19/10/2026
Kontakt til bestyrelsen i Langå Hundeskov
Hvis man ønsker at komme i kontakt med bestyrelsen, er den bedste mulighed at sende en mail direkte til formanden på [email protected].
Der kommer af og til underlige beskeder via foreningens Messenger, og nogle gange modtager vi blot screenshots uden nogen forklaring på, hvorfor de er sendt. Det er derfor ikke altid muligt at gennemskue, hvad afsenderen ønsker at opnå med sin henvendelse og så bruges der ikke tid på det, men slettes uden videre.
Har man et reelt formål med at kontakte foreningen, så skriv en mail til formanden. Kim Knudsen
De frivillige bruger allerede mange timer på at få foreningen og dens aktiviteter til at fungere. Derfor forventer vi også, at man respekterer deres tid. Henvendelser uden et reelt spørgsmål eller et relevant formål, som blot har til formål at optage de frivilliges tid, kan ikke forventes besvaret.
Har du noget relevant, du ønsker at kontakte bestyrelsen om, så brug mailen. Det er den mest direkte og hensigtsmæssige vej til kontakt.