Hestenørd v/Christina Medom

24/10/2026

Om at vælge vejen med mindst modstand

Både mennesker og dyrs hjerne er designet til at vælge den løsning der yder mindst modstand - også selvom noget andet helt logisk og rationelt ville være bedre.
Modstand kan her både forstås som fysisk, følelsesmæssig og kognitiv.

Hvad kan vi bruge den info til?

Vi kan bruge den til at forstå, hvorfor det fx er så svært for os selv at ændre os selv, vores vaner, vores tilgang; fordi det vi plejer (næsten) altid vil forekomme som den letteste vej fremfor fremgangsmåder, hvor vi skal gøre en større indsats for at gøre noget andet - uanset om det er en anden måde at tænke, handle eller bevæge sig på.

Vi kan også bruge det til at forstå vores firbenede venner
For dem gælder også vejen med mindst modstand er den de vil vælge

Det betyder at når hesten fx vælger en adfærd, som virker stor / voldsom / ulogisk, er det fordi det forekommer hesten at være nemmere end det den ikke gør - fx når vi får en voldsom respons på en forespørgsel, betyder det faktisk at vores forespørgsel forekommer at være mentalt eller fysisk sværere og kræve større kapacitet end fx at bukke / stikke af / stejle etc. Det kan fortælle os rigtig meget om, om det vi beder hesten om er fair, indenfor hestens mentale / fysiske kapacitet og give os et meget kraftigt praj om, hvor stor en opgave hesten føler vi sætter den på eller hvor svær en situation vi har skabt

Det gælder også når vi gerne vil træne hesten i fx at ændre bevægelsesmønstre; både er nye bevægelser udfordrende fordi det udfordrer hestens plejer og muskelhukommelse, men det kan også være mentalt og følelsesmæssig udfordrende. Igen er hestens manglende respons eller måske store respons feedback til os om, hvordan hesten opfatter sværhedsgraden af det vi beder om.

Med den tanke i baghovedet, at hesten altid vil vælge den vej med mindst modstand giver det anledning til at vi stiller os selv spørgmål som:
- giver jeg hesten lyst til det jeg beder om og en følelse af at kunne gøre det med lethed
- er hesten faktisk fysisk / mentalt i stand til at gøre det jeg beder om
- hvis hesten vælger voldsom adfærd, fx at bukke hele banen rundt ,fremfor at gøre det jeg spørger om, hvad siger det som om hestens oplevelse af modstand i situationen

Og det samme for os selv:
- når jeg har en intention om at forandre noget, men bliver ved med at vende tilbage til plejer, hvad er det så for en modstand der opstår i mig som gør plejer lettere

Nogle af de redskaber vi har i forhold til at arbejde omkring denne modstand er
- se på konteksten og setup: føles det godt, er det trygt, er det forståeligt og overskueligt
- er det delt op i små nok bidder
- er det sjovt og nydelsesfuldt eller kedeligt , ubehageligt og stressende
- er opgaven for svær fysisk / mentalt / følelsesmæssigt
- er der positive motivationer og associationer til opgaven

Om opgaven er for svær fysisk kan både handle om manglende færdigheder, restriktioner i kroppen, smerter, manglende stimuli eller manglende balance / koordination / styrke

Om opgaven er for svær følelsesmæssig kan handle om stressniveau, tryghed, tillid, kontakt m.v.

Om opgaven er for svær kognitiv kan handle om manglende forståelse af opgaven, for svær, for utydelig, svær kommunikation m.v.

For mig at se er hestens valg altid en indgang til at blive nysgerrig på, hvad i træningen og samværet hesten oplever som modstandsfyldt og altid mit ansvar at respondere og gøre noget ved det.

Er jeres samvær og træning let at vælg for din hest eller vælger hesten en vej med mindre modstand?

Foto: Lykke foto

24/10/2026

En f***rplan er ikke nødvendigvis den rigtige til din hest, selvom den ser fornuftig ud på papiret.
Ligesom gode tilskud ikke nødvendigvis er gode til lige præcis din hest

Den skal også passe til den hest, der skal spise f***ret, dens hverdag og de forhold, den lever under og ikke mindst den historik som den individuelle hest bærer på i fht miljø, ernæring, stressorer mm

Når jeg arbejder med ernæring, ser jeg derfor ikke kun på, hvad der kommer i krybben. Jeg spørger også ind til det eksisterende f***r, management, fordøjelse, huld og energiniveau og andre relevante forhold

Jeg bruger hårcelletest som en del af mit ernæringskoncept, sammen med de øvrige oplysninger, jeg indsamler.
Testresultater fra hårcelletest skal fortolkes med omtanke og kan ikke stå alene som diagnose. Det er ikke en klinisk test, men derimod et billede af din hests ernæringsmæssige tilstand.

Hårcelketests er særlig relevante når din hest har udfordringer som kan være svære at komme til bunds i fx omkring fordøjelse, pels og hud, hove, energi, immunsupport mm

Målet er at finde en plan, der er tilpasset den enkelte hest, og som hjælper hesten til fysisk velvære.

Er du i tvivl om, hvorvidt din hests f***r passer til dens behov?
Skriv til mig, så kan vi tale om mulighederne.

23/10/2026

Derfor får du hjemmearbejde

Når jeg er ude hos hesteejere, får man oftest hjemmearbejde efter sessionen. Typisk noget du kan lave på fem til 10 minutter per gang og til tider også opmærksomheder du kan have i din ridning og træning.

Grunden til at jeg giver hjemmearbejde, det er, at jeg ser at hestene bliver markant bedre, end hvis jeg blot dukker op en gang om måneden og “fikser ting”.

rigtig ofte ser jeg hesteejere, som bliver så dygtige til at vedligeholde deres heste, at jeg faktisk behøver at komme meget lidt på besøg – uanset hvad det er hesten laver (ridning, træning, skovtur, jordarbejde, hygge).

For mange hesteejere er der stor værdi i selv at kunne vurdere deres hest og kunne gøre noget ved de problemstillinger hesten eventuelt måtte have i kroppen som kan løses enten via fysisk terapi, øvelser eller træning.

Forskellen for mig som fysisk terapeut er, at når jeg så kommer på besøg kan jeg ofte meget lettere komme i dybden med mit arbejde, fordi hesteejerne allerede har vedligeholdt hesten i 1° så hesten ikke bliver sat tilbage mellem hvert af mine besøg.

det betyder også at heste i rehabiliteringforløb ofte kommer sig mere effektivt og bedre ved at ejer og jeg samarbejder om at få hestens krop funktionel igen.

Det samme gælder når der er tale om træning, både fysisk træning og adfærdstræning.
Her fortæller jeg også dig som hesteejer hvad jeg gør og hvorfor og ikke mindst hvordan du selv kan arbejde videre efter sessionen.
Det betyder rigtig ofte at når jeg så kommer igen, så er hestene allerede rykkede et langt stykke plus det ofte reducerer antallet af gange jeg skal komme ud og hjælpe dig og din hest.

Jeg bliver ofte ringet op af hesteejere, som med glæde fortæller at de lykkes meget bedre med træning, med hestens funktion i kroppen og med samarbejdet med deres hest, fordi de også har fået forståelse og redskaber til også selv at kunne gøre arbejdet selv langt hen ad vejen.

Så hjemmmearbejde er for dig og din hest meget mere end bare en opgave der skal overstås

23/10/2026

Heste er ikke mennesker med hove.

Det lyder måske indlysende, men jeg synes faktisk, det er værd at tænke over, hvor ofte vi fortolker deres adfærd ud fra vores egen måde at opleve verden på.

Heste har andre sanser, andre erfaringer og andre forudsætninger for at forstå det, vi beder dem om.

Jo bedre vi forstår det, desto bedre kan vi tilrettelægge vores træning og opdage, hvornår vi selv skal justere noget.

Det er en stor del af tankerne bag mit kursus Empatisk Horsemanship. Jeg vil gerne give hesteejere en forståelse, de kan bruge selvstændigt — også længe efter undervisningen.

Hvad har din hest lært dig om at se verden fra en anden vinkel?

Hvis du vil vide mere om Empatisk Horsemanship, er du velkommen til at skrive til mig her eller på 30965181

22/10/2026

Nogen gange kommer vi til at bruge meget energi på at få hesten til at gøre noget, uden først at undersøge, om hesten har forstået opgaven og er i stand til at udføre den.

Hvis hesten ikke vil stå stille, tage grime på eller gå med os, kan det være fristende at fokusere på, hvordan vi får den til det.

Men jeg er mindst lige så interesseret i, hvad der ligger bag, hvordan vi gør opgaven forståelig, og hvad vi selv kan ændre for at gøre samarbejdet lettere.

Timing, små trin og positiv forstærkning er nogle af de ting, jeg bruger i mit arbejde med heste.

Og det bedste er, når ejeren selv begynder at kunne se, hvad der sker, og finder ud af, hvordan principperne kan bruges i andre situationer.

Hvad ville du allerhelst have, at din hest og du blev bedre til sammen?

Skriv gerne til mig, hvis du ønsker hjælp til træningen eller samarbejdet med din hest.

21/10/2026

Kommer du til CCH ACADEMY s event på Vilhelmsborg på søndag d 25.10 og vil du gerne have en snak om lige præcis DIN hests bevægelse og / eller adfærd , hvor vi kan blive mere præcise, så tag gerne en video med på telefonen

Vil du gerne diskutere bevægelse, skal man på videoen kunne se hesten gå til og fra kameraet på en lige linje i cirka en ridebanes længde
Hesten skal helst føres i grime I SKRIDT og for et løst tov, så hesten kan bevæge sig frit

Du er ligeledes velkommen til at tage video af din ridning , træning, adfærd du grubler over og komme og få en snak

Du må selvfølgelig også kigge forbi standen uden en video - det er blot et tilbud til dig i dagens anledning :-)

Vi ses til en dag fuld af hestenørderier 👋🐴

21/10/2026

21/10/2026

Jeg bliver tit optaget af de forbindelser, der ikke nødvendigvis er synlige ved første øjekast.

For hvad nu, hvis det, vi ser under træningen, ikke kun handler om træningen?

Det betyder ikke, at vi altid skal lede efter en kompliceret forklaring. Men nogle gange er vi nødt til at undersøge flere ting for at finde ud af, hvad der faktisk hjælper den enkelte hest.

Det er netop derfor, jeg arbejder med fysisk terapi, træning og ernæring som dele af en samlet tilgang. Ikke fordi alle heste skal have det hele, men fordi de skal have den hjælp, der giver mening for dem.

Jeg vil også gerne have, at du som ejer forstår, hvad vi undersøger, og hvorfor vi gør det.

Er du nysgerrig på en mere helhedsorienteret tilgang til din hest? Så skriv gerne til mig her eller på 30965181

21/10/2026

Sammenhæng mellem korrektioner og usikkerhed

Udover hesteverden kommer jeg også meget indenfor den pædagogiske verden.
Noget af det jeg ofte ser der og som jeg ser spejlet i arbejde med heste er, hvordan vores tilgang til læring og udvikling ikke bare påvirker læring men også mere grundlæggende selvværd og selvsikkerhed.

Børn der er i miljøer med mange regler, rammer mv som betyder at der er mange måder man kan komme til at gøre ting forkert og blive korrigeret for, bliver ofte mere usikre børn.

Det behøver ikke engang være vrede korrektioner, men blot det hele tiden at blive “gennet tilbage på folden” og have mange muligheder for at fejle er nok til at børnene bliver usikre, selvkritiske og selv censurerende - særligt når der ikke følger forklaringer med, så det giver mening.

Jeg ser ofte det samme ved heste. Hvis vi hele tiden er over dem med rammer, regler og ting vi ikke vil have , så får vi heste der bliver uselvstændige og enten usikre / reaktive eller passive og afventer besked før de gør noget.
Også her gælder, at jo mere meningsløst det er og jo færre anvisninger på, hvad der ønskes i stedet, jo sværere bliver det at honorere kravene og gætte rigtigt.

Nogle heste håndterer den stress ved at skrue op, andre lukker ned.

Det er i min optik altid vigtigt at spørge HVORFOR vi har bestemte regler, men også hvad vi forventer hesten skal erstatte det uønskede med?
Fordi adfærd er kommunikation og hvis vi ikke interesserer os for, hvad hesten kommunikerer men blot stopper adfærden, så har hesten stadig et problem og intet sted at kanalisere det hen

Og det er ofte her “adfærd” begynder - eller hesten opgiver at kommunikere med os og vi får enten en hest der ikke viser initiativ eller en hest der bliver bange for at lave fejl

Et vigtigt spørgsmål er derfor altid : siger du mest nej og stop til din hest eller giver du flest anvisninger og belønner gode initiativer?

20/10/2026

Dækken / ikke dækken

Der er pt jovnligt didkusdioner i div hestegrupper om, hvorvidt heste skal have dækken på eller ikke

Her er mit seneste svar / take på det :
“Der er absolut intet belæg for at dækken påvirker unghestens immunforsvar hverken positivt eller negativt.
Det kan derimod påvirke kuldetolerance henover sæsonen.

MEN en vigtig element i fht om heste fryser eller ikke er vind og regn samt pelsens kvalitet (i fht både tykkelse, stride overhår og uld)
En hest der fryser vil derimod bruge meget krudt på at generere varme og tabe sig eller få spændinger.
Omvendt kan spændinger og manglende huld også betyde at hesten lettere fryser
Så - det er individuelt for heste hvordan de har det i fht kulde, regn , blæst afhængig af huld, spændinger, pels og den individuelle hest

Jeg har heste der får dækken på ved 15 grader , nogle kun når det blæser / regner og nogen har aldrig haft et dækken på og nogen har ændret fra at gå med 750 g midt på vinteren til kun at få på ved elendigt vintervejr og i år en der ikke plejer at gå med dækken men vokser meget, så huld ryger hurtigt (så at du giver dækken på nu behøver ikke at betyde at hesten resten af sit liv skal gå med dækken )

Derudover genererer heste varme når de fordøjer maden, så nok stråf***r kan også have betydning for varme (og der er ikke nok næring og fiber i græsset nu for mange heste - men igen er der nogen der er mere nøjsomme og stadig er ok

Så….. - se på hesten, virker hesten tilpas, holder huld og så kan du tjekke om hesten er varm i armhulen, på inderlårene og mule / ører har en rimelig temperatur og der er tørt når du stikker fingrene i bunden af pelsen :-)”

Og….et dækken der passer er ligeså vigtigt som alt andet udstyr for et dækken der strammer, klemmer eller tynger kan virkelig lave meget ballade
(Se tidligere reel om dækkener her på siden)