Dyrepsykolog Nanna Mia Hansen

19/08/2022

Hvad mener du som rytter om hestevelfærden hos sportsheste - det vil Det Internationale Rideforbund FEI gerne vide!

Hvilke velfærdsproblemer er der i hestesporten?

Hvad kan FEI gøre for at forbedre velfærden for sportsheste?

Giv dit besyv med ved at udfylde spørgeskemaet - Men du skal skynde dig – sidste svarfrist er i dag (fredag d. 19. august)!

https://www.surveymonkey.com/r/EEWC_Survey_english

12/10/2021

Går du glip af spændende arrangementer om hunde, heste og dyretræning?

F.eks. hvordan du kommer GRATIS med til ISES (International Society for Equitation Science) konference her i oktober måned!

Konferencen hvor verdens førende hesteforskere- og praktikere mødes - kom med gratis og bliv klogere på din hest og dens psykologi og din hestetræning.

Eller hvordan du kommer GRATIS med til Centers for the Human-Animal Bond konferencen?

Dyrepsykolog Nanna Mia Hansen afholder også to spændende foredrag

28. oktober: Stress, angst og alene-hjemme problemer hos hunde: Årsager og løsninger – pris 100 kr.

25. november: Overvind din rideangst – pris 100 kr.

Klik på billederne nedenfor, for at finde ud af hvordan du kommer med til disse arrangementer. Der er uddybende beskrivelser og links til hvordan du kan melde dig til.

På min hjemmeside har jeg lavet en kalender om interessante konferencer om dyretræning og dyreadfærd – som opdateres løbende... tjek derfor siden jævnligt for at undgå at gå glip af spændende arrangementer. Linket finder du i billederne nedenfor.

18/06/2021

SPRITNY FORSKNING – om hestevelfærd

Det burde ikke komme som nogen overraskelse, at heste har brug for social kontakt med andre heste, mulighed for at bevæge sig samt rigeligt stråfoder.

Hesten er trods alt et socialt byttedyr, der finder tryghed for rovdyr i grupper og som er udviklet til græsse (dvs. spise under langsom bevægelse) og browse i omkring 16 timer i døgnet.

Når man ser hvor mange steder opstaldningssteder, der desværre stadig kun tilbyder få timers foldtid og meget begrænsede mænger wrap/hø, står det imidlertid klart, at viden om hestens basale behov mange steder stadig er en mangelvare!

Der er netop blevet udgivet et samlet review af 38 forskningsforsøg, som har undersøgt hvordan heste reagere fysiologisk og adfærdsmæssigt, når de bliver begrænset i deres mulighed for bevægelse, tyggetid og social kontakt med andre heste.

Review-studiet konkluderede, at heste har tre basale behov:
1. Behov for social kontakt med andre heste
2. Behov for fri bevægelse
3. Behov for tilstrækkeligt med stråfoder

Studiet konkluderede endvidere, at når man begrænser hestens mulighed for at udtrykke disse tre basale behov, så udviser heste adfærdsmæssige og fysiologiske tegn på dårlig velfærd.

Jeg synes også, at det er fedt med ridehus om vinteren.
Men i min optik bør vi som ryttere generelt fokusere mindre på vores egne behov for lækre ridefaciliteter og mere på om opstaldningsstedet opfylder hestens behov – det er trods alt den, der skal bo der!

Læs reviewstudiet gratis her:

Krueger, K., Esch, L., Farmer, K., & Marr, I. (2021). Basic Needs in Horses?—A Literature Review. Animals, 11(6), 1798. doi:10.3390/ani11061798
https://www.mdpi.com/2076-2615/11/6/1798

05/06/2021

NY FORSKNING: Lær hestens 'stressansigt' at kende!

Du har sikkert hørt om hestens ’pain face’ – dvs. det ansigtsudtryk hesten udviser, når den har smerter. Nu har svenske forskere undersøgt hestens stressansigt.

Forskerne videofilmede 28 raske og smertefri heste når de stod i deres normale boks og når de blev udsat for almindelige, men stressende situationer, så som at blive kørt en kort tur i hestetrailer eller at være alene i stalden.

Hestenes hjerterate blev også målt for på denne måde at have en fysiologisk indikator for hvor stressede hestene var i de forskellige situationer.

Forskerne fandt følgende 6 ansigtsudtryk var tegn på at hestene var stressede:

1. Hesten vender det hvide ud ad øjnene
2. Hesten spærrer øjnene op
3. Hesten får trekantede øjne
4. Hesten spiler næseborene op
5. Hestens tungespids er synlig
6. Hestens ører flakker

Desuden kan stress påvirke hvor ofte hesten blinker med øjnene – men det varierer fra individ til individ og kan være et tegn der er vanskeligere at holde øje med i den ’virkelige verden’.

Jeg synes at dette forskningsforsøg er interessant af flere årsager.
Selve forskningen er selvfølgelig interessant.
Mange hestemennesker ved hvordan stressede heste ser ud – men i stalden diskuteres det også ofte hvorvidt hesten i en given situation er stresset eller ej.
Det gode ved forskningsforsøget er, at sætter fokus på hvordan man kan se om hesten er stresset – og nu er denne viden også blevet evidensbaseret!

I min optik er at andet vigtigt aspekt at forskningen også sætter fokus på, at flere af de ting vi helt selvfølgeligt gør med vores heste - f.eks. kører med hesten i trailer eller trækker den alene ind i stalden - faktisk er så stressende for heste, at situationerne kan anvendes i stressforsøg!

Betyder det, at vi skal stoppe med at køre vores heste i trailer eller at tage hesten alene ind i stalden?
Det mener jeg ikke.
Men vi bør være bevidst om, at det faktisk er en stor udfordring for hesten og at vi derfor bør tage os god tid til roligt og empatisk at vænne vores hest til at køre i trailer eller at være væk fra de andre heste.
Hesten der vægrer sig ved at gå i trailer eller som lider af separationsangst er ikke fjollet eller stædig – men er helt reelt stresset og bange! Og det er vores ansvar som hesteejere og hestetrænere at vænne hesten til at være tryg ved disse situationer.

Hele forskningsstudiet kan gratis læses her:

Lundblad J, Rashid M, Rhodin M, Haubro Andersen P (2021) Effect of transportation and social isolation on facial expressions of healthy horses. PLoS ONE 16(6): e0241532. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0241532

Billedhenvisning: https://journals.plos.org/plosone/article/figure?id=10.1371/journal.pone.0241532.g004

På billedet vises:

A: Normalt øje (til venstre) og opspilet øje (til højre)
B: Normalt øje (til venstre) og trekantet øjne (til højre)
C: Normalt næsebor (til venstre) og opspilet næsebor (til højre
D: Normale ører (til venstre) og flaksende ører (til højre)
E: Afslappet mund (til venstre) og tungevisning (til højre)

24/03/2020

Hundeforlaget Dogwise tilbyder disse 6 e-bøger gratis i denne uge - se linket her https://bit.ly/2J58PFF

FREE eBooks and COVID-19 Pandemic update!

We want to thank you for your continued support of Dogwise.
For the next week we are offering these 6 eBooks for FREE as a thank you for your support!

https://bit.ly/2J58PFF

11/03/2020

HESTEVENLIG TRAILERLÆSNING - EN GUIDE

Kl. er 6.30 lørdag morgen. Du har været tidligt oppe for at flette og hesten er nu skinnende blank og du er parat til at tage til stævne.

På med dækken og transportgamacher og I er klar til at tage af sted. Du trækker hesten hen imod traileren og den følger villigt med – indtil den går i stå midt på rampen...

Kender du det?

Du er ikke den eneste!

Derfor har jeg lavet "Den store guide til hestevenlig trailerlæsning".
I den store trailerlæsningsguide vil du lære, hvordan du med en hestevenlig og forskningsbaseret metode kan træne din hest til at gå i hestetrailer med glæde.

Klik på linket (og ikke billedet) for at læse guiden.
https://dyrepsykolog.dk/da/artikler/trailerlaesning-heste.html

26/01/2020

NY FORSKNING – Hvilket næsebånd er det skarpeste?

Det er ikke ligegyldigt hvilket næsebånd, du vælger til din hest.

Ny forskning viser nemlig, at der også er stor forskel på, hvor kraftigt et pres forskellige typer af næsebånd ligger på hestens næseryg – selv når næsebåndende er spændt efter forskrifterne (to fingres frirum mellem næseryg og næsebånd).

DET BLIDESTE NÆSEBÅND er ifølge studiet det engelske næsebånd

DET SKARPESTE NÆSEBÅND er det kombinerede næsebånd.
Det forårsagede et pres, der var mere end 4 x kraftigere på hestens næseryg end næsebånd af engelsk type.

HANNOVERANSK NÆSEBÅND forårsagede et pres, der var mere end 2 x kraftigere på hestens næseryg end det engelske næsebånd.

Derudover skal man være opmærksom på, at presset fra næsebåndet bliver 2-3 gange kraftigere på næseryggens kanter sammenlignet med midt på hestens næseryg.

PRESSET PÅ HESTENS NÆSERYG STIGER VOLDSOMT VED < 2 FINGRES MELLEMRUM

Det er meget vigtigt at spænde næsebåndet korrekt. Ny forskning viser nemlig, at presset på hestens næseryg stiger voldsomt, når der bliver mindre end 2 fingres mellemrum mellem næsebåndet og hestens næseryg.

Ved engelsk næsebånd gælder det at ved:

1 fingers mellemrum => Presset på knoglefremspring er højere end en årepresse!

0 fingres mellemrum => Presset på knoglefremspring er 10 x højere end en årepresse!

MUNDBEVÆGELSER ØGER TRYKKET PÅ NÆSERYGGEN

Når hestens bevæger munden – enten for at synke spyttet eller for at undgå for kraftig indvirkning fra biddet – så trykker næsebåndet kraftigere på hestens næseryg.

Dvs. at hesten – hvis næsebåndet er skarp eller forkert tilpasset – bliver straffet for at bevæge munden.

Med et korrekt tilpasset engelsk næsebånd får hesten et tryk på omkring 25 N på næseryggen, når rytteren tager i tøjlen for at bakke hesten.

Reagerer hesten med at sænke hovedet og åbne munden i stedet for at bakke, får den et tryk på mere end 250 N på næseryggen.

STRAMME NÆSEBÅND GØR OGSÅ BIDDET SKARPERE

Ifølge visse studier forårsager stramme næsebånd, at hesten reagerer for svagere tøjlesignaler.
Det betyder altså, at når næsebåndet strammes, så virker biddet mere ubehageligt i hestens mund, fordi hesten ikke har mulighed for at åbne munden for at mindske biddets indvirkning.

CAUGHT BETWEEN A ROCK AND A HARD PLACE

Rides hesten med stramme tøjler/en urolig hånd og et skarp eller forkert tilpasset næsebånd er hesten ’caught between a rock and a hard place’:

Åbner hesten munden bliver den straffet på næseryggen

Holder hesten munden lukket bliver den straffet af biddet

Derfor er det meget vigtigt, at man sørger for, at næsebåndet er korrekt tilpasset - dette er særlig vigtigt, når man anvender et kombineret næsebånd eller et hannoveransk næsebånd.

Nybegyndere eller ryttere med en urolig hånd bør ikke ride med kombineret/hannoveransk næsebånd.

LÆS MERE OM FORSKNINGSRESULTATERNE UNDER HVERT BILLEDE



Henvisninger
Casey, McGreevy, O’Muiris & Doherty (2013). A preliminary report on estimating the pressures exerted by a crank noseband in the horse. Journal of Veterinary Behavior, vol 8 (6), s. 479-484

Doherty, Casey & Conway (2019) O8: Changes in pressures ecerted on sub-noseband tissue by tightening the noseband. I DuBois, Merkies, Widowski, Wentworth Stanley (Eds.). Proceedings of the 15th International Equitation Science Conference: Bringing Science to the Stable (s. 40).

Peter & Brassington (2019) O10: Preliminary investigation into the effect of noseband design on rein tension and the force exerted on the frontal nasal plane. I DuBois, Merkies, Widowski, Wentworth Stanley (Eds.). Proceedings of the 15th International Equitation Science Conference: Bringing Science to the Stable (s. 42).

Pospisil, Potz & Peham (2014). The Effect of Noseband Tightness on Tensile Forces While Using Side Reins on Horses. Equine Veterinary Journal, vol. 46, Issue S 46, s. 46-47