26/08/2026
🐴 I to år havde Poul redet med tungen ude af munden – og familien havde prøvet næsten alt…
Dyrlæge. Tandlæge. Sadelmager. Kiropraktor. Hestefysioterapeut. Massør.
Men Poul blev ved med at lægge tungen ud af munden under ridning.
Det var selvfølgelig frustrerende – og især for hans unge rytter, som oplevede at blive trukket i procenter til stævner, når Poul red med tungen ude.
Og her er det vigtigt for mig at understrege én ting: Pouls rytter rider ham med en rolig og let hånd og hiver på ingen måde i hans mund. Poul er ganske enkelt en meget følsom hest, som reagerer på selv små påvirkninger. ❤️
For et par uger siden skrev Pouls ejer, Linda, til mig, efter hun havde set, at jeg tilbyder bid- og trensetilpasning.
Og det blev starten på et virkelig spændende forløb ❤️
Først så jeg Poul blive redet med sit sædvanlige udstyr. Der gik ikke lang tid, før tungen kom ud.
Derefter gik vi tilbage i stalden og kiggede grundigt på hans trense og bid.
Vi ændrede blandt andet:
• placeringen og længden af kæbestykkerne, så biddet fik lov til at hvile mere roligt i munden
• næsebåndet, så Poul fik større mulighed for at åbne munden og bevæge kæben
• placeringen af spænder i forhold til kæbeled og områder med stor nerveforsyning
• tøjlernes kontakt, så de midlertidigt blev fastgjort i et modificeret næsebånd frem for direkte i biddet
• biddet til et udelt plastikbid
Så satte rytteren sig op igen.
Og Poul holdt tungen inde i munden.
Ikke bare den dag.
Vi aftalte at afprøve opsætningen i 14 dage – også under almindelig dressurundervisning.
I går besøgte jeg dem igen.
Stadig ingen tunge ude af munden. ❤️
Nu har Poul fået tilpasset en ny trense, så den midlertidige løsning med strips ikke længere er nødvendig. Pandebånd kom på efter vi havde taget billedet 😉
Det betyder selvfølgelig ikke, at alle heste, der går med tungen ude, har det samme problem som Poul. Årsagerne kan være mange, og ændringer i hestens adfærd bør altid vurderes individuelt.
Men Pouls historie viser noget, jeg synes er enormt vigtigt:
Trense og bid er ikke bare udstyr. Pasformen og den måde, udstyret påvirker hestens mund, kæbe og hoved på, kan have stor betydning for hesten.
Så hvis din hest:
🐴 lægger tungen ud
🐴 åbner munden meget
🐴 går uroligt med hovedet
🐴 virker utilpas med kontakten
🐴 tygger eller arbejder voldsomt med biddet
…så kan det være værd at kigge nærmere på trense og bid.
Nogle gange skal vi ikke spørge: "Hvordan får jeg hesten til at stoppe?"
Men i stedet: "Hvad prøver hesten at fortælle mig?" ❤️
Sunde Hestekræfter v. Monica Birch
Fysiurgisk hesteterapeut & certificeret bid- og trensetilpasser