04/10/2026
Så har der været amoriner i luften mellem Mitzi og Jay Jay. De har haft stævnemøde og parret hhv. igår og idag (3+4/10).
Idag stod Jay Jay allerede forventningsfuld og glad og tog imod os hoppende ved havelågen - og knap var Mitzi og jeg kommet indenfor lågen, før amorinerne fik frit løb💞
Mitzi
Havadog Unique Mollys Mitzi
DK16384/2022
Jay Jay
Almendares Joker Junior
DK08331/2025
Jeg håber og forventer selvfølgelig, at parringerne giver små hvalpe som resultat🤞
Den foreløbige plan ser groft således ud:
- 1. drægtighedsscanning 31/10
- 2. drægtighedsscanning 27/11
- fødsel omkring 3-5/12
- åbning for hvalpebesøg 2/1-2027 (evt. mellem Jul og Nytår)
- fraflytning 1-14/2-2027
Hertil kommer selvfølgelig dyrlægetjek, ormekure, chipning, kraniosakral tjek/behandling mv.
Ved evt. interesse for hvalp efter Mitzi og Jay Jay, så har jeg nu gennem en del år gennemført en udvælgelsesproces af potentielle hvalpeinteresserede. Den foregår således:
1) Hvis I er interesseret, så sender jeg en mail med et par grundlæggende spørgsmål om, hvem I er, og hvad I kan tilbyde en hvalp.
2) Besvarelsen sender i pr. mail til mig.
3) Herudfra udvælger jeg nogle til en interesseliste. Man kan dog ikke være 100% sikker på en hvalp, da det kommer til at afhænge af antal hvalpe og kønsfordeling.
4) Når hvalpene er født, kommer I på kennelbesøg. Det plejer at være, når hvalpene er 3-3,5 uger gamle. Her kan I så både se mig, hundene og hvalpene an, og jeg kan se jer an.
5) Herefter sker den egentlige udvælgelse.
6) Der vil være mulighed for hvalpebesøg indtil hvalpene flytter fra kennel Havadog efter aftale.
7) Under hele forløbet udsender jeg hvalpeinfos pr. mail, hvor jeg kommer rundt om fx fodring, pelspleje, anskaffelser osv. osv.
Kontakt:
Jytte Holm
[email protected]
Se flere billeder af Mitzi og Jay Jay under kommentarer.