20/10/2026
Næsten voksen pige med krudt i.
Jeg er døbt Fiona, men bliver nu kaldt Laura. Jeg er født 15. Juni 2024. Jeg kan godt være lidt forsigtig i starten, men er faktisk ret nysgerrig på både børn og voksne og jeg vil gerne lege. Jeg følger med mine mennesker rundt og kan godt lide at være lige i nærheden og jeg kan også lide at blive nusset – sådan lidt ad gangen. Der hvor jeg bor nu har jeg en katteven, men han er en doven las og han gider ikke lege med mig. Mine mennesker har fået en lille datter. Hun er rigtig sød, men det betyder jo at de ikke har så meget tid til mig. Så nogle gange keder jeg mig og når jeg keder mig, kommer jeg til at lave ulykker.
Jeg drømmer om et hjem, gerne med børn eller en anden kat, men det er ikke en betingelse bare der er masser af tid til at lege og måske noget klikker træning så jeg også kan bruge hovedet? Jeg er indekat, men kunne godt tænke mig en lille kattevoliere så jeg kan få lidt vind i pelsen, kigge på fugle og få nogle dufte indtryk. Og når jeg så er træt, kan jeg godt lide at ligge lidt højt.
Lyder jeg som en kat for dig og din familie, så send en mail til min opdrætter [email protected] og fortæl hvilket skønt katteliv du/I kan tilbyde. Jette vil så sætte dig i forbindelse med mine nuværende mennesker. Jeg bor i Aarhus.
DK Resdallas er beliggende i Resdal små 10 km nord for Silkeborg. Vi har kun en lille håndfuld Ragdoll katte, så de er en vigtig del af familien, og der er god tid til den enkelte kat. Vi går meget op i, at vores killinger er sunde, sociale.