10/06/2026
Hvalpetræf 7. juni 26.
Vi har modtaget følgende fra Charlotte (https://www.facebook.com/charlotte.pedersen.56)
Skøn dag til sommertræf ved Birkebo! ☀️.png🐾.png
Der var muligvis rekorddeltagelse af både flattere og deres ejere – i hvert fald var der masser af glade mennesker og logrende haler samlet til en fantastisk træningsdag.
Hundene blev delt ind på hold efter alder og erfaring, og vi havnede på Optimistholdet sammen med de andre 1-årige. Navnet passede vist meget godt til både hunde og ejere.
Der var høj energi, stor begejstring og et par ekstra æresrunder undervejs, som ingen vist havde planlagt på forhånd!
Dagens program bød på søg efter kanin, huskedummyer, vandarbejde med dummies og søgefelter i skoven. Der blev arbejdet koncentreret, lært en masse – og indimellem også fundet lidt kreative løsninger på opgaverne 🐕.png
De flotte omgivelser dannede den perfekte ramme om en hyggelig dag med træning, gode snakke om vores skønne flattere, masser af gode råd og udveksling af erfaringer.
Til frokost blev der serveret lækker mad, og efterfølgende viste Susanne, hvordan man trimmer en flatter. Det var både spændende og lærerigt at se hvordan "saksen skal vende"
Anette havde bagt en virkelig lækker kage, som blev nydt til kaffen. 🍰.png☕.png
En stor tak til Anette og Jens for alt arbejdet bag en dejlig dag for både to- og firbenede deltagere. ❤️.png🐾.png