15/10/2026
82% af deltagerne til Aalborg Karneval er under 25 år
Hvert år samler Aalborg Karneval tusindvis af unge mennesker. Faktisk er 82% af vores gæster mellem 16 og 24 år.
Det er unge, der befinder sig på et tidspunkt i livet, hvor mange står over for store valg. Hvor skal de studere? Hvor skal de bo? Og hvilken by skal skabe deres fremtid?
Vores gæsteundersøgelse viser, at 37% af de 16-24-årige gæster uden for Region Nordjylland har fået større interesse i at studere i Aalborg efter deres deltagelse i karnevallet.
De kommer til Aalborg for karnevallet. Men samtidig får de mulighed for at opleve byen, fællesskabet, og alt det, Aalborg har at byde på.
For nogle begynder relationen til Aalborg måske med en karnevalsweekend blandt venner. Et første møde med byen, der kan vokse til lysten til at studere her, bosætte sig og måske en dag kalde sig aalborgenser? 😎