23/07/2026
Jeg er selv en god blanding af begge “poler” inde for dressuren. Jeg vil personligt gerne ligge mig i midten og bruge alt den nye viden, som vi har om adfærd, psykologi, biomekanik og så meget mere i forbindelse med min træning af hestene. Der er faktisk rigtig mange, som også gerne vil være her i midten, men det kræver, at alle parter er åbne og vil lytte… og lytte er en svær ting. Men gør det for hestenes skyld - og din egen 🤎🐴
Jeg læste i dag et opslag fra en anerkendt dansk dressurdommer.
Og jeg blev ked af det helt ind i hjertekuglen.
Opslaget er noget unuanceret og ærgerligt, fordi det opstiller og styrker et polariserende “os mod dem”-narrativ, som hævder at kritikken af ridesporten kun kommer fra uvidende influencere, politikere eller mennesker med “alternative” økonomiske interesser.
Det afspejler da ikke helt virkeligheden?
En stor del af den kritik, vi ser i dag, stammer da fra forskere inden for etologi, veterinærmedicin, biomekanik og dyrevelfærd- samt også fra dyrlæger, dommere og erfarne ryttere, som ønsker at (videre-)udvikle sporten på et evidensbaseret grundlag.
At reducere denne samfundsdebat til et spørgsmål om “manglende viden” eller “skjulte motiver” afviser legitim faglig kritik, uden reelt at forholde sig til hardcore fakta.
Historien viser os jo tydeligt, at ridesporten ikke altid har været god nok til at regulere sig selv.
De seneste år har internationale undersøgelser, multiple dokumentarer, ændrede FEI-regler og en række disciplinærsager ( også i Danmark) tydeligt vist, at der har eksisteret træningsmetoder og omgangsformer, som ikke er, og har været, forenelige med moderne forståelse af hestevelfærd.
Det er altså ikke et angreb på sporten at erkende alt det; tværtimod er det en forudsætning for at bevare troværdighed og skabe den nødvendige forandring/ udvikling .
Vi ved i dag langt mere om hestens læring, stressrespons, smerteadfærd og konfliktadfærd, end vi gjorde for bare 10 år siden.
Derfor er det naturligt, at vores træningsmetoder, bedømmelseskriterier og etiske standarder også udvikler sig- som de allerede med spæde skridt har gjort, og stadig gør 👍🏻
Tradition og ‘ historiefortælling ‘ er i øvrigt ikke et validt argument for, at “en praksis er korrekt”..🧐
Ingen seriøse kritikere påstår, at alle ryttere mishandler deres heste.
Men omvendt kan vi heller ikke konkludere, at sporten grundlæggende er uproblematisk, blot fordi vi elsker og glædes ved vores heste.
Kærlighed følt af mig, er desværre ikke i sig selv, en garanti for, at min hest føler velfærd..
Det er vores og sportens ansvar løbende at teste vores overbevisninger mod empiri og den bedste tilgængelige forskning; også når resultaterne udfordrer vores traditioner - eller selvforståelse❤️
