Zoologisk Have

Ring Rutevejledning Website

Zoologisk Have Passer på verdens dyr 365 dage om året gennem fascination, formidling, forskning og feltarbejde. 🌍🐾 Officiel Facebook-side for Zoologisk Have København.

Politik for vores sociale medier

Velkommen til ZOO på sociale medier. Vi bruger vores sociale medier til at dele nyheder, fortællinger, oplevelser og viden om ZOO. Samtidig ønsker vi at skabe plads til dialog, spørgsmål og forskellige perspektiver. Vi sætter pris på engagement og debat. For at sikre en god, respektfuld og relevant dialog har vi nogle fælles spilleregler. Dialog og kommentarer

Vi opfordrer til en åben og konstruktiv debat og byder både ros, kritik, spørgsmål og forskellige holdninger velkommen. Vi forventer til gengæld, at alle holder en ordentlig tone og viser respekt for andre. Vores sociale medier er først og fremmest til dialog om vores virksomhed, aktiviteter og de emner, vi beskæftiger os med. Derfor forbeholder vi os retten til at skjule eller slette kommentarer og indhold, der:

Ikke har en naturlig sammenhæng med opslagets emne eller kanalens formål. Indeholder trusler, chikane, hadefulde ytringer eller diskriminerende indhold. Indeholder grove personangreb eller krænkende omtale af andre. Indeholder spam, reklamer eller gentagne uvedkommende budskaber. Deler private, fortrolige eller følsomme personoplysninger. Er ulovligt eller overtræder platformens retningslinjer. Ved gentagne eller grove overtrædelser af vores retningslinjer kan vi vælge at begrænse eller blokere en brugers adgang til vores profiler, hvor platformen giver mulighed for det. Sådan håndterer vi dialogen

Vi følger løbende med i kommentarer og beskeder på vores sociale medier og bestræber os på at besvare relevante spørgsmål inden for normal arbejdstid. Vi kan ikke garantere svar på alle kommentarer eller henvendelser. Nogle spørgsmål kan kræve nærmere undersøgelse, ligesom vi i konkrete sager kan henvise til vores kundeservice eller andre relevante kontaktpersoner. Vi forbeholder os retten til at afslutte dialoger, hvor spørgsmål allerede er besvaret, eller hvor debatten gentager sig uden at tilføre nye perspektiver. Det betyder ikke nødvendigvis, at kommentarerne fjernes. Privatliv og personoplysninger

Vores sociale medier er offentlige, og vi opfordrer derfor til, at du ikke deler personlige, fortrolige eller følsomme oplysninger i kommentarer. Har du en konkret sag, som kræver behandling af personoplysninger, henviser vi til vores officielle kontaktkanaler. Vores ansvar

Vi ønsker, at vores sociale medier er et sted, hvor der er plads til nysgerrighed, engagement og forskellige holdninger. Vi modererer derfor vores kanaler med udgangspunkt i disse retningslinjer og tilstræber at gøre det sagligt, konsekvent og med respekt for den åbne dialog. Tak, fordi du er med i samtalen.



****

Official page of Copenhagen ZOO. ZOO reserves the right to remove spam, commercial posts or posts that do not keep a good tone. We respond to messages within a couple of days. We do not respond on weekends and holidays.

23/10/2026

Kulden er kommet til ZOO, men der er varmt og hyggeligt hos girafferne 🦒🍂

Inde i Girafhuset kan du lige nu stå helt tæt på, når de får sig en tår vand, spiser blade fra højderne eller tager sig et lille hvil. At stå i "øjenhøjde" med en giraf er en af de oplevelser, man ikke lige glemmer foreløbigt.

Og mens du står og kigger, så læg mærke til tungen. Giraffens tunge er mørkeblå, og det er ikke tilfældigt. Den mørke farve fungerer som et naturligt solfilter, der beskytter tungen mod solskoldning. Det er faktisk nødvendigt, for giraffen har tungen ude i solen i mange timer, mens den spiser på den knastørre savanne 👅☀️

Så måske det er tid til at gi'raffen et besøg? 😉Køb billet eller Zookort her: https://shop.zoo.dk/da/

22/10/2026

I dag er det International Vombatdag! 🐾

Det markerer vi i ZOO – og med god grund.

Det er nemlig ikke nemt at være vombat i øjeblikket. Flere af vombatarterne har det stramt på grund af skovbrande og sygdomme. Men derfor skal man også huske at fortælle, når der er gode vombatnyheder - og det er der i dag:

Den ene af vores vombatter har nemlig født en lille unge! 💚

Ungen putter sig lige nu i morens pung. Her bliver den de næste cirka 6 måneder, så du kan desværre ikke se den endnu. Men du kan glæde dig sammen med os, for om et halvt års tid kommer den lille ud og udforsker sine nye omgivelser 👀

Og så kan du selvfølgelig, som altid, kigge forbi den Australske Billabong og hilse på moren, som har travlt med at tilpasse sig sin nye rolle. Ses vi måske senere i dag? 😉

Tillykke med dagen, vombatter! 🥳🎉

21/10/2026

De største dyr har også brug for en hjælpende hånd indimellem 🐘🤕

En af vores hunelefanter har desværre været ude for et fald, og derfor har vores dygtige dyrlæger og dyrepassere haft ekstra fokus på at hjælpe hende på benene igen 🩺

har været så venlige at låne os en laser, der kan bruges som en del af behandlingen. Mere konkret, så bruges laserbehandling bl.a. til at understøtte kroppens helingsprocesser 🩹

I videoen kan du blive klogere på, hvordan vi går til opgaven, når patienten er et af Havens allerstørste dyr.

Og så skal der lige lyde en stor tak til for hjælpen 🤝💚

Fra bagekartoffel til en kæmpe bjørn 🥔🐻Brunbjørnen er et stort og imponerende rovdyr, men vidste du, at selv de største ...
20/10/2026

Fra bagekartoffel til en kæmpe bjørn 🥔🐻

Brunbjørnen er et stort og imponerende rovdyr, men vidste du, at selv de største bjørne starter livet som nogle overraskende små størrelser? 🤏

Midt om vinteren, mens hunbjørnen ligger i hi, føder hun nemlig sine unger. De er blinde, næsten helt uden pels og vejer blot 300-500 gram (!) - altså, omtrent det samme som en halvstor bagekartoffel 🤯

Og det er langt fra det eneste vilde ved brunbjørnen.
Swipe med og bliv meget klogere på en af de skandinaviske kæmper 💚

19/10/2026

Nu er det tid igen… Og ja, joken her er måske lidt søgt 😅

Hvilket dyr mister aldrig noget?

(Inden du læser videre, kan du skrive dit gæt i kommentarfeltet 😉)

*Trommehvirvel* En KA'PIVAR! Altså, ka' bevare – kan du høre den? 😂

Okay, vi indrømmer... Den her kræver lidt god vilje. Men vi håber, at den fik et lille smil frem i mundvigen!

Og nu, hvor vi alligevel taler om kapivaraen, så får du lige et fascinerende fact med på vejen: Vidste du, at kapivaraen er verdens største nulevende gnaver? Den kan faktisk veje over 60 kilo (!) – og er dermed noget større end de mus og marsvin, vi normalt forbinder med gnavere 🐁🦫

18/10/2026

ELSKER DU NATUREN? OG AT VÆKKE NYSGERRIGHEDEN HOS ANDRE?

Kan du få både børn og voksne til at stoppe op, stille spørgsmål og opdage noget nyt om dyr og natur? Så er det måske dig, vi leder efter! 🔍😀

Lige nu søger vi nye timelønnede Zooguider, der har lyst til at formidle viden om dyr og natur, engagere gæsterne i ZOOs aktiviteter og skabe uforglemmelige oplevelser i Haven 💚

Som Zooguide bliver du en vigtig del af gæsternes møde med naturen. Du deler din viden, fortæller de gode historier og inspirerer både store og små til at passe på verdens dyr og deres levesteder – i og uden for ZOO 🫶🌍

Lyder det som noget for dig? Eller måske én, du kender? 🤔

Så tøv ikke med at sende en ansøgning afsted! Vi glæder os til at høre fra dig 🦁

👉 Læs mere om stillingen og søg via linket i kommentarfeltet 👈

17/10/2026

Mange af jer har spurgt: Hvordan går det med Kumari i Polen? 🤔🐘

For lidt over en uge siden sagde vi farvel til vores hunelefant Kumari, som drog mod sit nye hjem i Łódź ZOO i Polen.

Og vi har heldigvis gode nyheder!

To af vores dygtige dyrepassere var med på hele rejsen og blev hos Kumari de første par dage for at sikre, at overgangen til hendes nye hjem forløb så godt som muligt. Her har de blandt andet delt deres viden om Kumari, hendes vaner og træning med de nye dyrepassere, så hun kunne få den bedst mulige start i det polske 💪

Og Kumari er blevet taget rigtig godt imod! Faktisk så godt, at hun allerede er begyndt at udforske sine nye omgivelser... og har sågar hilst lidt på nogle af hanelefanterne 🐘👀👋

Forhåbentlig er det begyndelsen på et nyt kapitel for Kumari – og vi krydser fingre for, at vi snart kan se hende starte sin egen elefantflok 💚

16/10/2026

Når maden kræver lidt ekstra sved på panden😅

Vores dygtige dyrepasser Jon () har været kreativ og bygget en lille fodringsanordning, der giver vores bæltedyr lidt ekstra at tænke over, når det er spisetid 🤔

Og det er et super godt eksempel på en vigtig del af vores arbejde med dyrene her i ZOO 💚

Vi kalder det – som du måske har hørt før – berigelse, og det handler om at give dyrene mulighed for at bruge deres naturlige adfærd i Haven. Det kan være nye dufte, spændende genstande eller små udfordringer, hvor de skal bruge lidt ekstra kræfter og hjernekraft på at få fat i maden 🌿🥩

Og er bæltedyret ikke bare vildt fascinerende, når man kommer lidt tættere på?
Det synes vi! 🤯

15/10/2026

ZOO har været i Nepal af en helt særlig grund... 🧑‍🏫⛰️

For hvordan sikrer vi en fremtid for den røde panda? 🤔

Det kræver samarbejde på tværs af landegrænser. Og netop dét var fokuspunktet, da vi i sidste uge deltog i det allerførste Red Panda Symposium i Kathmandu, Nepals hovedstad.

Her var vi med til at samle repræsentanter fra de fem lande, hvor den røde panda lever i naturen, for at styrke samarbejdet om at beskytte den truede art og dens levesteder.

ZOO var desuden med i planlægningskomitéen og stod i spidsen for en todages workshop, hvor målet var at skabe et tættere samarbejde på tværs af landegrænser. For når den røde pandas levesteder bliver mere og mere fragmenterede, er det afgørende, at vi taler og arbejder sammen 🤝🌏

Du kan høre mere om den røde pandas trusler i videoen.

Men det var ikke alt! Turen bød nemlig også på et helt særligt indblik i naturbevarelsesarbejdet i Nepal. Her arbejder Red Panda Network sammen med lokale skovvogtere om at genoprette levesteder og skabe alternative indtægtsmuligheder for lokalsamfundene.

Og som om det ikke var inspirerende nok, var vi også heldige at opleve noget helt fantastisk – eller “magisk”, som Ann-Katrine siger. En vild rød panda i sit naturlige levested 🥹🐾

Sammen passer vi på verdens dyr - og sikrer, at den røde panda også har en fremtid i naturen 💚

14/10/2026

Hvordan arbejder vi med Danmarks truede padder bag kulisserne i ZOO? 🤔🐸

I foråret var den dygtige Ole Ekelund (.photo ), et s**t forbi Lene og hendes kolleger i vores avlscenter, “Avleren”, hvor de arbejder med nogle af de danske padder, der har brug for en hjælpende hånd 🤚💚

Og arbejdet med at passe på verdens dyr foregår ikke kun her i Haven, men i høj grad også ude i resten af Danmark og i den store verden.

I videoen får du et nærmere indblik i, hvordan vi tager hånd om den grønbrogede tudse 🐸🔍

Adresse

Roskildevej 32
Frederiksberg
2000

Åbningstider

Mandag 09:00 - 17:00
Tirsdag 09:00 - 17:00
Onsdag 09:00 - 17:00
Torsdag 09:00 - 17:00
Fredag 09:00 - 17:00
Lørdag 09:00 - 17:00
Søndag 09:00 - 17:00

Telefon

+4572200200

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Zoologisk Have offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del

Kategori