10/08/2026
Hej, jeg hedder Lupo og er 12 uger gammel. 🐾
Jeg flyttede ind hos Sonja, Huxi, Tjalfe og Artemis for en uges tid siden.
Først skulle jeg lige vænne mig til ikke at have min mor, mine brødre og alt det, jeg har kendt til hele mit liv – indtil nu. Men det tog jeg nu i stiv pote. Jeg har masser af gå-på-mod og selvtillid og maser mig bare frem. 😜
Sonja mener, at det vigtigste, jeg skal lære først, er selvkontrol. Hva’ fa’en taler hun om! Det har jeg da masser af. 😇
Godt nok får jeg lidt ulvetime-flip af og til, men så har Sonja lavet et lille hvalpesikret område, hvor jeg kan få frustrationerne ud på sikker vis. Men så får jeg nu ikke den store opmærksomhed på mine narrestreger, hvilket jeg nu godt kunne have tænkt mig bare en lille smule af. 😜
Men, jeg er jo ikke dum!
Så jeg kan hurtigt lægge 2 og 2 sammen – når mine brikker i hvalpehjernen altså lige vil arbejde sammen med mig. 😂og mine flip bliver faktisk kortere og kortere, for så kan jeg hurtigere komme tilbage til de andre.
Huxi synes ikke, jeg er den mest velopdragne og charmerende hund, han har set. Jeg synes nu, han trænger til briller! 😂
Jeg prøver ellers virkelig at få hans opmærksomhed med gøen, små nap og bandutspring. Men Huxi er meget tydelig og brugte de første dage på at ligge og kigge ind i hækken.
Hans besked var vist:
“Lille ven. Du behøver ikke komme her og spille fandango.”
Sonja hjalp ham med at få ro, og hun hjalp mig med at lære at respektere hans signaler, før han selv skulle sige det tydeligere.
For jeg skal ikke bare lære, hvem Huxi og de andre er. Jeg skal også lære, hvem jeg selv er i den her flok. ❤️
Når jeg falder lidt ned, synes Tjalfe faktisk, jeg er ret interessant. Så måske er der noget om det der med at give plads.
Jeg har også lært at sitte, dække, give pote og komme, når der bliver sagt Lupo. Og jeg hjælper selvfølgelig med både vasketøj og andre nyttige ting 😇
Pyhhh… det er hårdt at være hvalp. Og jeg skal også sove en del. For så siger Sonja, at min hvalpehjerne let kan komme til at “koge over”.
Og så løber de to brikker efter hinanden i stedet for at samarbejde om at lære. 😂
Jeg har vist en hel del at lære endnu…
Men jeg er godt i gang. 🐾❤️
/ Lupo