08/06/2026
Indrømmet… jeg kan godt blive fanget i at læse diverse kommentarspor på Facebook og debatten raser endnu engang derudad.
Sidste gang debatten var på sit højeste, i forbindelse med dokumentaren fra Helgstrand, var der særligt en ting, jeg virkelig fik lyst til at “udfordre”.
Dengang lod jeg det ligge, men nu hvor debatten igen galoperer afsted, kommer altså lige dette skriv fra mig.
Jeg læser igen og igen, folk der argumenterer for at deres heste, og særligt heste der går på højt niveau, bliver passet som konger og baroner. De får massage, solarie, elektroterapi, går med det dyreste udstyr osv osv.
Jeg læser velmenende kommentarer som:
“i mit næste liv vil jeg gerne være “tophest” for så er hver dag som at være i spa” eller “mine heste har det bedre end de fleste mennesker”.
Dette er ikke et opslag IMOD ovenstående, men et forsøg på at udfordre hvad der er reel hestevelfærd. I mine øjne må det være det som HESTEN tillægger en værdi, ikke menneskelige forestillinger om hvad der er luksus.
Hestevelfærd må være det som er så tæt på hestens natur som muligt. Altså mulighed for social kontakt, fri bevægelse, adgang til nok grovfoder, et minimum af unødig stress...
Dette skal ikke forståes som at hesten ikke må bruges, og bare skal gå på en mark. Jeg vil også gerne ride, uddanne og dyrke sporten. Jeg tror bare på at høj præstation og god hestevelfærd ikke nødvendigvis udelukker hinanden. Jeg er klar over det kan være svært i praksis, men jeg mener reflektionen er vigtig.
Jeg kunne derfor ønske mig at vi blev bedre til at spørge: Hvad giver egentlig hesten værdi? Og hvad giver mere værdi for menneskets følelse af at gøre noget godt? Efter min mening må hestevelfærd tage udgangspunkt i HESTEN.