27/07/2026
Tanker fra praksis - om autenticitet
“Autencitet - en del af det etiske som kompas”🌱
Noget af det jeg tænker mere og mere over i mit arbejde, er hvor tydeligt mennesker egentlig mærker autenticitet. Især børn og unge i mistrivsel. De registrerer hurtigt, når noget bliver for indøvet, for teknisk eller for langt væk fra det menneske der står foran dem.
Jeg tror ikke relationer kan bæres alene af metoder, strategier eller rigtige formuleringer. Fagligheden er vigtig, men hvis den mister forbindelsen til det ægte menneskelige, kan den også komme til at skabe afstand.
For mig handler etik derfor ikke kun om regler, grænser eller korrekt praksis. Det handler også om måden vi er til stede på. Hvordan vi møder mennesker. Om vi tør være oprigtige, tydelige og menneskelige uden at gøre relationen kun til vores egen.
Jeg tror autenticitet skaber tryghed, fordi mennesker mærker sammenhæng. Når ord, energi og handling stemmer overens, falder nervesystemet ofte mere til ro. Der opstår mindre behov for at aflæse skjulte intentioner eller beskytte sig mod det uforudsigelige.
Samtidig tror jeg autenticitet kræver noget af os fagpersoner. For det betyder også, at vi må kende os selv godt nok til at kunne skelne mellem det der hjælper den anden, og det der blot hjælper os selv til at føle os kompetente, nødvendige eller forstået.
Måske er det derfor etik i praksis sjældent føles som noget statisk. Mere som et indre kompas man hele tiden må justere efter, mens man bevæger sig i relationen til andre mennesker.
For det mest betydningsfulde i et møde er ofte ikke kun det vi gør, men måden vi er til stede på. Og det mest betydningsfulde møde kræver sjældent en manual. Det kræver bare, at vi tør være der. 🌱