18/10/2026
Farvel, min elskede Marley 💔
Jeg har længe forsøgt at finde ordene til det her opslag. Men sandheden er, at jeg stadig har svært ved overhovedet at forstå, at han ikke er her længere.
For lidt over to uger siden måtte jeg sige farvel til Marley. Min allerbedste ven, min tro følgesvend og hunden, der har været en så stor del af både mit liv og mit arbejde.
Mange af jer kender Marley. Nogle har mødt ham, andre har fulgt med på sidelinjen gennem årene. Derfor føles det også forkert ikke at fortælle jer, at han ikke længere er her.
Marley har aldrig haft de nemmeste forudsætninger. Allerede som helt ung stod det klart, at hans krop ville kræve noget ekstra af os. Han har levet med kroniske udfordringer, og gennem hele hans liv har vi gjort alt, hvad vi kunne, for at give ham et godt liv.
Jeg har altid vidst, at jeg måske ikke ville få lov til at beholde ham så længe, som jeg drømte om, og jeg gav ham et løfte for mange år siden: At han aldrig skulle blive her for min skyld, hvis prisen var hans livskvalitet.
I september begyndte flere ting desværre at gå galt på én gang. På ganske kort tid stod det klart, at hans krop var langt mere presset, end vi havde vidst. Og pludselig stod jeg med den beslutning, jeg altid havde frygtet.
Jeg kunne ikke gøre ham rask. Men jeg kunne holde mit løfte til ham.
Så vi sagde farvel.
Og selvom jeg ved, hvorfor det var den rigtige beslutning for Marley, gør det ubeskriveligt ondt.
Jeg er i sorg. Ikke bare ked af det, men i en sorg, der også har sat sig fysisk i min krop. Jeg er stadig langt fra mig selv, og jeg forsøger at finde ud af, hvordan hverdagen skal se ud uden ham.
Marley var ikke bare min hund. Han var min ven, min makker, min tryghed og en helt særlig del af mig.
Seks år var slet, slet ikke nok.
Tak for alt, min elskede Marley. Jeg ville vælge dig igen. Hver eneste dag. ❤️
