"Mit mål er at skabe rideglæde med fokus på, hestens biomekaniske- og mentale, styrker og svagheder - og igennem konfliktfri træningsmetoder"
Jeg underviser i ridning, der tager højde for hesten biomekanik dvs. Din hest skal være alders- og udviklingsmæssigt klar til de opgaver vi beder den om at honorere - og som vi ønsker os at den skal opnå. Derfor arbejder vi sammen hen i mod at få bygget din
hests krop op, så den arbejder med de rigtige muskelgrupper og opbygger en stærk krop. Samtidig arbejder vi med eventuelle spændinger, hesten kan have i sin krop. Vi finder ud af, om de har mental eller fysisk karakter. Igennem træningen arbejder vi med at få løsgjort hesten og løsnet op for disse spændinger. Min tilgang til heste træning har afsæt i læringsteorien. Den adfærd der belønnes får vi mere af, den adfærd der ikke belønnes får vi mindre af. Det handler her om, at finde ud af, hvad der motiverer den enkelte hest i den aktuelle situation, så man kan belønne og derved øge hyppigheden af en ønsket adfærd. Samtidig er det vigtigt, at vi kigger på den enkelte hest når vi træner den. Vi tager hensyn til alder, træningshistorik og fysik, så vores krav modsvarer hestens formåen. Når man anvender ovenstående metode til at lære hesten nye ting får man en nysgerrig og glad hest, der har ørerne fremme og nyder arbejdet. Arbejder man der imod med tvang og straf, giver det "slukkede" heste der arbejder fordi der ikke er noget alternativ. Jeg er uddannet Hestemassør og BBH-instruktør og har fra de uddannelser basis i Biomekanik, læringsteori og kommunikation. Desuden er jeg uddannet rideteraput og kan hjælpe dig der fx har haft en dårlig/skræmmende oplevelse med din hest og oplever angst i arbejdet med din hest eller dele af din omgang med hesten.