20/08/2025
Agria Naturridt: Vær med til at hjælpe heste i nød – helt gratis!
Sidste år var der 1.138, der gik eller red en tur for Hestens Værn til Agria Naturridt. Det var jo helt fantastisk, at der var så mange! 💪 I år gør de det igen – og forhåbentlig bliver vi endnu flere, så Agria kan sende max-donationen på 15.000 kroner til Hestens Værn.
Inviter dine ridekammerater med og gå eller rid en tur i naturen i weekenden d. 20.-21. september. Agria kvitterer med 10 kroner til Hestens Værn for alle, der tilmelder sig og lægger et opslag eller en story på Facebook eller Instagram med .
· Det er gratis at deltage.
· Du kan vinde flotte præmier.
· Der er gavekort til de 3 hold, der kan samle flest tilmeldinger.
· Du kan deltage, uanset hvor i landet du bor
· Alle kan være med - uanset om du er med i en rideklub eller står i en privat stald.
· Du bestemmer selv, om du vil ride en tur eller trække din hest en tur i skoven.
· Det er op til dig, hvor og hvornår i løbet af weekenden du rider eller går en tur.
· For hver hest og rytter, der deltager, donerer Agria 10 kroner til Hestens Værn.
Det bliver vist næsten ikke nemmere at hjælpe heste i nød 🙏💙
Vi rider fra Gl Estrup Rideklub Søndag d 21/9 kl 14,30 Vi mødes på den store udendørsbane kl 14,15
Jeg håber at mange vil støtte op om dette arrangement så vi kan samle ind til Hestens Værn
Jeg Lena Bjerregaard Hedemann står for tilmelding , så det eneste i skal gøre er at møde op og natuligvis give mig en besked om at i ønsker at deltage