14/08/2026
Planlægning i sommerperioden kan på mange arbejdspladser være et større puslespil.
Det gælder ikke mindst indenfor fag som vores, hvor akutte patienter skal passes ind i mellem planlagte procedurer.
I år har vi heldigvis haft god og kompetent hjælp af Lærke (t.v.) og Mia (t.h.) til at komme i gennem de fleste ferieuger.
Som arbejdsgiver er det altid en stor fornøjelse at arbejde sammen med så engagerede unge mennesker.
Lærke er nu snart på vej tilbage til København, hvor hun kun mangler det sidste forløb på dyrlægestudiet. Mia har vi heldigvis fornøjelse af lidt endnu inden hun starter på første skoleforløb på uddannelsen som veterinærsygeplejerske og så vender hun klogere tilbage til januar.
Først skal de dog til Morsø Festival i morgen i forhåbentlig fantastisk vejr. ☀️
For alle vores dygtige landmænd håber vi også, der kan blive pause i høstarbejdet til en velfortjent tur i baren og god musik. 🍺
I ønskes alle en god festival og dejlig weekend fra hele teamet hos Ø. Jølby Dyrlægerne 🍹