Klarskov Horses

09/06/2026

Hestens adfærd og reaktioner er vigtig information. Når vi begynder at ignorere smerte, stress eller konfliktadfærd for at opnå præstationer, har vi bevæget os væk fra god hestevelfærd.

Uanset hvilken disciplin vi taler om, bør hestens velfærd altid komme før resultater, prestige og økonomiske interesser. For mig handler denne debat ikke om at være for eller imod bestemte sportsgrene, men om at vi tager hestens signaler og trivsel alvorligt.

🚨 Hestens Værn er dybt bekymrede efter at have set DR-dokumentaren "Galopbanens Hemmeligheder" 🚨

De oplysninger, der fremkommer, rejser alvorlige spørgsmål om hestes velfærd i sporten. Hvis heste bliver dopet for at kunne præstere eller fortsætte trods smerte, er det helt uacceptabelt.

Heste er levende og følende væsener, som ikke må betragtes som redskaber. At anvende behandlinger, der skjuler smerte eller presser dem ud over deres naturlige grænser, er i direkte modstrid med ansvarlig omgang med dyr. Hestens sundhed og trivsel skal altid være førsteprioritet – også når det har konsekvenser for sport og resultater.

Dokumentaren peger samtidig på et fælles ansvar. Hesteejere skal have indsigt i og ansvar for de behandlinger, deres heste modtager. Trænere har et dagligt ansvar for hestens velbefindende, og dyrlæger skal sikre, at behandlinger altid gives med hestens bedste for øje og dokumenteres korrekt.

Hvis dokumentarens oplysninger er korrekte, er der behov for handling – og det haster. Ingen sportslige eller økonomiske interesser kan retfærdiggøre, at heste udsættes for lidelse.

Hos Hestens Værn er budskabet klart: God hestevelfærd er ikke til forhandling. Den er fundamentet for al omgang med heste og forudsætningen for en ansvarlig fremtid inden for hestesporten.

08/06/2026

En fantastisk træning med Imagine i dag. 🐴

Vi fik travet på udendørsbanen – noget vi faktisk ikke har øvet ret meget. Men i dag blev dagen, hvor vi kastede os ud i det og afprøvede lidt mere baneridning.

Det er de små øjeblikke, jeg elsker allermest. Når hun finder sin balance, retter kroppen ud og bare bevæger sig sammen med mig. 🥹

Der er stadig meget, vi skal lære sammen, men de små momenter minder mig om, hvorfor jeg elsker processen. Ikke fordi det skal være perfekt, men fordi udviklingen sker i de små skridt.

Dare to be different. The world is full of ordinary. ✨

#

05/06/2026

https://www.facebook.com/share/p/1a6mPdDeoT/

It’s interesting how quickly a conversation about what is possible for horses becomes a defence of what is currently normal.

Bridleless riding is not “taking talent away” from riders competing in tack. That’s not the point, and it never was. Skill, dedication and results exist across the sport, that’s a given, but acknowledging that doesn’t mean we should stop questioning how those results are achieved, or whether there might be a better way.

Saying that, whilst “different horses having different learning abilities” is true, it’s also often used as a convenient full stop rather than the beginning of a deeper question. Why do some horses appear “hardier”? Is it purely innate ability, or could training methods, management, pressure, discomfort, or misunderstanding play a role in that description?

What the bridleless competition showed, very clearly, is that when horses are given the opportunity to move without restriction, to respond without force, and to be genuinely listened to, a level of harmony emerges that simply cannot be manufactured through equipment.

That doesn’t mean every horse must go bridleless. It doesn’t mean tack has no place. But it does challenge the idea that restriction is necessary for performance, and that’s where the discomfort seems to lie for some.

Because if a horse can perform willingly, calmly and consistently without it… then we are forced to ask some uncomfortable questions about why so many cannot.

This isn’t about diminishing anyone. It’s about raising the standard of what we consider acceptable, and recognising that welfare and performance are not mutually exclusive, even if that challenges what is currently completely normalised.

If anything, the riders in that arena didn’t take anything away from others. They simply showed what’s possible when nothing is there to hide behind...
..and that’s worth paying attention to.

05/06/2026

Moonpie aka min lille måne tærte, har allerede lært mig meget, og jeg glæder mig til at følge hendes liv.

Der er ingen hastværk – hun får lov til at vokse, udvikle sig og være præcis den hest, hun er.

Tillykke med de 2 år, Moonpie. ❤️🐴

04/06/2026

31/05/2026

."Han elsker bare at springe" – Hvad nu, hvis adfærden fortæller en anden historie?

Vi mennesker er gode til at finde forklaringer.

Når hesten bliver stærk, ivrig eller svær at stoppe, finder vi hurtigt en fortælling, som giver mening for os.

"Han elsker bare at springe."

"Han er bare meget ivrig."

"Jeg er nødt til at ride med et stærkere bid, når vi springer, fordi han elsker det så meget."

Men adfærd er ikke en forklaring.
Adfærd er information.

Når en hest spænder op, løber gennem hjælperne eller reagerer voldsomt, fortæller adfærden os først og fremmest, at han oplever noget.
Det fortæller os ikke nødvendigvis hvorfor.
Det er den del, vi er nødt til at være nysgerrige på.
For ofte kommer vores forklaringer så hurtigt, at vi glemmer at undersøge, hvad de egentlig bygger på.
Vi lægger mærke til den flotte øgning, den høje springrunde eller den svære øvelse. Vi beundrer det, hesten præsterer, og det er forståeligt nok. Men nogle af de vigtigste ting ved en hest kan ikke måles i resultater eller ses på en præmieskammel.

Tillid, tryghed, selvtillid og evnen til at blive i samarbejdet, når noget føles usikkert, er ikke bare rare egenskaber at have.

De er fundamentet for læring og samarbejde.
Hvis en hund trak voldsomt i snoren, gøede, fór frem eller havde svært ved at falde til ro, ville de færreste automatisk konkludere:
"Han elsker det bare så meget."
De fleste ville være nysgerrige på, hvad der lå bag adfærden.

Men når det kommer til heste, accepterer vi ofte forklaringer, som vi sjældent ville bruge om andre dyr.
Når vi møder adfærd med nysgerrighed frem for antagelser, giver vi os selv mulighed for at forstå hesten på et dybere plan. Så det ikke bare handler om, hvad han kan præstere, men hvordan han oplever sin træning, sit miljø og samarbejdet med os.
For i sidste ende bør det ikke kun være vigtigt, hvad hesten kan.

Det skal være mindst lige så vigtigt, hvordan han har det, mens han gør det.

Næste gang du hører dig selv eller andre sige:

"Han er fræk."
"Han prøver mig af."
"Han elsker det bare."

så prøv at spørge dig selv:

Hvor kommer den konklusion fra?

Og hvis dette var et andet dyr, ville jeg så tolke adfærden på samme måde?

14/05/2026

Skønne dejlige maninoff // sorte 🖤

Tænk han har været her et helt år nu 🥹.

11/05/2026

Nogle ord sætter sig dybere end man tror. Og nogle heste svarer tydeligere end man forventer.

Hun har aldrig været “ikke god nok”.
Men hun har troet det.

Jeg har en elev, som længe har kæmpet med en fortælling om, at hun ikke var nok.
Og den opstår sjældent ud af ingenting.
Ofte bliver den formet undervejs.
I mødet med mennesker, der skulle hjælpe –
men som i stedet fik én til at tvivle.

Om det startede med at spejle sig i andre - eller om det bare var hendes egen indre stemme, der blev ved med at gentage sig selv — det er egentlig ikke det vigtigste.

Det vigtige er, at fortællingen ikke var sand.
For hun var allerede god nok.
Hun er allerede god nok.
Det, hendes hest havde brug for, var der hele tiden.

Hun har lyttet.
Hun har været blød.
Hun har været villig til at justere og forstå i stedet for at presse.

Og hesten?
Den har svaret igen med tillid.
Med ro.
Med en krop, der organiserer sig selv i balance.
En hest, der siger ja — ikke fordi den skal, men fordi den kan.

Og hold nu op, hvor er hun sej.

For det kræver mod at sige det højt.
At lade den gamle fortælling få en stemme — og opdage, hvad den egentlig gør ved én.

Jeg fik selv blanke øjne, da ordene kom.
Man kunne mærke, hvor længe den fortælling havde ligget der.

Hvor meget den havde fyldt.
Men nu må den ud.
Fortællingen om, at du ikke er dygtig nok.

At du burde være et andet sted.

At du tog munden for fuld.

For den har aldrig været sand.
Den har bare været gentaget.

Men det hænger sådan sammen at hesten forholder sig ikke til idealer.
Den forholder sig til dig.
Lige nu.
Til din timing. Din spænding. Din evne til at lytte.
Ikke til, hvordan det ser ud udefra.

Måske er det ikke dig, der skal blive bedre.
Måske er det støjen, der skal fjernes.

06/05/2026

På søndag er med til åbent hus hos Pam Rideudstyr 🐴
Menja vil være til stede på dagen og fortælle mere om det tværfaglige samarbejde, vi laver sammen – med fokus på spændingsmønstre, bevægelseskvalitet og funktion hos hesten.
🎥 I videoen her kan du få en fornemmelse af, hvordan vi arbejder i praksis.
Hvis det vækker noget i dig, så kig forbi Pam Rideudstyr søndag d. 10. maj 👇
✨ Der vil være et særligt tilbud på tværfaglige sessioner på dagen