ruller ned igen 😉
Nu viser det sig så, at jeg rent faktisk ER syg, og det er en del af sygdommen ( med et meget langt navn) at have det sådan.
Det gode er, at det med næsten fuld sandsynlighed ikke er ondartet, og at det kan opereres. Det dårlige er, at jeg ikke bliver rask, før jeg er blevet opereret.
Da der kun er få her i landet, der rent faktisk kan foretage den slags operationer, så bliver det desværre ikke lige om lidt - så jeg må pænt vente i køen bag dem, som jo også har det skidt. Sådan er det jo 😉
På grund af tingenes tilstand, giver det ingen mening at lave hold. Der vil helt sikkert blive for mange aflysninger, og det vil jeg ikke byde jer.
Aymilu holder derfor en pause, men vender stærkt tilbage, når jeg er frisk igen.
Enetimer og hvalpepakke laver jeg stadig, og man må gerne være flere ( op til 3) om at dele en time. .
Endvidere vil jeg - hvis ønsket - tilbyde enkelte miljøture . En miljøtur varer ca. 2 timer og vil være i skv, by eller strand, hvor hundene både bruger hoved, krop og sanser. med pauser undervejs 😉
Hvalpe kan også være med på miljøtur. Enten kun for hvalpe eller på blandet hold med ekstra hensyn.
Har det interesse, så skriv gerne.
På gensyn og stort knus Camilla 🙂