18/06/2026
I går/i dag er en glædens dag ☀️
Vores første føl på Sólheim er nemlig kommet til verden.
Det gjorde hun i går aftes kl 23.45 på Islands nationaldag 😍
Hun er lige som ønsket og drømt om! 🥹❤️
Hun er ud af en spændende afstamning, som der ikke findes meget af I Danmark!
Hendes mor er vores nye hoppe, vi købte sidste år, der hedder Lukka fra Þúfum.
Lukka har en flot 1. Klasses kåring med 8.07 for bygning, 8.71 for rideegenskaber og 8.46 total.
Herunder har hun 9.0 for hoved, 9.0 for benbevægelse, 9.0 for tölt, 9.0 for pas og 9.0 for ridbarhed ✨
Lukka er efter den velkendte ærespræmierede hingst, Trymbill frá Stóra-Ási og Happadís frá Stangarholti, der også har ærespræmie for afkom.
Envidere er Happadís selv efter Hróður frá Refsstöðum, der også har ærespræmie for afkom 💥
Faren til vores lille nye skud på stammen, er den islandskfødte hingst, Hrókur frá Skipaskagi, som vandt landsmót i 2024 i klassen for 5 års hingste.
Han blev kåret med imponerende 8.50 for bygning, 9.05 for rideegenskaber og 8.86 total!
Herunder har han 9.5 for tölt, 9.5 for ridbarhed, 9.0 for trav, 9.0 for form under rytter, 9.0 for skridt, 9.0 for proportioner og 9.0 for Hove.
Dette er et føl vi har store forhåbninger og drømme for, så det bliver spændende hvad tiden bringer ❤️