30/07/2026
‼️Langt og NØRDET opslag 🤓📚‼️
I kølevandet på mit opslag omkring obduktionen af Sneezy, vil jeg komme med et uddybende opslag.
Efter længere samtaler med Igloo Rats er jeg begyndt at gå lidt ned i et kaninhul omkring hjertefejl og hjertesygdomme hos rotter.
Min teori bygger på fundene fra mine obduktioner, symptomer, behandling og ja, hele sygdomsbilledet, samt nogle for mig logiske biologiske sammenhænge.
Først og fremmest afslørede obduktionen af Sneezy, at hendes hjerte var næsten 1/3 større end D***ys. Nyre og lever stemte derimod overens i vægt.
Symptomerne var:
• Vægttab
• Tør og puffet pels
• Hurtig og overfladisk vejrtrækning
• Inaktivitet og ændret adfærd
• Lige inden dagen hvor hun blev aflivet, begyndte hun endda at have lyd på vejrtrækningen, altså ralle.
Jeg kunne godt tænke mig, at vi lige isolerer disse symptomer og glemmer hjertet et øjeblik.
Lyder det så ikke som de klassiske tegn på en luftvejsinfektion?
Det gør det for mig.
Det fik mig straks til at tænke på Caesars forløb.
Ham havde jeg nemlig til dyrlægen med netop disse symptomer. Diagnosen blev luftvejsinfektion, han blev sat i medicinsk behandling, men der var ingen eller meget begrænset effekt. Behandlingen blev forlænget, og der kom en lille forbedring.
Det kom dog igen kort tid efter.
Ny behandling blev sat i gang, igen med en lille effekt.
Sådan forløb det tre gange over en periode på omkring 6 måneder. Konklusionen blev mycoplasma/flarup, hvilket igen på daværende tidspunkt var en helt rimelig konklusion.
MEN...
Efter en samtale med en køber, som har søskende til både Sneezy og D***y, hvor der også blev beskrevet et forløb med en "luftvejsinfektion" uden effekt af behandlingen, hvorefter rotten døde relativt kort tid efter, begyndte jeg for alvor at tænke videre.
Hvad hvis nogle af de tilfælde, vi tidligere har troet var flarup eller luftvejsinfektioner, faktisk helt eller delvist skyldes hjerteproblemer?
Husk på, jeg er ikke fagperson. Jeg er ikke uddannet indenfor dette område, og jeg har ingen autoritet.
Jeg er bare en lalleglad amatør, der elsker at nørde og prøve at forstå de ting, jeg ser.
Men biologisk giver tanken mening.
Hjerte og lunger arbejder utrolig tæt sammen.
Blodet fra højre side af hjertet bliver pumpet direkte ud i lungerne, hvor det skal optage ilt, før det sendes videre ud i resten af kroppen.
Lungerne er normalt et meget blødt og elastisk væv, næsten som en svamp. De skal kunne udvide og trække sig sammen, så iltudvekslingen fungerer optimalt.
Men hvis lungerne gennem livet bliver påvirket af gentagne infektioner, kronisk irritation, arvæv eller andre forandringer, kan det ændre forholdene i lungekredsløbet.
Og når modstanden i lungerne ændrer sig, kan højre side af hjertet blive belastet, fordi den skal arbejde hårdere for at pumpe blodet igennem lungerne.
Det er ikke sådan, at alle luftvejsinfektioner giver hjertesygdom. Men hvis der allerede ligger en genetisk svaghed, eller hvis hjertet over længere tid bliver belastet, så kan det måske være en del af forklaringen på nogle af de forløb, vi ser.
For hvis hjertet ikke kan yde det, det skal, så påvirker det hele kroppen.
Det kan give vægttab, fordi kroppen begynder at nedbryde fedt og muskler.
Det kan give inaktivitet, fordi rotten simpelthen ikke har samme energi, og fordi kroppen ikke får transporteret ilt optimalt rundt.
Det kan give den tørre, puffede pels, vi ofte ser hos rotter, der ikke trives, fordi kroppen prioriterer sine ressourcer anderledes.
Og hvis hjertet ikke kan følge med, kan der i nogle tilfælde opstå væskeophobning i lungerne, hvilket kan give hurtigere vejrtrækning og lyd på vejrtrækningen.
Pludselig står vi altså med et sygdomsbillede, der ligner en luftvejsinfektion.
Antibiotika vil selvfølgelig ikke kurere et hjerteproblem, hvis problemet ikke skyldes en infektion.
Men hvis der samtidig er irritation i lungevævet eller en sekundær infektion, kan man måske opleve en midlertidig forbedring, uden at den egentlige årsag bliver behandlet.
Præcis som jeg oplevede med Caesar.
Hjertesygdomme er ikke ukendte hos tamrotter. Der kan både være en genetisk komponent, men også en påvirkning fra det liv hjertet har levet.
Stress, alder, gentagne infektioner og belastninger gennem livet kan potentielt påvirke kroppen.
Så der kan altså både være tale om et genetisk komponent, men også en naturlig aldringsproces.
Caesar blev næsten 3 år gammel.
For mig var det acceptabelt, at han omkring 2,5 års alderen begyndte at vise symptomer. Med fare for at lyde morbid, så skal døden også have en årsag.
Men det er ikke acceptabelt for mig, hvis det kommer før 2 års alderen.
Jeg ved godt, at en rotte over 1,5 år betegnes som senior, og at 2 år regnes som en ældre rotte.
Men et af mine mål er at være med til at hæve levealderen, så det bliver mere normalt, at rotter fra mine linjer bliver 2,5-3 år, fremfor at det bare hedder, at rotter bliver 2-3 år.
For det sidste år gør virkelig meget.
Avlsarbejde er ikke en nem ting.
Fra første kuld jeg laver på en linje, går der potentielt op imod 3 år, før jeg har et reelt billede af levetid og helbred. I mellemtiden kan der nå at blive produceret mange kuld, hvis det viser sig, at man arbejder i en forkert retning.
Det har jeg også selv erfaret tidligere med en linje, hvor jeg måtte erkende, at det ikke var den rigtige vej.
Jeg havde ikke forventet at få så vigtig og brugbar information ud af mine obduktioner allerede nu.
Men det bekræfter mig i, at det faktisk er et enormt vigtigt værktøj.
Selvom det ikke er fedt at gøre, så er det enormt interessant, og det har vist sig at kunne give mig meget mere viden, end jeg lige havde regnet med.
Det kan give mig mulighed for at stille nye spørgsmål, trække nye tråde og måske guide mig i en bedre retning fremadrettet.
Om jeg har ret i min teori, aner jeg ikke.
Men jeg synes bestemt, at den er interessant og biologisk sandsynlig nok til, at den fortjener at blive undersøgt nærmere.
Skulle der sidde nogen og gerne vil vide, hvilken baggrund jeg har trukket disse biologiske sammenhænge fra, så har jeg brugt forskellige undersøgelser, artikler og søgninger som baggrund.
Jeg kommer dog ikke til at lave en komplet liste over alt, da det ikke er mit forskningsområde.
Jeg påstår ikke, at jeg har fundet svaret.
Jeg påstår heller ikke, at vi har fejlbehandlet alle rotter med luftvejsinfektioner gennem tiden.
Jeg deler en teori, som jeg finder sandsynlig ud fra de observationer, jeg har gjort mig. ❤️
--- English ---
Following my post about Sneezy’s necropsy, I would like to make a more detailed follow-up post.
After longer conversations with Igloo Rats, I have started going down a bit of a rabbit hole regarding heart defects and heart diseases in rats.
My theory is based on findings from my necropsies, symptoms, treatments, and the entire disease pattern, together with some biological connections that, to me, make logical sense.
First of all, Sneezy’s necropsy revealed that her heart was almost 1/3 larger than D***y’s. Her kidneys and liver, however, matched in weight.
The symptoms were:
• Weight loss
• Dry and puffy coat
• Fast and shallow breathing
• Inactivity and changed behaviour
• Shortly before the day she was euthanised, she even started making sounds when breathing, like a rattling sound.
I would like to isolate these symptoms for a moment and forget about the heart.
Doesn’t this sound like the classic signs of a respiratory infection?
To me, it does.
That immediately made me think about Caesar’s case.
I had taken him to the vet with exactly these symptoms. The diagnosis was a respiratory infection, he was started on medical treatment, but there was little to no effect. The treatment was extended, and there was a small improvement.
However, it returned shortly after.
A new treatment was started, again with a small effect.
This happened three times over a period of around 6 months. The conclusion became mycoplasma/flare-up, which at the time was a completely reasonable conclusion.
BUT...
After a conversation with a buyer who has siblings from both Sneezy and D***y, where there was also a described case of a “respiratory infection” without effect from treatment, followed by the rat dying relatively shortly after, I really started thinking further.
What if some of the cases we have previously assumed were flare-ups or respiratory infections are actually, partly or completely, caused by heart problems?
Please remember, I am not a professional. I am not educated in this field, and I have no authority.
I am simply a happy amateur who loves to nerd out and try to understand the things I observe.
But biologically, the thought makes sense.
The heart and lungs work incredibly closely together.
Blood from the right side of the heart is pumped directly into the lungs, where it picks up oxygen before being sent further out into the rest of the body.
The lungs are normally very soft and elastic tissue, almost like a sponge. They need to expand and contract so oxygen exchange can work optimally.
But if the lungs throughout life are affected by repeated infections, chronic irritation, scar tissue, or other changes, it can alter the conditions in the pulmonary circulation.
And when the resistance in the lungs changes, the right side of the heart can become strained because it has to work harder to pump blood through the lungs.
This does not mean that all respiratory infections cause heart disease. But if there is already a genetic weakness, or if the heart is under strain over a longer period of time, it could potentially be part of the explanation behind some of the cases we see.
Because if the heart cannot perform as it should, it affects the entire body.
It can cause weight loss because the body starts breaking down fat and muscle.
It can cause inactivity because the rat simply does not have the same energy, and because the body is not transporting oxygen around efficiently.
It can cause the dry, puffy coat we often see in rats that are not thriving, because the body prioritises its resources differently.
And if the heart cannot keep up, fluid can in some cases build up in the lungs, causing faster breathing and sounds during breathing.
Suddenly, we have a disease picture that looks like a respiratory infection.
Antibiotics will of course not cure a heart problem if the problem is not caused by an infection.
But if there is irritation in the lung tissue or a secondary infection at the same time, it could potentially explain why we sometimes see a temporary improvement without treating the actual cause.
Exactly like I experienced with Caesar.
Heart disease is not unknown in pet rats. There can be both a genetic component, but also an influence from the life the heart has lived.
Stress, age, repeated infections, and strain throughout life can potentially affect the body.
So there may be both a genetic component involved, but also a natural ageing process.
Caesar almost reached 3 years old.
For me, it was acceptable that he started showing symptoms around 2.5 years of age. Without sounding morbid, death also needs to have a reason.
But it is not acceptable to me if it happens before 2 years of age.
I know that rats over 1.5 years are considered seniors, and that 2 years is considered an old rat.
But one of my goals is to help increase lifespan, so it becomes more normal that rats from my lines reach 2.5–3 years, rather than simply saying that rats live 2–3 years.
Because that last year makes a huge difference.
Breeding work is not easy.
From the first litter I make from a line, it can potentially take almost 3 years before I have a real picture of lifespan and health. In the meantime, many litters can be produced if you discover that you are moving in the wrong direction.
I have experienced that myself previously with a line where I had to acknowledge that it was not the right path.
I did not expect to gain such important and useful information from my necropsies already.
But it confirms to me that this is actually an incredibly important tool.
Even though it is not pleasant to do, it is extremely interesting, and it has given me much more knowledge than I expected.
It gives me the opportunity to ask new questions, follow new leads, and perhaps guide me in a better direction moving forward.
Whether I am right in my theory, I have no idea.
But I definitely think it is interesting and biologically plausible enough that it deserves further investigation.
If anyone is interested in knowing what background I have used for these biological connections, I have used different studies, articles, and searches as background information.
However, I will not make a complete list of everything, because this is not my field of research.
I am not claiming that I have found the answer.
I am also not claiming that we have incorrectly treated all rats with respiratory infections throughout the years.
I am sharing a theory that I find plausible based on the observations I have made. ❤️