Online-jagthund

18/08/2026

“Din hund gør bare, hvad der passer den.”

Den anden dag fik jeg et spørgsmål om, hvordan jeg så en bestemt hund, som jeg har trænet et par gange.

Ejeren havde nemlig fået at vide af en anden træner, at hunden gjorde, hvad der passede den.

Mit svar var egentlig tre spørgsmål:

👉 Hvordan opfatter du selv din hund?
👉 Er det en træner, du ønsker at tage råd fra?
👉 Og er målet egentlig ikke netop, at vores hunde skal få lyst til at gøre det, vi gerne vil have dem til?

For prøv lige at vende den om.

Helt grundlæggende træner jeg faktisk mine hunde til at gøre det, de har lyst til.

Jeg lærer dem bare at gøre det inden for den ramme, jeg sætter.

For de fleste af vores jagthunde HAR lyst til det, vi beder dem om.

De har lyst til at jage.
De har lyst til at søge.
De har lyst til at apportere.
De har lyst til at bruge næsen.

Min opgave er ikke at fjerne den lyst.

Min opgave er at lære hunden, hvordan den får adgang til det, den gerne vil.

Det betyder selvfølgelig ikke, at mine hunde ikke ved, hvad “nej” betyder, eller hvornår nok er nok.

Men grundlæggende?

Jeg vil rigtig gerne have en jagthund, der gør, hvad der passer den.

Hvis jeg har trænet klogt nok, passer det nemlig hunden at gøre det, jeg gerne vil have. 😉

Nogle gange skal den bare lige gå fri ved fod, før den får lov til at jage.

Og så bliver fri ved fod pludselig en del af vejen til det, hunden allerhelst vil.

“Okay. Jeg går her. For lige om lidt får jeg lov til at JAGE!”

Og så gør hunden igen…

…hvad der passer den. 😏

17/08/2026

Hvad er DIN hunds værste forstyrrelse? 👀

Se lige Herman her.

Høns? 🐔
Dem kan han lade være.

Dummyer?
Dem kan han også lade være.

Man kunne derfor godt kigge på ham og tænke:
“Jamen, han er da ret god til forstyrrelser.”

Ja… lige indtil vi rammer hans svære forstyrrelser. 😅

Groft sagt er der tre ting, der kan trække vores hunde væk fra os:

🍗 Fødesøgning
Alt det vidunderlige, der åbenbart skal undersøges og helst spises. Lort, madrester, en halv shawarma og andre kulinariske højdepunkter fundet i grøftekanten.

🐇 Jagt
Og jagt er ikke kun at spæne efter et dyr. Det kan også være at bruge næsen, søge, følge spor og gå på jagt efter noget interessant i terrænet.

🐕 Sociale belønninger
Andre hunde og mennesker, som hunden gerne vil hen til, hilse på, undersøge eller være sammen med.

Og lige præcis den sidste er Hermans akilleshæl.

Hans største forstyrrelse er ikke hønsene eller dummyerne. Det er de sociale belønninger ude i terrænet.

Og dét er ret vigtigt, når vi træner fokus i forstyrrelser.

For vi skal ikke nødvendigvis træne på det, vi synes ser svært ud.

Vi skal finde ud af, hvad hunden synes er svært.

Det er præcis noget af det, vi arbejder med på mit onlinekursus Fokus i forstyrrelser:
At forstå, hvad der trækker i din hund – og træne den til stadig at kunne vælge dig, når verden omkring den bliver interessant.

👉 Så hvad vinder hjemme hos din hund?

Mad, jagt eller det sociale?

15/08/2026

Martha er verdens sødeste hundehvalp. Sådan næsten. 😂

Det er nemlig lidt alt eller intet med hende.

Når jeg går ind for at træne med Martha, findes der cirka to versioner:

🐶 Martha version 1:
Kører alle øvelserne. Kan det hele. Dygtigste hundehvalp i verden. Jeg er naturligvis et geni.

🌪️ Martha version 2:
TOTALT overgearet. Hopper op. Hopper ned. Hopper rundt. Og har tilsyneladende glemt alt, vi nogensinde har trænet.

Nogle gange kan vi arbejde os igennem den overgearede tilstand og lande et sted, hvor der faktisk kommer noget fornuftigt ud af træningen.

Andre gange?

Så er det bare at kaste håndklædet i ringen og sige:
Vi prøver igen om to timer.

Og jeg har simpelthen ikke kunnet knække koden med hende endnu.

Med mange af mine andre hunde har jeg nærmest kunnet lave en opskrift:
Morgengåtur → morgenhvil → træn hundehvalpen.
BUM. Så kører det.

Men Martha?

Næh nej.

Nogle gange fungerer hun bedst lige efter en gåtur. Andre gange efter en god, lang lur. Og nogle gange har hun åbenbart selv lavet et helt tredje program, som jeg ikke er blevet informeret om. 😂

Så lige nu er det daglig trial and error.

For dårlig træning er dårlig træning.

Når jeg ved, at vi kan få en god træning på et andet tidspunkt, er der ingen grund til at stå og kæmpe os igennem en dårlig én bare for at kunne sige, at vi har trænet.

Og videoen her?

Martha skal egentlig gå rundt på baljen, så vi kan arbejde med hendes pladsposition.

Men som I kan se, har Martha valgt en lidt anden fortolkning af opgaven:

Mindre “gå rundt om baljen”.
Mere “hop op og ned som en popcornmaskine”. 🍿😂

Nå. Vi prøver igen senere.

14/08/2026

Jagthvalp online.

Der følger desværre ikke en brugsanvisning med en hvalp.

Heller ikke selvom man nogle gange VIRKELIG godt kunne bruge én. 😅

For hvalpe bliver ikke født som små genier, der tænker:
“Naturligvis. Jeg bliver her, mens du går væk, afleverer pænt i hånd og ignorerer den fugl.”

Næh.

De kommer mere i modellen:

“HEJ VERDEN! HVAD ER DET? MÅ JEG BIDE I DET?”

På mit 8 ugers online hvalpekursus får du ikke opskriften på den perfekte hvalp. Den findes heldigvis ikke.

Du får i stedet en trin for trin plan med små øvelser i blandt andet kontakt, ro, selvkontrol og de første skridt mod apportering.

Du træner hjemme, når det passer ind i dit liv, og undervejs kan du stille spørgsmål i kursets forum, hvis brugsanvisningen pludselig mangler et kapitel 😉

Du kan starte, når du kan.

Hvalpen må gerne være hvalp.
Vi skal bare hjælpe dens lille popcornhjerne godt på vej 🐶

Jagthundetræning er nyt for mig.... jeg er tosset med konceptet. Positiv, positiv, positiv, og atter positiv indlæring. Opbygningerne af øvelser gir super go mening. Det at træne efter øvelser, og samtidig lige kan gå i appen og gennemse dem igen, for lige at være sikker på hvordan og hvor...

14/08/2026

Herman er onkel Bent til festen 🫠

At gå i snor er en vigtig disciplin.

For Herman er det faktisk en MEGET vigtig disciplin.

For han går ikke nødvendigvis i snor, fordi vi skal øve pæn lineføring.

Han går i snor, fordi han ikke kan opføre sig ordentligt. 😂

Det sværeste for Herman er at gå sammen med andre hunde uden at blande sig i ALT, hvad de foretager sig.

Hvis de går stille og roligt:
👉 Herman kan godt være i det.

Hvis én begynder at løbe:
👉 “HVAD SKER DER?! JEG KOMMER!!!”

Hvis to begynder at lege:
👉 “FEST?! SAGDE NOGEN FEST?!”

Og så har vi balladen.

Herman er nemlig hundeverdenens dumme onkel Bent til familiefesten.

Du kender ham godt.

Ham, der står to centimeter fra dit ansigt, mens han taler.

Klasker dig lidt i røven på vej forbi.

Lægger armen tungt hen over skulderen på dig og råber:
“HVORDAN GÅR DET SÅ, GAMLE?!”

Og du står bare og tænker:

Vi to er altså ikke så gode venner, Bent.

Det er Herman.

Han VIL de andre hunde.
Han vil dem faktisk så meget, at de helst ville have, at han ville dem cirka 73 % mindre.

Så lige nu øver vi noget helt vildt svært:

At de andre hunde godt må eksistere, løbe og hygge sig…

uden at Herman behøver deltage.

Derfor snoren.

Ingen forhandling.
Ingen “jeg skal bare lige…”
Ingen wrestling.
Ingen nedløbning af de andre.
Ingen forsøg på at drukne sine venner af ren begejstring.

Bare gå ved siden af mig og accepter, at festen godt kan fortsætte uden onkel Bent midt på dansegulvet.

Og ved I hvad?

Han er faktisk begyndt at kunne være i det. ❤️

Måske ender han ligefrem med at blive typen, der kan være med til festen uden at overskride alles intimsfære.

Vi sigter højt. 😂

13/08/2026

Man kan godt træne det, der ikke er perfekt – og samtidig lave alt det sjove 🐾

Herman og jeg har brugt RIGTIG meget tid på afleveringer.

For afleveringerne er en vigtig nøgle, hvis jeg skal kunne udfordre ham og give den store motor noget at arbejde med.

Og sådan ser afleveringstræningen ud hos os lige nu 👇

Vi træner selvfølgelig selve afleveringen, men vi sniger også lidt stop ind undervejs. Og samtidig får Herman nogle store opgaver, som jeg normalt ikke ville give en hund, der stadig mangler grundfærdigheder.

Men Herman er Herman.

Jeg har brug for, at han synes, jeg er den sjoveste i verden.
Jeg har brug for, at han ikke keder sig.
Og jeg har brug for at give den store motor noget at lave.

Derfor venter vi ikke med alt det sjove, til afleveringen sidder 100 %.

Det betyder ikke, at jeg har droppet afleveringerne. Tværtimod. Vi arbejder stadig med dem hele tiden – og de bliver bedre og bedre.

Jeg ser efterhånden sjældent, at Herman for alvor forsøger at eje det, han har hentet, eller trækker sig væk fra mig.

Havde jeg stået med en hund med lidt mindre motor, havde jeg sandsynligvis valgt en anden rækkefølge og fået flere af grundfærdighederne helt på plads først.

Men det er faktisk hele pointen:

Vi skal ikke vælge træningsvej ud fra en facitliste. Vi skal vælge den ud fra den hund, vi står med.

Vi skal nok nå i mål. Vejen derhen behøver bare ikke se ens ud for alle hunde.

Og dagens lille bonus hos Herman:
En rotte kom på apporteringslisten 🐀😂
Den kunne åbenbart også afleveres.

12/08/2026

Martha skal være Thomas’ nye agilityhund, og derfor står jeg for den almindelige opdragelse det første år.

Men fordi jeg ved, at hun ikke skal være jagthund, kan jeg tillade mig at lege lidt mere med træningen og eksperimentere med nye idéer.

Så lige nu tester jeg nogle helt andre stopøvelser, end dem jeg normalt bruger. Det er altid sjovt at udfordre både hunden og sig selv og se, hvad der virker.

Det her er én af øvelserne – og bare rolig… Jeg skal nok dele flere opdateringer undervejs, så I kan følge med i, hvordan det går. 😄🐾

11/08/2026

Herman har i dag haft verdens korteste karriere i toldvæsenet 😂

Han var superdygtig til at komme ind i lufthavnen og ville – præcis som forventet – meget gerne hilse på alle mennesker og undersøge alt, hvad der kunne undersøges.

Men… højderne var han knap så begejstret for, som de godt kunne ønske sig 😅

Så inden der var gået tre timer, var Herman hjemme igen.

Kort karriere. Meget kort. 😂

Nu ser vi, om der ikke byder sig andre muligheder i den nærmeste fremtid for Herman og hans meget store motor 🐾💨

Én ting er i hvert fald sikkert:
Arbejdsløshed har ikke dæmpet entusiasmen. 😂

11/08/2026

Herman er på besøg hos os.

Ikke fordi han er en “dårlig hund”. Tværtimod.

Herman er en 14 måneder gammel labradorhan med en kæmpe motor, masser af mod og en imponerende evne til at lære. Faktisk har jeg kun fundet én ting, han ikke bare kastede sig ud i med det samme: Min trappe.

Alt andet? Det lærer han på ingen tid.

Det lyder jo som drømmehunden.

…og det kan det også være.

Men når en hund lærer hurtigt, lærer den ikke kun de ting, vi gerne vil have. Den lærer også lynhurtigt alle unoderne.

Samtidig er Herman ikke bange for ret meget. Derfor skal man som ejer være enormt bevidst om, hvad han får lov til at opleve, og hvad der bliver selvbelønnende. Hvis verden hele tiden er sjovere end samarbejdet med ejeren, så bliver det verden, han vælger.

Den slags hunde kræver, at man hurtigt kommer et par trin foran. De skal have opgaver, de skal udfordres mentalt, og de skal lære, at det bedste i verden stadig er at samarbejde med deres mennesker.

Jeg plejer at sammenligne det med at give en 17-årig den hurtigste sportsvogn i verden og sige: “Værsgo – nøglerne er dine.”

Det er ikke bilen, der er problemet. Men der skal erfaring til at håndtere så mange hestekræfter.

Herman er præcis sådan en hund. Fantastisk, modig og vanvittigt lærenem. Men også en hund, der kræver et menneske, som kan vise vejen, før Herman selv finder på en.