12/09/2026
Hvilken historie fortæller du om din hest?
Jeg havde for nylig en virkelig interessant samtale med en dygtig kollega.
Vi arbejder ret forskelligt. Hendes store force ligger i adfærd og positiv forstærkning. Min ligger i omskoling, indlæring og biomekanik.
Vi er ikke konkurrenter. Vi er kollegaer.
For nogle heste har brug for det, hun er vanvittigt dygtig til. Andre har brug for det, jeg kan.
Og rigtig mange har brug for dele af begge verdener.
Men vores samtale endte et helt andet sted.
I den historie, vi fortæller om vores heste.
“Da jeg fik ham, kunne man ikke engang trække ham fra folden.”
“Han stejlede, når man stillede krav.”
“Han rev sig løs.”
“Han sparkede.”
“Han kastede sig på staldgangen.”
Det kan alt sammen være sandt.
Men det kan også være to år siden.
Og hvis hesten ikke længere gør de ting – hvorfor er det så stadig den historie, vi fortæller om den?
Det interessante var, at min kollega og jeg begge er ret gode til at få vores elever til at opdage, når de hænger fast i en gammel fortælling om deres hest.
Og så opdagede vi, at vi begge gjorde præcis det samme med en af vores egne.
AV.
For selvfølgelig kan tidligere voldsom adfærd sætte sig i os. Vi lærer også. Vi husker situationerne og begynder at forudsige, hvad der kommer til at ske.
Men vores samtale åbnede også for et spørgsmål, som jeg synes er langt mere ubehageligt:
Hænger vi nogle gange fast i den gamle fortælling, fordi relationen til den hest, vi har foran os i dag, faktisk ikke er særlig god?
Det betyder ikke, at hesten er forkert.
Det betyder heller ikke, at mennesket er forkert.
Nogle relationer flyder bare lettere end andre. - hvis du forstår hvad jeg mener.
Og måske påvirker det også, hvad vi får øje på.
Hos den hest, vi elsker at arbejde med, opdager vi de små fremskridt. Den nye reaktion. De tre gode skridt. Den ændrede kropsbrug. At noget, der var svært for seks måneder siden, pludselig er blevet helt almindeligt.
Historien om hesten får lov til at udvikle sig sammen med hesten.
Hos en anden hest kan vi blive ved med at lede efter den hest, vi allerede kender.
Og så risikerer vi at overse, at den faktisk har ændret sig.
Det fik mig til at tænke på noget andet, vi taler meget om i hesteverdenen:
Hvad gør egentlig en hest dygtig?
Er det changementerne? Springet? Piaffen? Den flotte trav?
Eller er det også hesten, der har lært at regulere sig, kommunikere tydeligt, bruge sin krop hensigtsmæssigt, navigere i nye situationer og være aktiv deltager i samarbejdet?
Vi bruger enormt meget tid på at træne hesten.
Men måske skal vi indimellem være lige så nysgerrige på det blik, vi ser hesten igennem.
For hesten foran dig i dag er ikke nødvendigvis den samme hest, som historien i dit hoved handler om.
Hvornår har du sidst opdateret historien om din hest?
