26/12/2021
Julen er så småt ved at være ovre, og nytåret begynder at nærme sig. For mange hunde er nytårsfyrværkeriet en skræmmende oplevelse, men der er også nogle hunde, der er helt upåvirkede af fyrværkeriet.✨ Vi kommer her med nogle tips, som er gode at have i baghovedet, hvis du ved, at din hund ikke kan lide fyrværkeri.
Hvis du ved din hund bliver meget bange, kan du tale med din dyrlæge i god tid og få noget beroligende. Der er også nogle som vælger at kontakte et hundepension på landet, for at skåne hunden for fyrværkeriet.
Hvis du har din hund hjemme, så er det en god ide, at du på selve dagen motionerer en del med din hund. Hvis du er ude og gå en tur, så husk at holde din hund i snor, da mange hunde kan blive forskrækket af et højt brag. Du kan også trække gardinerne for og sætte lidt musik på, så du på den måde afleder de kraftige lysglimt og camouflerer fyrværkerilydene. Gør hvad du synes er bedst for din hund! 🐶
Er din hund bange for fyrværkeriet? 🧨