Bevaring Sjælland

Bevaring Sjælland Bevaring Sjælland - Videncenter for Bevaring af Kulturarven Videncenter for Bevaring af Kulturarven er centrum for konserveringsfaglig ekspertise.

Bevaring Sjælland er en ny institution, som så dagens lys d. 1.1.2016 ved fusionen mellem de to ældre konserveringsværksteder Bevaringscenter Næstved og Bevaringscenter Øst i Køge. Her indsamles og deles viden og erfaring til gavn for bevaringen af kulturarven. Centrets konservatorer råder over kompetencer indenfor en lang række fagområder. Vi løser praktiske konserveringsopgaver og kan tilbyde et

bredt spektrum af videnskabelige analyser. Derudover har vi fokus på områder som rådgivning, præventiv konservering og katastrofehjælp. Videncentret er en betydningsfuld samarbejdspartner for museer og andre kulturbærende institutioner ligesom vi også betjener en bredt sammensat kreds af private kunder

Arkæologisk glas & fluorescens ✨Vidste du, at UV-lys kan afsløre skjulte spor i gamle genstande?Ultraviolet lys bruges i...
06/01/2026

Arkæologisk glas & fluorescens ✨

Vidste du, at UV-lys kan afsløre skjulte spor i gamle genstande?

Ultraviolet lys bruges i konservering til at undersøge både malerier og tredimensionelle genstande, bl.a. for at opdage tidligere reparationer, limninger og overfladebehandlinger. Forskellige materialer fluorescerer nemlig i forskellige farver under UV-lys.

For eksempel afgiver Paraloid B72 - som er et meget anvendt klæbemiddel indenfor konservering - en hvidblå farve, imens shellak fluorescerer orange!

Også glas fluorescerer under UV-lys. Her er det glassets sammensætning og fremstillingsmetode, der har betydning for hvilken farve, der udsendes.

På billederne ses arkæologisk glas.

✨ Ét fragment fluorescerer gulgrønt, mens et tykkere lag Paraloid B72 fremstår hvidblåt ved glassets bug.
✨ Ét glas afgiver en svagt gulorange farve.
✨ De rene gulgrønne fluorescenser stammer også fra arkæologisk glas, formentlig venetiansk.

UV-lys giver altså et helt nyt blik på materialer og deres historie 👀

Kunst ved vandspejlets kant 🌊Efter flere måneder i konservatorværkstedet er de seks keramiske vand-relieffer af billedhu...
04/12/2025

Kunst ved vandspejlets kant 🌊

Efter flere måneder i konservatorværkstedet er de seks keramiske vand-relieffer af billedhugger Ib Uffe Wolffbrandt nu vendt tilbage til Næstved Svømmehal

Reliefferne hang tidligere i foyeren i den gamle svømmehal, der nu er revet ned. Med den nye svømmehal fulgte et stort ønske fra Næstved Kommune: at Wolffbrandts værker ikke blot skulle videreføres, men fremhæves endnu tydeligere ved at få plads inde i selve svømmehallen, tæt på bassinet, hvor deres vandtema for alvor kan komme til sin ret.

Et forståeligt og meningsfuldt ønske, der fra et bevaringsperspektiv dog er udfordrende. Et svømmehalsmiljø er nemlig alt andet end mildt. Høj luftfugtighed og kemiske dampe nedbryder materialer langt hurtigere end andre steder. Derfor har vi lagt stor vægt på at finde en løsning, der imødekommer Næstved Kommunes ønsker, værkets historie og vores faglige ansvar for langsigtet bevaring, samt sikkerheden for svømmehallens brugere.

Derfor har vi brugt de sidste måneder på at sikre reliefferne bedst muligt for fremtiden.

Forundersøgelserne var første skridt. Vi undersøgte fuger, glasurer, materialer og deres tilstand.

Herefter gik det store arbejde med at behandle og udskifte nogle af materialerne i gang:
🔹Bagpladerne af træ er blevet udskiftet til et inert materiale, som ikke lader sig påvirke voldsomt af den høje luftfugtighed, og ikke udvikler skimmelsvamp.
🔹Metalrammerne er blevet galvaniseret og malet, så korrosionen får kamp til stregen.
🔹Fugerne er fornyet og stabiliseret.

Og så har vi fulgt hele processen til dørs og sikret ophængningsløsningen sammen med de gode mænd fra Handy A/S, så Wolffbrandts værker - Krebsen, Havmanden, Frøen, Havfruen, Blæksprutten og Havfrue og barn i leg - nu igen kan opleves af svømmehallens brugere ✨

Fra kaos til orden – én tråd ad gangen 🪡🧵Et hul i et maleri kan se ud som ren katastrofe. Men med tålmodighed, rolige hæ...
27/11/2025

Fra kaos til orden – én tråd ad gangen 🪡🧵

Et hul i et maleri kan se ud som ren katastrofe. Men med tålmodighed, rolige hænder og de rette redskaber finder trådene stille og roligt tilbage til hinanden.

Når en værdifuld genstand som et elsket maleri bliver skadet, er det helt naturligt at få et lille panikanfald. Et maleri, der falder ned fra væggen kan give enhver svedige håndflader. Og netop det skete her: et fald, et hul, og et øjebliks chok.

Men i konservatorens hænder bliver kaos gradvist til orden 😮‍💨�
Arbejdsbordet ligner nærmest en minioperationsstue: tandlægeredskaber, pincetter og et mikroskop, der gør det muligt at arbejde på millimeterniveau. Tråd for tråd væver konservatoren så vidt muligt trådene tilbage til deres oprindelige plads, og limer dem sammen igen med en meget stærk størlim. Dette er en langsom og sirlig proces, der foregår på bagsiden af værket 🔬

Når lærredet igen holder, venter næste kapitel på forsiden af maleriet. Først med kitning, der genskaber formen og strukturen på penselstrøgene, og til sidst retouchering. Men dét er en historie til sit eget opslag 🎨

Adresse

Vasebækvej 30D
Køge
4600

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Bevaring Sjælland sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Bevaring Sjælland:

Genveje

Del