Hillerød Brugshunde Klub

Ring Rutevejledning Website Kontakt virksomheden

Hillerød Brugshunde Klub Hillerød Brugshunde klub er en klub for alle, der ønsker at udvikle og styrke samværet og samarbejde

Velkommen til Hillerød Brugshunde Klub

Hillerød Brugshundeklub er en klub for alle, der ønsker at udvikle og styrke samværet og samarbejdet med hunden. Der mulighed for i samvær med instruktører og andre hundeejere at udvikle de stærke bånd som knyttes mellem hund og fører. Alt arbejdet med hunden er derfor tilrettelagt ud fra principperne om forståelse og motivation frem for magt og afstraffelse. Magt og afstraffelse er en træningsform, som klubben tager skarp afstand fra. Det er ligeledes vores grundlæggende opfattelse, at det, i alt træningsarbejdet, er vigtigt at føreren får skabt forståelse og kendskab for hundens måde at reagere på i de forskellige situationer. Vi optager nye medlemmer, når der er plads på de enkelte hold, vores klub byder altid nye medlemmer velkommen; vi er ikke en kursusvirksomhed, så nye medlemmer optages når der er plads. Ligeledes forventes det at medlemmerne deltager i det praktiske arbejde, der er i at drive en klub og et klubhus.

Hundetræning handler ikke kun om at lære nye tricks og øvelser – det er mindst lige så vigtigt at kunne slappe af! 🐶💤Hun...
22/10/2026

Hundetræning handler ikke kun om at lære nye tricks og øvelser – det er mindst lige så vigtigt at kunne slappe af! 🐶💤

Hundene har nemlig brug for pauser, så de kan få ro til at bearbejde alle de nye indtryk og det, de lige har lært. 🧠🐾

Og det må man sige, at Abby har helt styr på! 😂💚

Men er det mon en særlig evne, Abby har, eller har I også nogle sjove billeder af jeres hunde i de mest afslappede (og måske lidt alternative) sovestillinger? 😴

Del dem endelig i kommentarfeltet! 📸👇 Vi vil elske at se, hvordan jeres hunde slapper af efter en god omgang træning!

Lidt regn skal da ikke stoppe os fra at træne! 🌧️🐾Hverdagslydighed-holdet trodsede regnvejret og tog på en aktiv gåtur, ...
11/10/2026

Lidt regn skal da ikke stoppe os fra at træne! 🌧️🐾

Hverdagslydighed-holdet trodsede regnvejret og tog på en aktiv gåtur, hvor der blev trænet både lineføring, kontakt og en masse sjove øvelser. 🐶💚

Og dagens helt store succes? Det lykkedes ALLE hundene at stå flot på rad og række på samme tid! 👏😍

Det kræver altså både koncentration og selvkontrol, når man står så tæt på sine firbenede kammerater!

Godt gået af både hunde og førere – I er bare seje! 💪🐕

🐾 Hundesjov – Sikke en dag! 🐾Hundesjov er nu vel gennemført, og hvor var det fantastisk at se så mange glade hunde og ej...
19/09/2026

🐾 Hundesjov – Sikke en dag! 🐾

Hundesjov er nu vel gennemført, og hvor var det fantastisk at se så mange glade hunde og ejere på banen. Der blev leget, trænet, hygget og grinet – og mon ikke der ligger nogle meget trætte hunde rundt omkring i aften.

En kæmpe tak til jer alle for den gode energi og det stærke fællesskab.
Og en særlig tak til jer, der stod for de velsmagende kager – de gjorde dagen ekstra hyggelig.

18/09/2026

9 hunde og 9 ejere trodsede torsdagens regnvejr og troppede op til lydighedstræning. Kors hvor er de gode. Se selv 😀👏

10/09/2026

Foredrag

Foredrag med Irene Jarnved, kun for klubbens, medlemmer tirsdag d. 27. oktober kl. 18.30–21.00.

Pris: 100 kr. pr. deltager. Vi har plads til ca. 40 personer i klubhuset, så først til mølle…

Kom og hør den danske hundetræner Irene Jarnved fortælle om “Træningsmekanismer, timing og detaljer”.

Foredraget henvender sig til alle, som gerne vil blive lidt bedre til hundetræning – uanset hvilket niveau du er på og hvilken hund du har.
Irene vil vise slides via PowerPoint og videoklip af træning og aktivering omkring emnet.

Hunde har altid været en stor del af Irene Jarnveds liv, og siden 1990 har hun arbejdet professionelt og på fuld tid med hundetræning og hundeadfærd i mange forskellige afskygninger. Hun har en stor forkærlighed for alle racer og respekt for deres forskellige og nedarvede egenskaber og temperament, hvilket hun altid tager hensyn til i sin indlæring af dem.

Tilmeld dig via linket og betal på MobilePay 641757.
Tilmeldingen er først gældende ved betaling.

Ved tilmelding og betaling for flere end én person sendes mail til [email protected] med oplysning om antal deltagere.

Helle og Luffe ser på kronvildt i Thy. Sådan et hundeliv.
07/09/2026

Helle og Luffe ser på kronvildt i Thy. Sådan et hundeliv.

06/09/2026

Arbejdsdag

Søndag d. 25. oktober er der arbejdsdag i hundeklubben.

Kom vær med til en hyggelig arbejdsdag med hund og hele familien.
Vi har et stort område der skal vedligeholdes, og der skal både beskæres, klippes, fejes, gøres rent og meget mere. Så der er rigeligt at tage fat på.

Man er velkommen til at komme hele tiden eller bare en times tid.
Vi er glade for al den hjælp vi kan få.

Det hele foregår mellem kl. 10.00-13.00 og klubben sørger for kaffe, te og dejlig kage.

Tilmelding via linket senest d. 21. oktober.

Vi er en forening, og det betyder, at vi alle er med til at skabe rammerne og fællesskabet. Derfor håber vi, I har lyst til at være med – både til træning og til de aktiviteter, hvor vi sammen gør klubben til et godt sted at være.

04/09/2026

Hundesjov

Lørdag d. 19. september kl. 14.00-16.00 holder vi en hyggelig eftermiddag for din hund, dig og din familie.

Vi sætter forskellige udfordringer op, som din hund kan prøve af. Du kan prøve at løbe agility, du kan prøve at gå en rally-o bane, du kan teste hvor god din hund er til hundeparkour og meget mere. Der bliver selvfølgelig også masser af frikvarter og fri leg. Vi serverer kaffe/te og dejlig kage. Voksne: 50 kr. pr. person. Børn (0-16 år) er gratis. Tilmeld dig via linket og betal på MobilePay 641757. Husk at oplyse hundens navn og antal voksne/børn. Tilmelding senest onsdag d.16. september.

Adresse

Texasvej 37
Hillerød
3400

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Hillerød Brugshunde Klub offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Hillerød Brugshunde Klub:

Genveje

Del